Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
= Ugens artikel: Det Røde Hus - Hølkerup=
+
= Ugens artikel: Brødrene Olsens Maskinfabrik - Asnæs=
  
[[Fil:Hølkerup Smedje og Fiskehandel.JPG|300px|thumb|left|Hølkerup Smedje og Fiskehandel omkring 1950. - Forrest til venstre smedjen, og Carlos cykelsmedeværksted. - På grunden til højre ligger Marius Fiskehandel, hvor der i stuehuset inden for døren til højre var fiskeforretning, og i udlængen nær vejen, hvor der engang var smedje, havde Marius røgeri, hønsehus og garage. - Foto: Poul Kristiansen.]]"Det Røde Hus", Brådevej 29, [[Hølkerup]] by, [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].
+
[[Fil:42.jpg|200px|thumb|left|Her er en rutebil, Opel Blitz, ved at være færdigbygget på Asnæs Karosserifabrik sidst i 40-erne. Bemærk træskelettet som udgør passagerkabinen, og som var almindeligt helt op til vore dage. Foto: SOC. ]]AK blev stiftet i 1915 af karetmager Alfred Olsen, og lå på Toftegårdsvej 6, [[Asnæs]], hvor karosseriarbejdet til en start bestod af arbejder med hestevogne.  
  
Huset er det sidste hus i venstre side hvor Brådevej ender.
+
Alfred Olsen tog sin lillebror Valdemar i lære, og sammen opbyggede de virksomheden.
  
Det blev bygget som aftægtshus til [[Nordgård, Hølkerup]], som senere solgte det fra gården.
+
1915, samtidig med firmaet blev stiftet, blev Alfred Olsen gift med [[Kristine Olsen]].
  
Et gammelt kort fra sidste halvdel af 1800-tallet viser, at der engang har ligget en smedje, og ved en udgravning i 1960-erne blev der fundet et fundament til en esse.
+
I 1935, hvor Valdemar blev kompagnon, var pladsen blevet for trang og den tidl. Peder Madsens Maskinfabrik på Storegade 46 i [[Asnæs]] opkøbtes.
  
I Midten af 1800-tallet boede der en smed Lars Jakobsen, som oprettede en smedje i udhuset. Han havde sandsynligvis købt huset af [[Nordgård]]en?
+
Fra 1937 suppleredes med Volvo Automobilforretning.
  
Den næste ejer har vist nok været Andreas Hansen.
+
Brdr. Olsen byggede også en hel del busser til blandt andet "[[De Grønne Busser]] i [[Rørvig]]" og "[[Odsherreds Jernbane]]" da banen begyndte med busdrift sidst i 40-erne.
  
Hans datter arvede det efter ham, og det gik vist videre til hendes søn, Lars Hansen i 1880.
+
1952 døde Alfred Olsen.  
  
Han sælger det i 1882 til Severin Andreasen, som dengang ejede [[Nordgård, Hølkerup]].
+
I 1977 delte man virksomheden, så Valdemar Olsens søn Egon overtog AK og
 +
videreførte den frem til 1990, hvor Egon Olsen afhændede virksomheden til en
 +
gruppe medarbejdere, hvilket slutteligt førte til, at fabrikken i dag er ejet af Niels E. Hansen.
  
Hans enke solgte det i 1904 til tækkemand Hans Jakon Hansen.
 
  
1913 bliver det købt af Lars Peter Nielsen, der havde ejet Skovgården i Gelstrup. Der boede han som pensionist. Han var ugift og havde en husbestyrerinde ved navn Signe Hansen.
+
== Erling Olsen, Asnæs fortæller: ==
  
Lars Peter Nielsen var halvbroder til Valdemar Rasmussen, [[Bøgebjerggård, Hølkerup]]. Efter hans død flyttede Signe til [[Bråde]], hvor hun blev kendt som "Signe Kogekone" (se: [[Signes Hus]]).
+
Ejendommen på Toftegårdsvej 6 er en ejendom jeg kender særdeles godt. Huset er bygget 1906, med butik i hjørnet ud mod vejen, og var antagelig bygget til slagterforretning med slagtehus i gården. Det blev købt af slagter Chr. Larsen i 1909, og i 1915 købte min far, karetmager Alfred Olsen, ejendommen.
  
Efter Lars Peter Nielsens død i 1934 bliver huset købt af naboen, smeden Anders Hansen, som lejede det ud.
+
Der blev forlangt 7.000,00 kr. for den, men så hårdt turde min far ikke sætte sig. Jeg ved ikke hvor meget han gav, men med venners hjælp lykkedes det at købe ejendommen. Han indrettede slagtehuset til værksted med el-motor, og de mest nødvendige maskiner, blandt andet en båndsav, hvorpå han har skåret mængder af brænde til folk. Det var under første verdenskrig med mange restriktioner, bland andet måtte der kun bruges el til maskiner fra klokken fire til seks om morgenen.
  
1936 blev det lejet af fiskehandler Marius Pedersen, som i stuehusets nordlige ende oprettede en fiskeforretning med bassiner til levende fisk, og i stuehuset et røgeri.
+
Butikken blev lejet ud, men alligevel var det en start under meget trange kår.
  
1947 køber Marius huset af smeden.
+
I september blev min far og mor gift. Det kunne lade sig gøre, fordi min mor havde sparet godt syv hundrede kroner op, og det kunne de stifte bo for. der var kommet gang i forretningen, og fra november tog min far sin yngre bror, Valdemar, i lære.
  
1954 sælger han det til Anna og hendes mand Hans Andersen, [[Sunnemosegård]], der vil bruge det som aftægtshus.
+
de første år var stadig en barsk tid, kontant betaling var næsten ukendt - tre måneders kredit var almindelig, og nogle regninger blev først sendt ud til nytår.  
  
Anna var meget imod dette køb, og ville ikke bo i det. Det kom hun heller ikke til, fordi Hans døde pludseligt inden de nåede så langt, så hun solgte det.
+
Fra 1920 begyndte der at komme gang i bilerne, og det var et helt nyt arbejdsfelt, som straks blev taget op.
  
Det blev i 1959 købt af Grete og Ole Ulrik Hansen for 16.000,00 kr. Grete var datter af Inga og Hans Larsen, Brådevej 26 ([[Gadekærhuset]]), og Ole var mekaniker på [[Kongsøre Torpedostation]]. De har sat det flot i stand, malet det rødt, og købt lidt jord til, og bygget en garage.
+
det begyndte med at bygge de åbne biler, som var de mest almindelige, om til lukkede vogne, som passede bedre til det danske klima, men de blev også bygget om til lad- og varevogne. Nye biler var der ikke mange af de første år, da bilerne holdt deres indtog i Asnæs, men de kom i løbet af 20-erne.
  
 +
Slagtehuset var for længst blevet for lille, og der blev bygget et stort værksted, men også dette blev snart for lille, så der blev foretaget yderligere to udvidelser. Efter den alvorlige økonomiske krise 1930-33 var overstået, hvor der havde været beskæftiget 10-15 medarbejdere med produktion af af karosserier til lastbiler, rutebiler og varebiler, blev der skabt kontakt til en stor bilimportør i København. Det udviklede sig til en større leverance af specielle droskekarosserier og luksusbiler til København.
  
''Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. nov 2012, 12:28 (CET)
+
Ekspansionen fortsatte, men nu var der ikke mulighed for at udvide mere på Toftegårdsvej. Det var da så heldigt, at Peter Madsens Maskinfabrik, hvor Karosserifabrikken tidligere havde lejet lokaler, kunne købes meget fordelagtigt.
 +
 
 +
Der blev derfor i 1935 dannet et Interessentselskab, og Valdemar Olsen blev optaget som medejer. Dermed var virksomhedsnavnet "Brdr. Olsen" etableret, og maskinfabrikken blev købt og overtaget samme år.
 +
 
 +
 
 +
== Nye tider: ==
 +
 
 +
Som ovenfor nævnt købte brødrene Alfred og Valdemar Olsen i 1935 hele virksomheden med inventar, tre lagerhaller og beboelse for 30.000,00 kr.. Kort tid efter blev den ene lagerhal og grunden fra Solsortevej og ned til banen solgt for 3.000,00 kr.
 +
 
 +
Der var endvidere mulighed for at sælge seks byggegrunde fra, så det var et meget acceptabelt køb der blev gjort, selvom købesummen med den stigende inflation siden da skal ganges med mindst 100.
 +
 
 +
Fabrikken var velegnet til karosseriproduktion, og der blev i årene indtil 1940 fremstillet karosserier i serieproduktion. Der var i en periode beskæftiget 50 medarbejdere.
 +
 
 +
Dengang kunne der indføres chassiser fra USA, hvorpå der fra bagkanten af motorhjælmen blev påbygget danske karosserier til for eksempel person, ambulance-, vare-, taxa- og rustvogne.
 +
 
 +
 
 +
== Volvo lasbiler bygges: ==
 +
 
 +
1937 fik virksomheden forhandlingen af Volvo lastbiler.
 +
 
 +
Det gav nye muligheder for fabrikken med salg og opbygning af lastbiler og busser til hele Sjælland, men da anden Verdenskrig brød ud, og den tyske besættelse kom i 1940, og bilkørsel blev kraftigt reduceret, gik det hele - karosseriproduktionen og automobilhandelen - i stå.
 +
 
 +
Ganske vist troede man ikke, at krigen kunne vare ret længe, men man tog fejl. Der måtte en omstilling til, og der blev fremstillet gasgeneratorer til lasbiler og traktorer, flere tusinde "sparekogere", et lille brændefyr til at sætte på et brændekomfur til erstatning for det meget almindelige "primusapparat", som der ikke mere kunne fås petroleum til.
 +
 
 +
Der blev hentet brænde hjem fra skoven, som blev skåret op i små klodser til generatorbrændsel, og i Åmosen blev der skåret tørv, som blev kørt hjem på en lastbil og solgt i Asnæs-området.
 +
 
 +
Beskæftigelsen faldt betydeligt, men økonomisk gik det faktisk ret godt under besættelsen.
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==

Versionen fra 7. aug 2015, 14:09

Ugens artikel: Brødrene Olsens Maskinfabrik - Asnæs

Her er en rutebil, Opel Blitz, ved at være færdigbygget på Asnæs Karosserifabrik sidst i 40-erne. Bemærk træskelettet som udgør passagerkabinen, og som var almindeligt helt op til vore dage. Foto: SOC.
AK blev stiftet i 1915 af karetmager Alfred Olsen, og lå på Toftegårdsvej 6, Asnæs, hvor karosseriarbejdet til en start bestod af arbejder med hestevogne.

Alfred Olsen tog sin lillebror Valdemar i lære, og sammen opbyggede de virksomheden.

1915, samtidig med firmaet blev stiftet, blev Alfred Olsen gift med Kristine Olsen.

I 1935, hvor Valdemar blev kompagnon, var pladsen blevet for trang og den tidl. Peder Madsens Maskinfabrik på Storegade 46 i Asnæs opkøbtes.

Fra 1937 suppleredes med Volvo Automobilforretning.

Brdr. Olsen byggede også en hel del busser til blandt andet "De Grønne Busser i Rørvig" og "Odsherreds Jernbane" da banen begyndte med busdrift sidst i 40-erne.

1952 døde Alfred Olsen.

I 1977 delte man virksomheden, så Valdemar Olsens søn Egon overtog AK og videreførte den frem til 1990, hvor Egon Olsen afhændede virksomheden til en gruppe medarbejdere, hvilket slutteligt førte til, at fabrikken i dag er ejet af Niels E. Hansen.


Erling Olsen, Asnæs fortæller:

Ejendommen på Toftegårdsvej 6 er en ejendom jeg kender særdeles godt. Huset er bygget 1906, med butik i hjørnet ud mod vejen, og var antagelig bygget til slagterforretning med slagtehus i gården. Det blev købt af slagter Chr. Larsen i 1909, og i 1915 købte min far, karetmager Alfred Olsen, ejendommen.

Der blev forlangt 7.000,00 kr. for den, men så hårdt turde min far ikke sætte sig. Jeg ved ikke hvor meget han gav, men med venners hjælp lykkedes det at købe ejendommen. Han indrettede slagtehuset til værksted med el-motor, og de mest nødvendige maskiner, blandt andet en båndsav, hvorpå han har skåret mængder af brænde til folk. Det var under første verdenskrig med mange restriktioner, bland andet måtte der kun bruges el til maskiner fra klokken fire til seks om morgenen.

Butikken blev lejet ud, men alligevel var det en start under meget trange kår.

I september blev min far og mor gift. Det kunne lade sig gøre, fordi min mor havde sparet godt syv hundrede kroner op, og det kunne de stifte bo for. der var kommet gang i forretningen, og fra november tog min far sin yngre bror, Valdemar, i lære.

de første år var stadig en barsk tid, kontant betaling var næsten ukendt - tre måneders kredit var almindelig, og nogle regninger blev først sendt ud til nytår.

Fra 1920 begyndte der at komme gang i bilerne, og det var et helt nyt arbejdsfelt, som straks blev taget op.

det begyndte med at bygge de åbne biler, som var de mest almindelige, om til lukkede vogne, som passede bedre til det danske klima, men de blev også bygget om til lad- og varevogne. Nye biler var der ikke mange af de første år, da bilerne holdt deres indtog i Asnæs, men de kom i løbet af 20-erne.

Slagtehuset var for længst blevet for lille, og der blev bygget et stort værksted, men også dette blev snart for lille, så der blev foretaget yderligere to udvidelser. Efter den alvorlige økonomiske krise 1930-33 var overstået, hvor der havde været beskæftiget 10-15 medarbejdere med produktion af af karosserier til lastbiler, rutebiler og varebiler, blev der skabt kontakt til en stor bilimportør i København. Det udviklede sig til en større leverance af specielle droskekarosserier og luksusbiler til København.

Ekspansionen fortsatte, men nu var der ikke mulighed for at udvide mere på Toftegårdsvej. Det var da så heldigt, at Peter Madsens Maskinfabrik, hvor Karosserifabrikken tidligere havde lejet lokaler, kunne købes meget fordelagtigt.

Der blev derfor i 1935 dannet et Interessentselskab, og Valdemar Olsen blev optaget som medejer. Dermed var virksomhedsnavnet "Brdr. Olsen" etableret, og maskinfabrikken blev købt og overtaget samme år.


Nye tider:

Som ovenfor nævnt købte brødrene Alfred og Valdemar Olsen i 1935 hele virksomheden med inventar, tre lagerhaller og beboelse for 30.000,00 kr.. Kort tid efter blev den ene lagerhal og grunden fra Solsortevej og ned til banen solgt for 3.000,00 kr.

Der var endvidere mulighed for at sælge seks byggegrunde fra, så det var et meget acceptabelt køb der blev gjort, selvom købesummen med den stigende inflation siden da skal ganges med mindst 100.

Fabrikken var velegnet til karosseriproduktion, og der blev i årene indtil 1940 fremstillet karosserier i serieproduktion. Der var i en periode beskæftiget 50 medarbejdere.

Dengang kunne der indføres chassiser fra USA, hvorpå der fra bagkanten af motorhjælmen blev påbygget danske karosserier til for eksempel person, ambulance-, vare-, taxa- og rustvogne.


Volvo lasbiler bygges:

1937 fik virksomheden forhandlingen af Volvo lastbiler.

Det gav nye muligheder for fabrikken med salg og opbygning af lastbiler og busser til hele Sjælland, men da anden Verdenskrig brød ud, og den tyske besættelse kom i 1940, og bilkørsel blev kraftigt reduceret, gik det hele - karosseriproduktionen og automobilhandelen - i stå.

Ganske vist troede man ikke, at krigen kunne vare ret længe, men man tog fejl. Der måtte en omstilling til, og der blev fremstillet gasgeneratorer til lasbiler og traktorer, flere tusinde "sparekogere", et lille brændefyr til at sætte på et brændekomfur til erstatning for det meget almindelige "primusapparat", som der ikke mere kunne fås petroleum til.

Der blev hentet brænde hjem fra skoven, som blev skåret op i små klodser til generatorbrændsel, og i Åmosen blev der skåret tørv, som blev kørt hjem på en lastbil og solgt i Asnæs-området.

Beskæftigelsen faldt betydeligt, men økonomisk gik det faktisk ret godt under besættelsen.

Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 6.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.