Forskel mellem versioner af "Hamlets grav"
Odswiki (diskussion | bidrag) |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Ved restaureringen blev bl.a. gravkammerets sydlige bæresten, der var væltet, bragt i stilling igen, men det største arbejde blev dog lagt i en genetablering af randstenskredsen. Nogle af randstenene var væltet omkuld og jernet et stykke fra deres oprindelige plads, mens andre blot stod hældende. Der blev også tilført flere læs jord som erstatning for tidligere fjernet højfyld. Derimod blev der ikke gjort noget forsøg på en genopbygning af tørmur mellem randstenene, og heller ikke foretaget en egenlig arkæologisk undersøgelse, som det er almindeligt ved større restaureringsarbejder i dag. | Ved restaureringen blev bl.a. gravkammerets sydlige bæresten, der var væltet, bragt i stilling igen, men det største arbejde blev dog lagt i en genetablering af randstenskredsen. Nogle af randstenene var væltet omkuld og jernet et stykke fra deres oprindelige plads, mens andre blot stod hældende. Der blev også tilført flere læs jord som erstatning for tidligere fjernet højfyld. Derimod blev der ikke gjort noget forsøg på en genopbygning af tørmur mellem randstenene, og heller ikke foretaget en egenlig arkæologisk undersøgelse, som det er almindeligt ved større restaureringsarbejder i dag. | ||
| − | Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". | + | Allerede [[Lyder Højer]] omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne. |
Versionen fra 4. jan 2012, 15:22
Langdysse i den østlige del af Grevinge Skov - tæt på vejen mellem Osted og Birket.
Med den smukke randstenskreds og en anselig dæksten, som desværre blev fjernet i 1800-tallets første halvdel, har dyssen oprindel igværet et imponerende syn, kun få hundrede meter fra den gamle strandbred. Randstenskredsen er ca. 32 m lang og orienteret Ø-V. Stenene i østenden er særlig markante, det gælder navnlig den midterste i rækken med dens brede basis og højde på ca. 1,5 m over jordoverfladen. Også en sten i den vestlige ende er benlærkelsesværdig. Den er ret højog slank af form, men som den står i dag kun et fragment, som bl.a. kløvningsspor viser.
Det bevarede kammer ligger østligt i stenkredsen, det tilhører den aflange, fire-sidede type og har indgangssten mod Ø. Bærestenene er af betydelige dimensioner.
Dyssen blev restaureret af Nationalmuseet i 1937. Det blev gjort samtidig med en istandsættelse af de fleste andre storstens-grave i Grevinge og Kongsøre skove, og ar- bejdet blev forestàet af konservator Julius Raklev.
Ved restaureringen blev bl.a. gravkammerets sydlige bæresten, der var væltet, bragt i stilling igen, men det største arbejde blev dog lagt i en genetablering af randstenskredsen. Nogle af randstenene var væltet omkuld og jernet et stykke fra deres oprindelige plads, mens andre blot stod hældende. Der blev også tilført flere læs jord som erstatning for tidligere fjernet højfyld. Derimod blev der ikke gjort noget forsøg på en genopbygning af tørmur mellem randstenene, og heller ikke foretaget en egenlig arkæologisk undersøgelse, som det er almindeligt ved større restaureringsarbejder i dag.
Allerede Lyder Højer omtaler en langdysse i skoven i sin "Beskrivelse af Grevinge Sogn", 1750. Dog uden at benytte betegnelsen "Hamlets Grav". Den første, som hentydede til den betegnelse er vistnok Morten Biilmann, sognepræst i Grevinge fra 1806 til 1815. Han reagerede i 1808 på en henvendelse fra den nystiftede "Oldsagskommission" i København, hvor man anmodede landets præster om at indsende oplysninger om fortidsminder i deres sogne.
