Ole Petersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ole Petersen, murermester og gårdejer, Jyderup, Vig sogn, Odsherred.

Han er født 23. december 1857 i Veddinge som søn af parcellist Peter Hansen og hustru Ane, født Mikkelsdatter.

Uddannet som murer.

Elev på Vallekilde Håndværkerskole og Tegneskole 1882-1884.

Murermester 1885-1906.

Gift 9. oktober 1885 med Marie Petersen, datter af skrædder Mads Hansen, Jyderup, og hustru Maren, født Svendsdatter.

Ved giftemålet overtog de hustruens fødehjem.

Det var en lille landbrugsejendom, og ved siden af passede Ole Petersen sit håndværk.

Formand for Husmandsforeningen 1903-1907.

Vurderingsmand i Husmandskreditforeningen 1906-1921.

Distriktsforstander i Husmandsbrandkassen 1908-1928.

Repræsentant for de sjællandske, fynske og sønderjyske landsdeles udstykningsforening 1908.

Distriktsvurderingsmand for Husmandskreditforeningen 1921.

Ejendomsskyldvurderingsmand 1924.

Kredsforstander i ulykkesforsikringen.

På et tidspunkt medlem af Vig sogneråd.

Hustruen døde 1932.

Derefter boede han nogle år hos en datter, der er lærerkone på Nykøbing Falster.

Derudover er i ægteskabet 2 sønner, hvoraf den ene bor i Fårevejle.

Ole Petersen døde 17. januar 1947 på Vig Alderdomshjem.


Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Odsherred Tidende 16. januar 1947.--SOC 12. okt 2012, 16:41 (CEST)