Henrik Nielsen, Underød
Henrik Nielsen, rutebilejer og entreprenør m.m., Underød, Egebjerg sogn, Odsherred.
Han er født 1. juni 1898 i Egebjerg.
Som ung startede han cykelforretning i Herrestrup.
1918 den 27. september blev han gift med Andine Nielsen.
Senere startede han den første rutebilforbindelse mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, og senere fulgte ruterne Kalundborg-Holbæk, Kalundborg-Slagelse og Kalundborg-Nykøbing Sjælland, ligesom han startede fragtruter til København.
Efter nogle år afhændede han ruterne til et selskab, for hvilket han en tid var driftsleder.
Siden købte han Ringholm ved Nykøbing Sjælland, og lagde et stort arbejde i restaurering af bygninger og beplantning.
Omkring 1940 solgte han til familien Beauvais.
Han havde i tiden der fulgte også ejendomme andre steder, og en overgang var han hotelejer da han havde Asnæs Hotel.
1970 i juni startede han maskinstation i Underød, der udviklede sig til en stor virksomhed, hvor tre af hans 4 sønner er medejere, mens den fjerde er bagermester i Egebjerg.
Henrik Nielsen døde først i juli 1970.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. juli 1970. - Odsherred Tidende 1. juni 1948.--SOC 4. okt 2013, 10:40 (CEST)