Arnold Hofgaard

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Arnold Hofgaard, præst ved Nykøbing Sj. kirke og Rørvig kirke.

Han virkede fra 1683 til 1698, hvor han blev afsat.

Han havde et års tid været sognepræst i Skulderlev og Selsø i Hornsherred.

Hvor længe han egentlig virkede i Nykøbing Sjælland, er noget uklart.

I landsarkivet findes en "Bog over Ods herred", og i den omtales foruden Arnold Hofgaard, en præst ved navn "Arnold af Ahnefeldt", som noget tyder på er den samme som Hofgaard.

Denne Arnold af Hofgaard fik i 1665 en irettesættelse fordi han havde tilstået byfogedens datter at bruge sakramentet for at stadfæste sin ed og uskyldighed, for selv herpå at have "givet et attestatium" - og endelig fordi han "havde slaget på tromme i et compagnie, da han var drukken".

Det skal tilføjes, at han senere blev afsat, men dog erholdt retten til et degnekald.

1698 tilkaldtes Holger Nielsen Arctander som vicepræst ved kirkerne.

Trods det, som er fremme om ham, og hans embedsførelse, kommer artiklens skribent, Provst Mikkelsen, frem til, at hr. Arnoldus har fået lov til at sidde som kapellan i Rørvig kirke, i stedet for at søge det degnekald, som han skulle have haft.

Det fremgår videre i optegnelserne, at hr. Arnoldus hustru døde i 1705, kun 41 år gammel, og at hun blev nedsat i den nordre begravelse udi Nykøbing Sj. kirkes sakresti.

Hr. Arnoldus havde altså tilladelse til at udvide en åben begravelse, så både han og hans hustru kunne nedsættes deri, men det er antagelig sket inden klagerne, så om hr. Arnoldus blev boende i Nykøbing Sjælland efter sin endelig afsked, og hvor han er begravet, vides ikke.


Kilde: Provst Mikkelsen i Holbæk Amts Venstreblad 27. december 1965.--SOC 18. jan 2014, 13:13 (CET)