Forside

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ugens Artikel: Hurtigruten - Sjællands Odde og Rørvig via Fårevejle til Valby station og retur .

Opsamlingssted for "Hurtigruten" her på Ellinge Lyng, overfor Købmand Verner, og her kan man rigtig se hvor velbesøgt ruten til Valby var i 60-erne. Bussen var iøvrigt en Scania Vabis, OHJ vogn 20, med flot buet glastag ned langs siderne, gule gardiner og cremefarvet sædebetræk, så det var en rigtig flot bus.
Det er lidt uklart ,hvem der egentlig oprettede "Hurtigruten" til Valby, For i begyndelsen af fyrrerne og halvtredserne oprettede nogle vognmænd et par ruter til Valby og retur, men disse busser fik hurtigt navnet: "Hurtigbusser", som ikke skal forveksles med "Hurtigruten".

Den første "Hurtigrute"

Faktisk var det hele startet endnu tidligere. For spørgsmålet om at køre fra København til Odsherred var ikke ganske nyt dengang, da Niels Nielsen, Rørvig (senere ejer af de Grønne Busser i Rørvig), allerede i begyndelsen af tyverne forsøgte sig med en rute, som gik fra Rørvig via Nykøbing til Holbæk, Roskilde og København. På den første del af ruten var der passagerer nok til, at det blev en delvis succes. Mens det straks kneb mere, når bussen kom ind på den anden side af Roskilde. Da der så yderligere midt i tyverne var kommet en vejskat i form af en "kilometerafgift" valgte Niels Nielsen at korte ruten af så den "kun" kørte til Roskilde. Det vil sige - vist nok til den daværende "Roskilde kro", som dengang lå næsten inde ved Tåstrup på den gamle landevej til København. Men hvornår ruten blev instillet har desværre ikke været muligt at finde frem til. Men et faktum er det, at dette var den første officielle rute mellem København og Odsherred. Og selvom det måske ikke ligefrem var en "Hurtigrute" efter nutidens målestok, da bussen ved rutens åbning kørte fra Nykøbing klokken 7 om morgenen, og var ved "Trommesalen" kl. 23.15. "Trommesalen" var oprindeligt et kvægtorv, som ikke lå så langt fra "Frihedsstøtten", og der er da også i dag en lille gade på det sted, som hedder "Trommesalen". Navnet stammer fra, at en mand gik rundt og slog på en lille tromme, inden handelen med kreaturer begyndte.

Denne rute blev oprettet længe før begrebet "Landliggere" i Odsherred var kommet til. For det var først i begyndelsen af 30-erne, at et par vognmænd oprettede et par ruter fra Valby station til Odsherred, og det var disse busser som senere fik prædikatet "Hurtigbusser". Disse ruter var primært oprettet for at bringe "Landliggere" hurtigst muligt op til sommerlandet, hvor turismen nu for alvor begyndte at florere, idet flere og flere sommerhuse dukkede op.

Søg på Odsherred Wiki

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler