Nima I/S

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nima I/S, Fårevejle, Odsherred.

To unge mennesker, Mogens Marcussen, Tuborgvej 60, Fårevejle, og Vagn Nielsen, Rolighedsvej 6, Holbæk, holdt indvielse af deres nye virksomhed 1. marts 1975 i deres nye lokaler på industriarealet ved Fårevejle.

Uofficielt har virksomheden været i gang et stykke tid, ja, faktisk startede det hele på Asnæs Kabelværk i Asnæs, hvor de to var arbejdskammerater.

Mogens Marcussen er udlært smed, og Vagn Nielsen er udlært maskinarbejder.

Da Mogens Marcussen begyndte for sig selv skulle han have hjælp, og gik i kompagniskab med vennen Vagn Nielsen.

De startede i en garage på Tuborgvej.

Derefter lejede de sig ind i lokalerne på industriområdet, hvor der har været bolsjefabrik.

De startede med at levere containere til Asnæs Kabelværk i tusindvis, som stadig produceres, men nu i et selvstændigt firma, hvor også Ove Hvissing Buttenschøn og Anni Albert er med.

Værkstedet er på 250 kvm med lager og kontor.

Firmaet har fået en aftale med Westmann, der leverer det kendte Charlottekøkken. De laver en del til Daoplast og kabelværket, ligesom et forbrændingsanlæg til Stenlille, de leverer kobber-emhætter og meget, meget mere.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. marts 1975.--SOC 17. mar 2013, 23:37 (CET)