SPAR købmanden i Klint
Klints første købmand, Hans Peter Hansen (HP), var handelsuddannet. Han havde været brugsuddeler i Fakse. Det var derfor uvant for ham at blive gårdejer på "Engen", Rotoftevej 2 (dengang Tuevejen), da han sammen med sin kone, Jenny, der er født 18. august 1896, kom til Klint i 1924.
1926 åbnede han købmandsforretningen i Klint, som han drev sammen med sin kone. Hans Peter Hansen døde kun 46 år gammel.
Den havde kolonial, isenkram, reb og bindegarn, korn og foderstoffer, trælast og malervarer o.s.v., mælk fra Andelsmejeriet Søbjerg, postpakkeudlevering og eget mølleri, så bønderne kunne få malet deres eget korn. Kværnen blev drevet af en dieselmotor, der samtidig producerede elektricitet til belysningen i forretningen, og som noget helt uset i Klint var der elektrisk lys i hønsehuset for at øge produktionen i denne varegruppe. Der var også benzintank, skønt der næppe har været mere end købmandens bil i Klint på det tidspunkt.
Hans efterfølger blev Thorkild Jacobsen, der drev forretningen 1934-1954.
Købmand Jørgen V. Petersen var derefter købmand i Klint fra 29. marts 1954-1987. Under ham blev forretningen udbygget og moderniseret, og de sidste sejlgarnsruller til indpakning forsvandt fra loftet.
Han var kommis i Svenstrup Hestehave Brugsforening, som søn af uddelerparret Gerda og Sofus Pedersen, Gudmindrup i Gudmindrup Brugsforening.
1951 skete den første større ombygning og udvidelse.
1965 og 1970 fulgte flere efter, så butikscenteret kom op på 200 kvm, og blev en moderne selvbetjeningsbutik.
Jørgen V. Petersen har været i bestyrelsen for Nordvestsjællands Købmandsforening.
Der blev begyndt med tipsforhandling, og vegetariske varer indgik i stigende omfang i varesortimentet, da Kosmos Ferieby fortsat voksede.
1. april 1987 bliver Anni og Niels Hagelund indehavere af købmandsforretningen. Der indrettedes et SPAR Super-marked med fuldt selvvalg og moderne kassesluser, og med et tidssvarende varesortiment.
Kilde: Uddrag af bogen om Klint udg. af Svend Erik Klint Jensen, som man har på Odsherred Bibliotek. - Trundholm lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 - 1992. - Holbæk Amts Venstreblad 26. marts 1979.--SOC 22. jan 2012, 20:29 (CET)