Herman Petersen, Nykøbing Sj.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Herman Petersen, plejeassistent, Amtshospitalet, Nykøbing Sjælland.

Han er født 28. februar 1890 i Middelfart.

Oprindelig uddannet malersvend.

1910 fik han ansættelse på sindssygehospitalet i fødebyen, som opsynskarl under en overopsynsmand.

Han blev gift med Karen, der er den første kvinde i provinsen, som er blevet indvalgt i socialdemokratiets forretningsudvalg.

Efter 8 års virke i Middelfart kom han 1. februar 1918 til sikringsanstalten på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

I 24 år var han formand for Plejerforeningen afd. 9.

1927 til 1949 var han medlem af hospitalsforbundets hovedledelse og her var sekretær for forretningsudvalget.

1937 til 1943 var han medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland valgt af socialdemokratiet.

Kort tid efter han fyldte 60 år tog han sin afsked.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 26. januar 1950. - Odsherred Tidende 28. august 1945.--SOC 3. feb 2018, 00:14 (CET)