Jens Nielsen, politiassistent

Fra odswiki
Version fra 4. sep 2016, 10:48 af Ses (diskussion | bidrag) Ses (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Politiassistent Jens Nielsen døde den 13. april 1926. Han var født den 9. november 1857 og var søn af parcelist Niels Rasmussen Østofte på Lolland. I Holbæk Amts Venstr...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Politiassistent Jens Nielsen døde den 13. april 1926.

Han var født den 9. november 1857 og var søn af parcelist Niels Rasmussen Østofte på Lolland.

I Holbæk Amts Venstreblad blev der den 14. april 1926 bragt følgende nekrolog:

Dødsfald.

I Aftes er Politiassistent J. Nielsen, Nykøbing, afgaaet ved Døden, 68 Aar gl.

Som vi for nogen Tid siden meddelte, var Nielsen blevet ramt af et apoplektisk Tilfælde af en meget alvorlig Art. Hertil kom saa i de sidste Dage en Lungebetændelse, og for denne bukkede den gamle Politimand under.

Den Afdøde var i sin Ungdom Sergent ved Dragonregimentet i Næstved. Men som saa mange andre af Hærens Underbefalingsmænd gik han ind i Estrups provisoriske Gendarmerikorps, da disse i 1887 blev oprettet. Da dette Korps ved det storpolitiske Forlig i 1894 igen blev ophævet, fik Nielsen Stillingen som Politiassistent med Station her i Nykøbing, en Stilling, hvori han har virket indtil nu, da Sygdommen tvang ham til Sengs.

Sin Politigerning havde han i Birkets Landdistrikt, og vi tror at kunne sige, at han var meget velset i Befolkningen. Han hørte ingenlunde til de saakaldte Rapportjægere. Hvor den Sag, han fik til Undersøgelse, kun drejede sig om Smaatterier, bestræbte han sig saa vidt muligt for at faa den bilagt paa saa fredelig en vis som paa nogen Maade gørligt. Ja, slev hvor han stod overfor grovere Tilfælde og nødvendigvis maatte lade Retten gaa sin Gang, var hans Optræden overfor de Paagældende mere præget af de menneskelige end af de politimæssige Følelser. Naar dertil kom, at han i alle forhold var elskværdig og forekommende mod alle dem, Han baade privat og paa Embeds Vegne kom i Berørings med, vil man forstaa, at han overalt blev mødt med Sympati.

Endelig skal det nævnes, at han var meget populær som Auktionsholder. Ved alle Auktioner her paa Egnen var det i flere Aar Politiassistent Nielsen, der ”raabte op”, og i den Egenskab havde han en særlig Evne til – undertiden ved de mest pudsige Paafund – at kalde Budene frem og skabe Liv og Kontakt mellem sig og Køberne.