Hans Peder Madsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Bog- og papirhandler Hans Peder Madsen, Asnæs ca. 1914. - Fotograf: Ukendt.
På billedet er det bog- og papirhandler Hans Peder Madsen og datter foran Asnæs Boghandel, Storegade 23, matr. nr. 46i, Asnæs by, Odsherred.

I 1899 købte Hans Peter Madsen - en broder til Brdr. Madsen, maskinfabrikken - ejendommen beliggende i Storegade 23, matr. nr. 46i, overfor Enghaven i Asnæs, hvor der i mange år derefter var boghandel, og tidligere har der også været en tøjforretning.

Han drev Asnæs Boghandel sammen med sin kone indtil 1929 hvor han solgte både forretning og ejendom til Harald Henriksen, og flyttede til Nykøbing Sjælland.

Hans Peder Madsen var en meget dygtig violinist, og dannede en kvartet, som spillede klassisk musik, og de var efter sigende meget dygtige.

Hustruen døde omkring 1950.

I ægteskabet var to børn, Oda Madsen (billedet), og sønnen revisor Ejner Madsen, Hørve


Kilde: Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 7. februar 1952.--SOC 8. jan 2012, 12:24 (CET)