Carl Benthin Bennow
Carl Benthin Bennow, læge, er født den 18. februar 1890 i København som søn af overintendant I. O. Hansen og hustru Laura Angelicia, født Ibsen.
Gift 1915 med Via Chatharina Fanø.
Cand. med. 1915, og siden 1915 praktiserende læge i Asnæs indtil omkring 1960.
Læge ved Høve Kystsanatorium, formand for Sundhedskommissionen i Asnæs, næstformand i bestyrelsen for Nordvestsjællands Lægekredsforening, medlem af repræsentantskabet for almindelig dansk lægeforening, formand for kredsbestyrelsen for Holbæk amt under Nationalforeningen til tuberkulosens bekæmpelse.
Erling Olsen, Asnæs, fortæller:
Det har også været et ansvarsfuldt job at være læge dengang. Der var ikke den letteste adgang til at sende patienten på sygehuset, og langt de fleste fødsler foregik i hjemmet med assistance fra lægen.
Der var ingen mulighed for at tilkalde en automobilambulance - den første kom til Nykøbing Sjælland i 1920-erne - lægerne måtte derfor klare mange sygdomme selv.
En gammel mand, Lars Peter, der boede i det lille gamle hus på Toftegårdsvej 10, fortalte engang om en karl på en gård i Asnæs, der sidst i 1800-tallet havde fået blindtarmsbetændelse. Lægen fik skåret lidt i ham, men kunne se, at det kunne han ikke klare, så karlen blev forbundet, og i et hestekøretøj med noget halm i bunden blev han kørt til sygehuset i Nykøbing Sjælland. Om han overlevede melder historien ikke noget om.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 14. okt 2011, 12:10 (CEST) - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 7. jan 2012, 13:47 (CET)