Jens Christian Hansens gård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Jens Christian Hansens gård, matr. nr. 3b, Nygårdsvej 42, Nygård, Højby, Odsherred

Han overtog gården 1904.

Han er født i Nykøbing Sjælland 8. oktober 1877, som søn af arbejdsmand Niels Hansen og hustru Ane Marie Hansen, født Nielsen, Nykøbing, Vestre Lyng.
Boline og Jens Christian Hansens børn:
Knud, Jens Boholt og Gudrun Hansen, ca. 1920.
Fotograf: Sophie Mentze, Nykøbing Sj.

Han er gift med Boline Kristine Hansen født i Stårup 7. april 1880.

Jorden er udstykket fra "Trollebjerggård" i 1904, og udgjorde da 6½ tdr. land. Hansen har i tidens løb yderligere tilkøbt 8½ tdr. land.

Bygningerne er opført 1904, laden dog 1921. Der er indlagt elektrisk lys og kraft, og automatisk vandværk.

Besætningen er på 2 heste, 9 kreaturer og 11 svin.

Jens Hansen ejer tillige et hus i Stårup by. Dette har svigerforældrene opført 1885.


Billede af ejendommen Nygårdsvej 42, Højby i 1930'erne.
Efterårs-/vinterbillede: Ingen blade på træerne.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Arkivalier Online 2012. - Lokalarkivet i Vig 2017.--SOC 28. mar 2012, 09:30 (CEST)