Lestrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Lestrup eller Ledstrup, Egebjerg sogn, Odsherred.
Egebjergvej ved Lestrup ca. 1920. Billedet er taget mod nord ved Lestrup fra Egebjerg mod Nykøbing. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

I daglig tale "Læstrup".

En almindelig skrivemåde var også: Ledstrup.

I 1396 blev det skrevet Listrop = Listes eller Lestes thorp. En Johan Liste eller Leste nævnes i adelen år 1382.

Caro nævner også en "Læse" her, så navnets oprindelse er uvis.

Lestrup nævnes i 1336 som Læsthorp og betyder muligvis" udflytterbyen ved vejen", hvilket passer godt til byens placering.

1832 lå her 7 bøndergårde, 7 huse med jord og 5 huse uden jord.

Lestrup nævnes ikke i bispernes kataloger eller optegnelser.


En mulig forklaring kan man læse i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1 - 1989:

Nemlig at byen LEDSTRUP har fået sit navn efter alle de led, man skulle lukke op for at komme til og fra landsbyen.

Mindst 20 led har der været, efter hvad Karl Hansen, "Ledstrup", har fortalt.

Hele området har været stenet skov og krat, og da det blev ryddet, blev stenene sat som gærder.

Hvert lille sted, på 2-3 td. land, var omgivet af gærder, så der var mange led, der skulle åbnes, hver gang man skulle passere.

Der var en lille brandsprøjte i fjerne tider i et sprøjtehus overfor Augustinus Petersens hus.

Da der var aktivitet og mange virksomheder i Lestrup.

Ruth Larsen, ”Skovsmindegård”, Egebjergvej 239 i Lestrup, har i 1992 i Odsherreds-Kysten aftrykt en skitse over Lestrups mange forretninger og virksomheder i 1930’erne.

Ruth Larsen fortæller: ”Dengang var der, i hvert fald i perioden fra 1930 til 1936, bl.a. smedje, sadelmager, cykelhandler, tobakshandel, tømrer, børstenbinder, købmand, urmager, mælkemand, grønthandler og vognmandsforretning."
”I dag (1992) siger de unge: Man kan da ikke kalde Lestrup for en by! Men det gjorde man – med rette – på den tid, for der var virkelig aktivitet, og , som det fremgår af min skitse, rigtig mange småforretninger/virksomheder”, siger Ruth Larsen, der benytter lejligheden til at slå fast, at det dengang hed Ledstrup, altså med ”d”.
Ruth Larsens skitse over Lestrup

Oversigt over virksomheder i 1930'erne i Lestrup: Egebjergvej 237: strikkeri, regnskabsfører, Egebjergvej 239: Skovsmindegård, Egebjergvej 241: Faurbjerggård, Egebjergvej 245: urmager, cykelsmed, glarmester, Egebjergvej 247: sadelmager, møbelpolstrer, Bybrønd, sløjfet, Egebjergvej 255 : gård, Egebjergvej 257: Toftegård, Egebjergvej 259: børstenbinder, Egebjergvej 261: cykelværksted, Ad Sølvagervej: Unnerød Brugs, Egebjergvej 263: Egebjerg Mølle,

Egebjergvej 268 : landbrug, Egebjergvej 270 : landbrug, Egebjergvej 272: smedje, Egebjergvej 274: grønthandler med bil, Egebjergvej 276: strikkemaskine, mælkebil, Egebjergvej 280: Gadekærhus, gadekær, Egebjergvej 284: drejer, tobakshandel, brøndgraver, Egebjergvej 288: lillebilforretning, Egebjergvej 290: tømrer, møbelsnedker, Egebjergvej 294: smedje, Egebjergvej 296: Broagergård, brændt 1936, nu Skovgård, Egebjergvej 298: tømrerværksted, Egebjergvej 300: bageri, købmandshandel.



Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832. - Kilde: Litteratur: Bent Jørgensen Dansk stednavneleksikon Øerne øst for Storebælt Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 – 1996. - Torben Jensen, Frostrup, 2012.--SOC 6. maj 2012, 13:57 (CEST) Odsherreds-Kysten 1992 (ukendt dato) Kilde: Ruth Larsen, Skovsmindegård, Lestrup--NannaB 22. september 2019, 14.26 (CEST)