Nykøbing Afholds- og Højskolehjem A/S
Aktieselskab stiftet 1896.
I Nykøbing Sj. Afholdsforening var opstået en idé om, at bygge eller erhverve eget hus. Muligheden opstod da "Hotel Isefjord - senere "Jernbanehotellet" - netop gået fallit, og kunne erhverves billigt.
I Odsherred Afholdskreds jubilæumsskrift fra 1918 fortælles: Der var tegnet en aktiekapital på 4500 kr. til et "Afholds-Højskolehjem", men man turde dog ikke købe hotellet. I stedet lejede man en 1.ste sals lejlighed i daværende Fru Brønniches ejendom til en begyndelse.
Det blev dog aldrig til mere end det. Aktieselskabet indstillede sin virksomhed i 1905 - men blev først opløst i 1937.
K'ilde: Forhandlingsprotokol og regnskabsprotokol for Aktieselskabet - og diverse løse breve om opløsningen (opbevares på Odsherred Lokalarkiv).