C. Bendahl

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Byens Nestor

Skomager C. Bendahl, Nykøbing Sjælland, fyldte i Gaar 96 Aar.

Trods den høje Alder, er gamle Bendahl dog ikke mere affældig, end at han kunde modtage Invitation til en Middag, som nogle af hans gode Venner i Dagens Anledning havde arrangeret for ham i Windeløvs Restauration, og her viste Fødselsdagsbarnet, at han endnu ikke var blottet for det gemytlige Lune, der har kendetegnet ham i de mange Aar.

Omtale i Holbæk Amts Venstreblad 21. maj 1920

---

Gamle Bendahl død.

Nykøbing By har mistet sin ældste Borger, gamle Skomager Carl Bendahl, der i Gaar døde i en Alder af 96 Aar. Den afdøde Gamling fik for ca. 14 Dage siden et Anfald af Hjerneblødning, og dette var mere end selv Bendahl, der ellers aldrig havde kendt til Sygdom, kunde overvinde. Siden har han ligget og svævet mellem Liv og Død, og i Gaar udaandede han.

Den afdøde vil endnu mindes af mange Mennesker, der har haft Ærinde i Retten, thi indtil for ganske faa Aar siden fungerede han som Retsvidne, en Bestilling, han havde siddet inde med saa længe, nogen nulevende kan huske tilbage.

Omtale i Holbæk Amts Venstreblad 18. januar 1921