Modstandsgrupperne fra Rørvig

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Befrielsen 5. maj 1945 i Nykøbing Sjælland.
Rørviggruppen fotograferet på Grundtvigsskolen 5. maj 1945.
Til venstre biavler Anker Larsen, Rørvig.
Siddende på vognladet til venstre fisker Oluf Jensen, Rørvig, bagersvend Svend Laurits Nielsen, Rørvig, delingsfører og landmand Erik Bøje Jørgensen, Nakke.
Stående i lys skjorte bankassistent Olaf Elner Andersen, Rørvig, siddende Jens Nielsen med uniformskasket fra Rørvigfærgen, klitfoged Hans Valdemar Nilausen, Nakke Kirkevej og landbrugsmedhjælper Jens Poul Jensen, Nakke, senere Møllebakken, Rørvig.
Stående i mørk uniform gruppeleder, sergent og bestyrer Erik Henningsen, Rørvig, tilskuere ekspedient Børge Larsen, Rørvig, og butiksmedhjælper Leif Olsen til højre.
Stående på vognladet til venstre landmand Svend Ove Andersen, Møllegården, Rørvig, hjemvendt navigatørelev Ejvind Lønholdt Nielsen, København, Erik Johansen, Nakke?, og minkfarmer og fhv. købmand Vilhelm Nielsen, Rørvig, til højre Olaf Elner Andersen står med en Engelsk Enfield riffel, og Erik Henningsen med et dansk gevær 89, mens resten af gruppen har forskellige militærvåben.
Billedet er en del af et fotoalbum om befrielsen, der er samlet og kommenteret af sagfører Henry Gideon, der var leder af den lokale modstandsbevægelse.
Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk, 2017.


Om morgenen 5. maj 1945 samledes modstandsbevægelsens folk på Grundtvigsskolen i Nykøbing.

På billedet her ses modstandsgrupperne fra Rørvig.

Stående på ladet med kasket ses Eyvind Lønholdt Nielsen.

Billedet er en del af et fotoalbum om befrielsen - samlet og kommenteret af sagfører Henry Gideon, der var leder af den lokale modstandsbevægelse.


Kilde: Lokalarkivet i Vig 2017.--SOC 27. jun 2017, 16:03 (CEST)