Fortunen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Hotel i Nykøbing Sjælland, som lå på byens torv, Algade 53, hvor købmand Sivertsen i 1820erne havde en forretning, men den blev nu nedlagt og indgik i hotellet under navnet "Fortunen".

Til hotellets bekvemmeligheder hørte bl.a. abonnent på en avis, og blandt borgerskabet blev det snart populært at gå ned på hotellet for at læse Berlingske Tidende. Samtidig kunne man få sig en Toddy, og en lang snak om lokale begivenheder. I det hele taget blev hotellerne byens mødesteder, både til hverdag og ved festlige lejligheder.

Hotel Fortunen, der senere omdøbtes til "Isefjorden", og i en kort periode også hed "København", fik man hurtigt en fest- og teatersal. "Det var dilettantkomediernes og tableauernes tid, og det var ikke helt ubetydelige beløb, som i årenes løb indvantes til velgørende øjemed ved privatkomedie m.v. nede på det lille teater" kan man læse i Fr. Holsteins erindinger.

Teatersalen der lå i hotellets nordre fløj nedbrændte dog 3. april 1883, men blev senere genopført som tilbygning. Hotellets daværende ejer, som kort forinden havde ladet sin brandforsikring forhøje overdrevent, mistænkedes for at stå bag de omfattende skader, og det fortaltes i byen, at han før havde været hotelejer, havde været kriminalbetjent i Købenmhavn, men vist nok for meget "kriminal".

Efter hotellet var blevet opbygget på ny og moderniseret, solgtes det og fik få år senere navnet "Jernbanehotellet".

I 1918 synes Jernbanehotellet at være ophørt, hvorefter bygningen tjente andre formål.


Kildehenvisning: Byens Værtshuse af Kurt Sørensen 1988. - Lokalarkivet 2012.--SOC 30. sep 2011, 16:33 (CEST)