Overby Mølle

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Overby Mølle ca. 1935. - Kopi af foto med motiv af møllen, hvor møller Anton Christiansen står på svalegangen. - Fotograf: Ukendt.
Overby Mølle, Møllebakken, Overby, Odden sogn, Odsherred.

Det menes møllen er fra først i 1800-tallet - måske yngre!

Den første møller der huskes var Christopher Hansen, der ejede møllen til sin død 1886.

Herefter overtog sønnen, Lars Christophersen, møllen.

1912 blev møllen solgt til Henrik Jørgensen, Overby, der forpagtede den ud til sin søn Carl Jørgensen.

1924 købte Anton Christiansen møllen, som han drev til 1946, hvorefter han flyttede til Fårevejle.

Det fortælles, at møllen havde sit "husspøgelse", som var den allerførste møller på stedet. 
Han kunne ikke klare sine forpligtelser - og søgte døden på egen hånd.
I de sene nattetimer går han rundt og rumsterer i møllen!

Teaterslægten Breuning (Nykøbing F-revyerne) ejede en overgang møllen.

1970 den 9. juli blev Overby Mølle ramt af et lynnedslag, og brændte ned til grunden.

1970 den 21. november står fundamentet der endnu, og landsretssagfører Kjeld Nøregård, København, har fået lov til at bygge et usædvanligt sommerhus på grunden.

Hans tanker går i retning af en slags genopbygning.

+

Fra møllens historie:

Det var den største af Oddens to møller, hvoraf den anden er Yderby Mølle.

Mange kendte navne knytter sig til møllen: Her var det Danmarks lyse digter, Jens August Schade, skrev sine lyse digte, mens han endnu var ung og fattig.

Pianisten Kjeld Nørgaard kom her ofte, og det samme gjaldt Osvald Helmuth og Preben Uglebjerg.

Da Henrik Jørgensen overtog møllen 1912 var det første han gjorde, at hæve møllen fem alen, og mure en omgang med køreport op under møllen - hidtil havde den stået på jorden. Det gik vældig snildt at hæve møllen. Møllevingerne blev sat i lås, mens 5 donkrafte spændte møllen op - det var noget der vakte stor opsigt.

+

Se også: Christopher Hansens slægt.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 10. juli og 21. november 1970.--SOC 24. sep 2013, 13:27 (CEST)