Forskel mellem versioner af "Kirsten Skomagers hus"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
Huset var meget gammelt og en rotterede. Så "Kesten", som hun blev kaldt, måtte ligge med en stok om natten og slå på siden af sengen for at holde rotterne væk. Sine madvarer måtte hun hænge op i snore, for at de ikke skulle blive spist af rotterne. | Huset var meget gammelt og en rotterede. Så "Kesten", som hun blev kaldt, måtte ligge med en stok om natten og slå på siden af sengen for at holde rotterne væk. Sine madvarer måtte hun hænge op i snore, for at de ikke skulle blive spist af rotterne. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | [[Fil:Kirsten Skomagers hus.jpg|500px|thumb|center|Kirsten Skomagers hus ca. 1900. - Fra venstre er det Kirsten Skomager og hendes veninde Birte Marie Eriksen. - Den gamle sognefogedgård ses i baggrunden. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] | ||
Versionen fra 15. sep 2012, 22:36
På Bobjergvej i Asnæs lå Kirsten Skomagers hus, men det er for længst revet ned.
Det nye hus blev ca. 1930 bygget af gårdejer Chr. Eriksen, Næsvang, der boede her sammen med sin datter, syerske Marie Eriksen, der huskedes af mange damer i Asnæs for sit fine syarbejde.
Tidligere lå der et gammelt hus her, hvor Ludvig Damkjærs bedsteforældre boede.
Bedstefaderen var skomager, og en mørk aften skulle han ud på en gård og aflevere et par støvler, han havde syet. På tilbagevejen faldt han i et mosehul og druknede.
Nu sad bedstemoderen Kirsten tilbage med 5 børn, hvoraf nogle endnu ikke var konfirmerede, og skulle forsørge familien.
Børnene kom tidligt ud at tjene på gårdene, og Kirsten med tilnavnet "Skomager" syede kludesko for folk, som selv kom med kludene. Hun fik dog hjælp fra naboer og især fra sin genbo, Chr. Jensen, og søsteren til Brdr. Madsen. Hun var et meget hjælpsomt menneske, og hun kom ofte med mad til Kirsten.
Huset var meget gammelt og en rotterede. Så "Kesten", som hun blev kaldt, måtte ligge med en stok om natten og slå på siden af sengen for at holde rotterne væk. Sine madvarer måtte hun hænge op i snore, for at de ikke skulle blive spist af rotterne.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 12. jan 2012, 15:00 (CET)