Søren Andersen

Søren Andersen blev født den 15. november 1867 i Klint, Højby sogn. Han var søn af husmand Anders Pedersen og Ane Nielsdatter, Klintehuse.

Han sad i Nykøbing Sjælland Byråd 1917-1921.

--ses 6. sep 2016, 09:37 (CEST)

I Holbæk Amts Venstreblad var der den 14. november 1927 følgende omtale:

60 Aar.

I Morgen, den 15. Novbr., runder Avlsbruger Søren Andersen, Nykøbing vestre Lyng, et af de kritiske Hjørner, idet han da fylder 60 Aar.

Vel ligger de tre Snese jo dog endnu et godt Stykke fra det, man i almindelig Tale betegner som Støvets Aar, og forhaabentlig vil dette ogsaa være Tilfældet her. Men et Liv i Kamp med et Jordbrug af en Hedenatur som det, Søren Andersen har viet sine Manddomskræfter, gaar ikke sporløst hen over sin Mand, og saaledes heller ikke i dette Tilfælde.

At aftvinge en saa karrig Jordbund en Afgrøde stor nok til at yde Familien økonomisk Betryggelse, forudsætter et saa stort Fond af Flid, Dygtighed og Paapasselighed Aar efter Aar, at det naturnødvendigt slider paa sin Mand.

Søren Andersen har i rigt Maal været i Besiddelse af disse Egenskaber. Men dog er det ikke disse, vi i denne Fødselsdagshilsen vil prise ham for; men derimod fordi, at han aldrig har begravet sig i sin egen Travlhed og sin egen Bedrift, men altid har haft et Øje aabent til at Skue langt ud over sit eget begrænsede Markskel og ud til det Samfund, han tilhører, og altid har været rede til at tage et Arbejde op for at fjerne de Brist i Samfundet, som Øjet har opfattet. Og mange har de Felter været, hvor han har øvet en Indsats.

Gennem Husmandsbevægelsen, gennem sin Andel i Ledelsen af den radikale Organisation her paa Pladsen, gennem sin Virksomhed i Byraad, Hjælpekassebestyrelse og Ligningskommission. Der er nemlig det mærkelige ved Søren Andersen, at skønt han aldrig har tilsigtet at komme i Forgrunden – vi har saaledes aldrig nogensinde set ham paa en Talerstol – saa er han Gang paa Gang bleven skubbet i Forgrunden, baaren frem af sine Medborgeres og Standsfællers klippefaste Tillid til hans Person, en Tillid, som han aldrig mogensinde har skuffet.

Og kom han ud i et Arbejde, kunde man ogsaa være siker paa, at naar Søren Andersen paa sin stilfærdige Maade gav sit Besyv med i de Forhandlinger, der førtes, saa var disse prægede af en Klogskab, et Fremsyn og af saa dybtgaaende demokratisk Forstaaelse, at de uvilkaarlig skabte Respekt selv lang ind i Modstandernes Lejr.

Paa Grund af svigtende Helbred har Søren Andersen i de senere Aar trukket sig ud af omtrent al offentlig Virksomhed. Men paa hans 60 Aars Fødselsdag skal lyde en Tak for hans Indsats og et hjerteligt Ønske om, at han endnu maa have langt tilbage til Vejs Ende.