Hans Peter Hansen, Nakke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Malermester Hans Peter Hansen på sit kørekort udstedt i 1962. - Foto: Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk, 2016.
Hans Peter Hansen, malermester, Nakke, Rørvig sogn.

Han blev født den 29. oktober 1923 i Hvalsø, som søn af Kirstine og tømmermester Frederik Hansen, der i 1927 flyttede til en lille gård i Taastrup Huse på Midtsjælland.

Hans Peter Hansen kom til at gå i den stråtækte skole ved siden af St. Taastrup Kirke.

Efter sin konfirmation havde han forskellige pladser som svajer.

Under 2. Verdenskrig stod han 4 år i lære til maler, og gik på den Tekniske Skole.

Efter at have arbejdet som svend nogle år, etablerede han sit eget malerfirma i Nakke.

I perioder havde han maler Simonsen ansat.

Der var nok arbejde at få, så Hans Peter Hansen lejede et udhus i Rørvig, som blev indrettet til malerværksted, og Aage Jørgensen blev ansat som malerlærling

Hans Peter Hansen boede selv til leje hos sin svoger og søster, Daniel og Else DanielsenBrydegaard i Nakke.

Han sang i sangkor, og han gik til gymnastik, og når der skulle samles penge ind til Rørvig Gymnastikforening, påtog han sig at male kulisser, samt spille en rolle i teaterforestillingerne.

Efter en halv snes år flyttede han til Sneslev, hvor han forsøgte sig som malermester, indtil han blev ansat på Flyvestation Værløse, og Den Kongelige Livgarde kaserne i Høvelte.

Han stortrivedes blandt soldaterne, og blev kendt som en dygtig og energisk sprøjtemaler.

Det var i de år flere regimenter under efterårsmanøvrerne deltog i optagelserne til en række populære Soldaterkammerater-film, det var strabadser, som soldaterne nød at fortælle Hans Peter Hansen om, når de afleverede en jeep eller tanks på malerværkstedet.

Det skal lige med, at malingen var fyldt med giftstoffer den gang.

Malermester Hans Peter Hansen afgik ved døden kun 44 år gammel i 1967.


Kilde: Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk, 2016.