Stigkærgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Gård beliggende Oddenvej 77, matr. nr. 3A i Lumsås By, Højby sogn, Odsherred.

Odsherred Lokalarkiv har en udateret kopi af en avisartikel, der handler om Stigkærgaard. Artiklen fortæller om et høstbillede fra gården. En af personerne er Jens Stigkær. Og artiklen fortæller videre, at han oprindelig hed Jens Jensen, men tog efternavnet efter gården.

Denne historie er formodentlig fortalt til avisen af Orla Stigkær - søn af Jens Jensen Stigkær.

Arkivet har dog ikke kunnet få historien bekræftet af mere officielle kilder. I J.C. la Cours værk "Danske Gårde", som udkom i 1916-18, omtales gården bare som enkefru I. Jensens gård i Lumsås.

Heller ikke i Skøde- og Panteprotokollen angives noget navn på gården. Men det fremgår tydeligt, at Jens Jensen hedder Jens Jensen Stigkær, da han får skøde på gården efter sin moder enkefru Inger Jensen i 1924.

Det var ret almindeligt, at mange i årene 1905-06 søgte om - og fik bevilget - navneændring fra deres oprindelige "sen-navn" til et navn, som tit var hentet fra den gård, de boede på. Så historien om, at slægtsnavnet Stigkær oprindeligt stammer fra gårdens navn, kan være rigtig.


Se også: Jens Stigkær.