Pindalskroen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Kro i Høve, lige på grænsen mellem Asnæs og Vig sogne. Her var stoppested for diligencen til Nykøbing Sj.

Hvis kroen stadig havde eksisteret ville dens nuværende adresse have været Mårstien 8, Høve (matr. nr. 4 bd, Høve by).

Kroens rejsestald lå på den anden side af vejen. Nuværende adresse: Høve Stræde 62 (matr. nr. 4 bb, Høve by).

Der findes lidt forskellige underretninger om kroens skæbne. I Hans Nielsens bog "Tiden Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", udgivet 1966, står at kroen brændte i 1921. Mens der er andre underretninger om, at kroen blev revet ned.

I Hans Nielsens bog fortælles yderligere om kroen:

Pindals kroen var bygget som en firefløjet gård samt en rejselade nærmest mosen med vejen mellem den og de øvrige bygninger. Den gamle lade nedbrændte tirsdag den 6. Maj 1913. Der hørte en købmandsforretning til kroen, med de dengang almindelige varer. Man skulle gennem skænkestuen for at komme ind i butikken. Paa de sandede agre mod vest blev der drevet markbrug. En ca. 40 Tdr. land stor udlod, blev fraskilt matr. No l3 a Hønsinge ( Sølvbjerggård) tilhørte kroen i en årrække indtil 1899.

Hvor der skete det sikkert enestående i et lille bylaug: I dette Aar rejste der sig tre nybyggede gårde . "Nygård" på den forhen Krolod. "Rendebækgård" efter brand. Og på matr.no. 15a nyopførtes "Petersminde", der siden blev kaldt "Lotterigården", da den i 1908 blev vundet i Landbrugslotteriet.

Pindalskroen brændte 8. februar (Hvide Tirsdag) 192l under en noget besynderlig Aarsag. En hængelampe faldt ned på bordet i Gæstestuen , hvor flere personer var til stede. Bygningerne blev ikke genopført, men lå som brandtomt gennem mange Aar. Kroejer Jakobsen, der var kommet fra Hamborg og var Lave Winther Lavesens efterfølger, rejste fra Egnen igen. Et minde om kroen cirkulerede til flere Aar efter i form af forbrændte sorte sølvmønter.

Se billeder af Pindalskroen på Odsherred Lokalarkiv Billedgalleri.

Kilde:"Tidens Hjul: Egn og Folk ved Seierø Bugt 1724-1964", af Hans Nielsen, udgivet 1966.