Sjællands Rev

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Sjællands Rev, Gniben, Sjællands Odde.

Udsigt mod Sjællands Rev på Gniben 1930. - Foto: Søren Bay, Asnæs.

1961 i Holbæk Amts Venstreblad:

Står man på Gnibens stejle top, ses det for sejladsen så farlige "Sjællands Rev" skyde sig NV-ud i en udstrækning af 9 km, som en slags forlængelse af selve Odden.
Revet deles af Snekkeløbet og Yderdybet i inderrevet, mellemrevet og Rønnen.
Kun snekkeløbet, der er 460 meter bredt, er sejlbart, selvom der tæt ved findes puller med kun 2,4 m vand.
På revet bryder søen ved den mindste kuling, og der danne sig hvirvlende og farlige strømkoblinger.
Yderst på Rønnen rejser Sjællands Rev fyr sig med 4 m vand på en betonsokkel med et 15 meter højt, rødt jernstativ. På den store gasbeholder er der med sort malet: 314 meter, hvilket betyder, at der for ikke at underminere fyret er det forbudt at borttage sten indenfor den angivne afstand.
1896 blev fyret tændt første hang, og som gav 3 blink hver 15. sekund, og havde oprindelig i selve betonfundamentet indbygget 4 rør, hvori der løb nogle stålkugler, som blev bevæget af bølgeslaget, og derved frembragte en advarende tone.
Kuglerne i dette tågesignal er dog for længst rustet fast, og det ensomme ubevogtede fyr ligger nu hen uden andre lyde en bølgeslagets larm og søfuglenes hæse skrig.


"Udviklingen:"

Gaspåfyldningen foretoges tidligere af Fyr- og vagervæsenets inspektionsskibe.
Fyret brænder stadig ved gas i 1961, men nu er den gamle gasbeholder erstattet af et rum til moderne gasflasker, som fornyes hver 2.-3. måned af fyrpasser Olav Madsen fra Odden Havn.
Udenfor revet står desuden et sømærke, en hvid stumptønde med tre nedadvendte riskoste, og gennemsejlingen i Snekkeløbet er på nordsiden afmærket med en rød spidstønde med 2 opadvendte koste, og på sydsiden af en hvid stumptønde med 1 nedadvendt kost.


"Tremastet skonnert":

1945 den 19. marts blev det oplyst, at forleden strandede en 3-mastet skonnert i tågen på Sjællands Rev.
Den blev hurtigt fyldt med vand, og mandskabet bestod af 4-5 mand, der måtte gå i redningsbåden.
Da vinden bar med, drev og roede de den ca. 40 km lange strækning fra Revet tværs over Nyrupbugten til Nordstrand, hvor de den 17. marts gik i land i nærheden af Rørvig.
Der ville blive gjort forsøg på at bjerge ladningen, der består af brunkul.


"Deirø":

1945 den 24. marts forliste skonnerten "Deirø" tilhørende rederiet Samsø, København, på Sjællands Rev.
Den førtes af den 49-årige kaptajn A. Thomasen, Bogø, og var på vej fra København til Vejle med stykgods. Øst for Sjællands Rev indtraf en eksplosion, der fik skibet til at synke på få minutter.
Kaptajnen og bedstemanden, den 20-årige matros, Tonni Christensen, blev begge kvæstet ved eksplosionen, men det lykkedes matrosen, der var mindre medtaget, at få tag i Kaptajnen og komme fra borde, in den skibet sank.
Matrosen svømmede hen til dækslasten, der drev på ulykkesstedet, og klamrede sig til den, men da kaptajnen havde mistet bevidstheden, opgav matrosen af redde ham.
Ulykken blev observeret af fisker Poul Petersen, der straks roede over til ulykkesstedet og fik bjerget matrosen over i sin kutter.
Da han fandt kaptajnen var han desværre død. Et tredie besætningsmedlem kom slet ikke med på turen, da han umiddelbart før afrejsen var blevet anholdt i København.


"Robert:

1946 den 18. marts om aftenen strandede slæbebåden "Robert" af København på Sjællands Rev undervejs fra Hundested til Nyborg.
Den blev ret hurtigt læk og fyldtes med vand, så kun styrehuset var over vandspejlet. Besætningen, der bestod af fire mand, forsøgte at sætte en jolle i vandet, men den drev fra dem, så de måtte søge tilflugt i styrehuset, hvor der kun lige var plads til, at de kunne stå og sidde.
Mandskabet tilbragte 36 timer i styrehuset først den 20 marts om morgenen blev de tilfældigt opdaget af en fisker, Ejner Hansen, med motorbåden "Fylla", og de fire forkomne mænd blev bragt ind til Yderby Havn, hvor de kom til hægterne igen.


"P. Christensen II":

1946 den 30. oktober er ålekvasen, der for en tid siden strandede på Gniben, nu blevet slæbt op på stranden, og bådebygger Johansen, Odden Havn, er gået i gang med at reparere den.
Switzer havde opgivet at bjærge kvasen, men nu bliver der altså skib ud af den alligevel.


"Leda:"

1947 den 9. maj om morgenen strandede paketbåden "Leda" af Nykøbing Falster på Sjællands Rev.
Fyrpasser Valdemar Madsen, der var på vej ud til fyrskibet, ringede til stenfiskerne Gunnar Hansen og Viggo Jensen, Yderby Havn.
De sejlede ud og lossede 30-40 tons stykgods over i deres eget fartøj, hvorefter de kunne slæbe fartøjet af grunden, og bugsere det ind i havnen.


"Minerva:"

15. juli 1946 sank lystkutteren "Minerva", med elektriker Chr. Jensen, Snekkersten, hans hustru og voksne søn ombord, sprang læk efter et sammenstød med et vrag, og de tre måtte over en time klamre sig til mastetoppen, der kun ragede lidt over vandoverfladen.
Uheldet skete ved han tog fejl af en bøje ved snekkeløbet og en vragvager, og fik hele skibssiden revet op, med det resultat, at kutteren sank på et øjeblik.
Da fisker Olav Madsen, Yderby, efter en times tid kom tilfældigt forbi med sin kutter "Odin", fik han dem reddet.


"Safir:"

16. juli 1946 strandede lystsejleren "Safir", tilhørende ingeniør la Cour, Århus, på Sjællands Rev i voldsomt vejr.
Lystsejleren var på vej til Helsingør for at deltage i kapsejladsen "Sjælland Rundt".
Alle ombordværende blev reddet ind til Odden.


"Vibeke:"

1948 den 26. marts kl. 17 strandede den 500 ton store tankmotorbåd "Vibeke" af Oslo på Sjællands Rev på vej fra Frederiksstad til Gdynia med 400 tons hvalolie.
Båden der har 11 mands besætning står godt. Switzers bjergningsdamper "Urd" ankom dagen efter til stedet.
1948 den 27. marts blev tankskibet "Vibeke", der strandede på Sjællands Rev, slæbt af grunden af Switzers "Urd", og kunne fortsætte sin rejse.
Det skulle til Gdynia med 400 tons hvalolie til den polske margarineindustri.


"Brønsodde:"

1948 under snestormen natten til den 31. december under en frygtelig snestorm, strandede 50 meter fra land lægteren Brønsodde af København uden last, der havde været under bugsering.
Den sprængte slæbetrossen og strandede i nærheden af Stenlejerne, Sjællands Odde.
Ejeren, skipper Olsen, var ene ombord, og blev reddet af fyrpasser Madsen.
Den havde været på slæb efter bugserdamperen "Kastor" af København på rejse fra Hundested til en jysk havn, da slæbetrossen sprang, og lægteren gik på grund.

Se også: "Kastor".


"Elise:"

1948 den 3. januar fandt man skonnerten "Elise", der var lastet med salt, sunket ved Sjællands rev.
Den havde været savnet en uges tid, og den havde foruden føreren, skipper Axel Martin Jensen fra Galgebjerg ved Eskebjerg, jungmanden den 20-årige Hans Chr. Hansen fra Ny Fløng ved Hedehusene.
Under eftersøgningen af skonnerten Elise opdagede man endnu et forlis, nemlig "Kastor".

Da man fandt flere større vragstykker undrede man sig om der kunne være sket en eksplosion i skibet, da det var meget splittet ad, og en anden teori var at det var løbet på en mine.


"Kastor":

Hen på eftermiddagen den 6. januar 1948 bragte skipper Otto Andersen, med fiskebåden "Nanna", besætningen fra den forliste slæbebåd "Kastor", samt ejeren af denne og den strandede lægter, skibsreder Olsen, Assens, ind til Odden Havn.
Om Kastors forlis forklarede de, at efter at have lavet en rende i isen ind til den strandede lægter, havde de ventet på, at vandet skulle stige, så de kunne slæbe Brønsodde af grunden.
Da det om aftenen begyndte at blæse op, besluttede de i stedet at gå ind til Odden Havn og begyndte at manøvrere ud gennem den smalle revne, men herunder løb damperen på en stor sten, der slog hul i bunden.
Da pumpen ikke virkede satte den på grund i nærheden af lægteren så de fra damperen kunne springe over på denne.
Da Kastor sank gik de alle til ro i lægteren.


"Helios":

Helios forliste på Sjællands Rev på et tidspunkt.
1949 den 5. april er M/S Helios indbragt til Odden Havn flydende på pontoner.
Skibet er nu tætnet, hvorefter det pumpes læns og bugseres til Århus til reparation.


"Rünate:"

1949 den 16. maj ved 13-tiden løb en stor tysk fisketrawler "Rünate" af Cuxhafen på Sjællands rev kun en god sømil fra Gniben da den kom sejlende sydfra på vej til fiskeri omkring Anholt.
Skibet kom til at stå hårdt, og da det netop var højvande blev det endnu værre fordi vandet begyndte at falde.
Tre både fra Odden havn kom ud til trawleren, det var fyrmesteren, Svitzers repræsentant og Gunnar Hansen.
I første omgang hjalp de den nødstete skipper med at lægge varpankeret ud, men alle forsøg på at trække båden fri ved egen hjælp var forgæves, og da trawleren havde fået bøjet skrueakslen, kunne man ikke bruge maskinen.
Skipperen på "Rünate" var under krigen politisk flygtning i Sverige, og uheldet er så meget mere kedeligt for ham, som det var første rejse, han var ude på efter at have fået sit skib repareret for skader, forårsaget af et sammenstød med et svensk motorskib.
1949 den 17. maj lykkedes det Svitzers "Bien" at få slæbt den strandede tyske fiskertravler af grunden på Sjællands Rev.
Den kunne derefter ved egen hjælp sejle til Kalundborg ledsaget af "Bien".


"Delphinos:"

1949 den 28. september, formentlig på grund af fejl bestik, løb den svenske damper i det fine vejr om aftenen på Sjællands Rev, langt ude ved mærket, der kaldes Stakaten.
Det var en damper på 626 bruttoton, der var på en rejse med gammelt jern fra Hamburg ti Sverige.
Det var parcellist N. P. Jensen, Gniben, der observerede grundstødningen, rapporterede til Odden Bjergelaug, og fisker carl Larsen gik ud med "Ellen".
Fra Kalundborg tilkaldtes Switzers bjergningsdamper "Bien", der kom til den strandede i løbet af natten, men vandet var faldet, og skibet stor hårdt på grunden.
1949 den 30 september blev skibet bragt flot af Switzers "Bien", der ledsagede skibet til dykkerundersøgelse i Kalundborg.


"Hafnia:"

1949 den 30. oktober kl. 21.30 strandede paketten "Hafnia" af Århus på Sjællands Rev.
Den var på rejse til København med 30 tons stykgods.
Besætningen på 3 mand roede om natten ind til Odden Havn, hvorfra de tilkaldte Switzers "Svava" og Odden Bjergelaug til assistance.
Skibet står ret hårdt, men i det stille vejr er der ingen fare.


"Rask:"

1950 natten til den 4. marts strandede det lille motorskib "Rask" på ca. 200 ton, som tidligere hed "Skagerak" og har været lodsdamper for Skagen, på Sjællands rev lige uden for bådeløbet.
Næste dag kom skibet flot efter 17 tons af ladningen var losset over i et andet skib.
Derefter blev skibet bugseret til København af Switzer.


"Valkyrien":

1950 den 18. september kl. 4 om morgenen strandede Esbjergkutteren "Valkyrien", der var på vej fra Århus til Bornholm på laksefiskeri, på Sjællands Rev.
Kutteren var på 27,9 bruttoregistertons og bygget 1890. den ejedes af fiskeskipper Jens Marius Hansen sammen med skibsbygmester N. P. Jensen, Esbjerg.
Det blæste kraftigt, og der var en høj sø.
Kutteren kom til at stå fast og farligt på stengrund.
Skipper Carl Larsen gik til undsætning med kutteren "Ellen", og det lykkedes at bjærge besætningen, der bestod af 3 mand, ligesom de fleste af deres ejendele og ret kostbare laksekroge.
Kutteren blev blæst helt i stykker, og kunne ikke reddes.


"Flottweg:"

1951 den 18. november grundstødte en ældre tysk skonnert, den ca. 100 ton store "Flottweg" ført af kaptajn Felster på Sjællands Rev, ca. 3 sømil fra Kattegat sydvest-fyrskib. Skonnerten var på rejse fra Vejle til København med en ladning brunkul, og strandingen blev observeret fra fyrskibet. Ved grundstødningen fik skonnerten revet bunden op, og sank i løbet af en halv times tid, og kom til at ligge med dækket i vandoverfladen. Switzers "Urd" kom til assistance og påbegyndte bjergningen.
1951 den 19. november lykkedes det ikke at tætne "Fottweg". Switzers "Sava" er også kommet til stede. En trediedel af brunkulsladningen er losset overbord, men skibet stod så fast, at man måtte opgive da skibet er ved at blive vrag.
Ved søforhøret fortalte kaptajnen han havde fået et ildebefindende, og da han kom til sig selv var skibet drejet på tværs af kursen og grundstødte.


"Gudrun:"

1951 natten til den 2. december strandede den norske damper "Gudrun" af hagesund med 1540 ton kul fra Newcastle til Fredericia på Sjællands Rev som følge af fejl kurs og kom til at stå hårdt mellem revets faste fyr og båken.
Bjergelauget fra Odden gik ud, men kunne intet udrette, og Svitzers "Sava" og "Urd" kom så til assistance i dagens løb. Det lykkedes ikke skibet at komme flot, skønt man lempede 110 ton overbord, da man ikke i den urolige sø kunne bringe lægtere til skibssiden. Der er ingen fare for skib eller besætning.
1951 natten til den 4. december lykkedes det Svitzers bjergningsdampere at få den norske strandede damper "Gudrun" af grunden, efter der var losset 300 ton kul i en lægter foruden de 150 ton kul, der var lempet overbord i forvejen. Bjergningsarbejdet i den forrygende storm var meget vanskelig. Da damperen var kommet flot var det umuligt i den høje sø at komme tæt på den, så bjergningsmandskabet måtte sejle med til Fredericia.


"Sif":

Samtidig med damperen "Gudrun" gik flot, gik lægteren "Sif" på grund, hvor damperen havde stået.
1951 den 6. december kom Svitzers "Bien" til Odden for at bjærge lægteren "Sif", der strandede med 150 ton kul fra den norske damper "Gudrun".
1951 den 19. december lykkedes det Svitzer at bjærge lægteren "Sif", hvor man forinden måtte lempe 75 ton af lægterens kulladning udebords. Det viste sig lægteren stod oven i en sten, så den havde fået et stort hul i bunden. Den holdes flydende på pumperne under transport til Kalundborg.


"Erland:"

1952 den 20. december om eftermiddagen strandede en 3-mastet skonnert "Erland" af Gråsten, ført af kaptajn Richelsen, på rejse fra Flensborg til Holbæk med 240 ton koks, i tåge på Sjællands Rev tæt inde under Gniben.
Skydeskolens vagtmandskab observerede strandingen og underrettede Gunnar Hansens og Carl Larsens bjergningsentreprise, der gik til assistance. Der var ingen fare for skib eller mandskab, og efter at have arbejdet hele natten, lykkedes det søndag morgen at få skibet af grunden, hvorefter rejsen kunne fortsættes.


Diverse:

Se også: Skibsforlis i Nykøbing Sj. Politikreds.
Se også: Redningsbaaken.
Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.
Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.


Kilder:

Odsherred Tidende 19. og 24. marts 1945 og 20. marts og 15. juli og 13. marts 1946 og 10. maj 1947 og 27. og 30. marts 1948.
G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad og 5. april og 29. og 30. september 1949 og 4. og 6. marts og 18. og 20. september 1950.
Holbæk Amts Venstreblad 2. og 5. og 7. og 12. januar 1948 og 17. og 18. maj 1949 og 19. og 20. og 23. november og 3. og 4. og 6. og 20. december 1951 og 22. december 1952.
Holbæk Amts venstreblad 18. august 1961.--SOC 1. jan 2016, 23:15 (CET)