Grunde og flak på Gnibens forbjerg

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Fra Gnibens forbjerg glider øjet henover det lange rev, hvis smalle størrelse består af rullesten, der tid efter anden bevæger sig frem og tilbage afhængig af vind og storm.

Derved kommer redningstårnet sommetider til at stå tørt - på andre tider på lavt vand med den smalle stenophobning enten øst eller vest for tårnet.

Schultz`s Grund har været kendt siden 1681, da et erobret svensk orlogsskib, som under dansk flag havde bibeholdt navnet "Svenske Løve", strandede her. Grunden blev nærmere bestemt af daværende premiereløjtnant J. Ph. Schultz i årene 1850-52, og givet det navn efter ham. Siden 1869 har den været afmærket med et fyrskib, der om natten giver 2 blink hver 20. sek., og hvis tågesignal er to stød hver 30. sek. Efter 2. verdenskrig 1940-45 er fyrskibet flyttet lidt af hensyn til de minestrøgne sejlruter, og blev lagt under navnet: Kattegat SW, 2,5 sømil NW for Sjællands Rev fyr.

Hastens Grundens særlige beskaffenhed i små adskilte stenrev med sandbund imellem har gennem disse "høje stene" fået navnet: "Højsten - Hasten. Den ringe vanddybde er her 1,6 m, og til advarsel herfor er udlagt en hvidmalet lystønde, der giver et rødt bling hver 6. sekund.

Endelig menes Briseis Flak at have navn efter en britisk korvet, der opererede i Nordsøen og Kattegat i årene 1809 til 1914. I mytologien var "Brisei" nævnt som Brises datter i Iliaden, hun blev Achilles elskerinde, men blev røvet af Adamemmon. Vanddybden på dette flak er 4,2 m, og grunden er afmærket med en hvis stumpetønde med 2 nedadvendte koste.


Se også: Sjællands Rev.

Se også: Redningsbaaken.


Kilde: G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad 8. august 1961.--SOC 2. jan 2016, 13:03 (CET)