Nykøbing Sj. Bibliotek

Før 1873 var der ikke gjort forsøg på at etablere et bibliotek eller en folkebogsamling i Nykøbing. I stedet havde man læseselskaber og boghandler med tilhørende lejebiblioteker, hvor man mod et mindre beløb kunne læse udvalgte nye bøger. I Nykøbing havde Niels Peder Christian Hornum i 1854 begyndt en boghandel. og han fik snart gang i et simpelt lejebibliotek for borgerskabet. Da byens første avis begyndte at udkomme (1858) kunne man jævnligt se hans små annoncer med anbefalinger af lejebibliotekets muligheder.

Boghandlerens beskedne udvalg af ny litteratur var naturligvis forbeholdt et betalingsdygtigt publikum. Det havde ikke til hensigt at tilgodese behovet for almindeligt oplysende bøger om alle emner, som kunne dygtiggøre den brede befolkning.

Det første initiativ til et bibliotek

Den 5.september 1873 besluttede en lille kreds af prominente borgere at skaffe folk adgang til en større bogsamling. De indrykkede få dage efter en bekendtgørelse i Nykjøbing Avis, hvori det bl.a hed at "undertegnede have tænkt at det'ville være til ikke liden gavn, dersom der her i byen fandtes et bibliotek, hvor den ubemidlede, navnlig arbejderen, uden nogen bekostning kunne få en god bog til gennemlæsning". Det sociale sigte med et sådant bibliotek var sáledes åbenbart; men der var heller ikke tvivl om at initiativtagerne forestillede sig at biblioteket skulle have oplysende formål. Deres bevæggrunde var utvivlsomt de samme som førte til oprettelsen af almuebiblioteker på landet.

Initiativtagerne var byens borgmester N E Muus, købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte at "vi have derfor forenet os om at virke for at få et sådant bibliotek oprettet og tillade os at bede dem, der ville støtte sagen med gaver enten af bøger eller penge, at indsende disse til en af undertegnede. Populære bøger af underholdende eller belærende indhold, ligesom også bøger med billeder ville være meget kærkomne".

Anledningen til at disse borgere fandt sammen om at danne et bibliotek kendes ikke. Hvad gav stødet til det? På det tidspunkt havde byens nye industrielle foretagender formentlig tiltrukket en kreds af brave håndværkere og arbejdere, som imidlertid ikke havde økonomisk mulighed for at skaffe sig læsning og oplysning i fritiden. De havde lært at læse, men savnede noget at læse i. Det var utvivlsomt denne situation som bibliotekets ophavsmænd ville afhjælpe. Man bør ikke tvivle om deres uegennytte og storsindethed, endsige fremsynethed.

På den tid havde man næppe nogen tilsvarende forbilleder at eftergøre. I de nærmeste købstæder som Holbæk, Roskilde eller Kalundborg fandtes ikkeb iblioteker. Tanken var overhovedet så ny, at den, næsten synes opstået som en spontan idé hos initiativtagerne. Det eneste købstadsbibliotek på Sjælland lå i Sorø, hvor man en snes år tidligere var begyndt at aftage udlæste bøger fra et privat læseselskab for at gøre dem tilgængelige for almenheden

Ellers fandtes der i landets købstæder kun biblioteker i de jyske byer Randers, Århus, Ebeltoft og Skagen. Det er ikke sikkert at tilskyndelsen til at oprette bibliotek i Nykøbing kom ude fra. Som sagt lå tanken i tiden. Og i en lille by var den let at realisere. Der blev snart indsamlet omkring 6o bøger, hvorefter biblioteket kunne begynde sin virksomhed.

Nykøbing Lånebogsamlings opstart

Bogsamlingen fik til huse i Betalingsskolen på Holtets plads, hvor nævnte J R Møller var førstelærer. Han beboede bygningens førstesal, mens stueetagen

rummede skolens klasseværelser og lærerværelse, og det var i lærerværelset at bøgerne blev opstillede.

Den 15.november 1873 kunne man i byens avis læse at ”Nykjøbing Lånebogsamling har nu begyndt sin virksomhed med ca. 60 bind, der ved hjælp af de indkomne pengegaver efterhånden ville blive forøgede. Idet jeg på indbydernes vegne bringer en tak til enhver der har støttet vort foretagende,tillader jeg mig at tilføje, at dersom en eller anden af byens beboere har liggende en bog eller en årgang af et tidsskrift som de ikke satte videre pris på og derfor ikke ville lade indbinde, vil sådant med glæde og tak blive modtaget af lånebogsamlingen". Denne notits var undertegnet af J R Møller.

Neden under i avisspalten fandtes den officielle bekendtgørelse: ”Nykøbing Lånebogsamling. De arbejdere eller andre der ønske at låne bøger fra ovennævnte bogsamling, kunne henvende sig til førstelærer Møller, der er hjemme hver lørdag aften. Dels gudelige bøger, dels morskabsbøger forefindes".

Lånebogsamlingens første år

I de efterfølgende årtier øgedes bogsamlingen støt og måtte efterhånden overføres til et af skolens klasseværelser. Der findes ingen efterretninger om virksomheden, kun at J R Møller i 1882 afløstes af overlærer Carl Steincke, der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede bib- lioteket ca. to tusind bøger. Der var halvandet hundrede lånere, der årligt hjemtog ca. 3500 bøger.

På det tidspunkt havde man nogle år forinden oprettët en særlig læseforening ved Biblioteket hvor medlemmerne mod dobbelt kontingent (2 kr) først fik adgang til de nyeste bøger, inden de indgik i selve bogsamlingen.

Biblioteket havde fremdeles til huse i skolebygningen. Den var i 1891 overtaget af det kommunale skolevæsen, hvor Carl Steincke var leder, men i 1917 tog man en nybygget skole i brug, og udlånsvirksomheden blev nu overtaget af lærer Jørgen Meyer. Et par år senere ophørte skolens brug af bygningen helt, og i 1920 fik lærer Andreas Bjørnsgaard ledelsen af biblioteket, der nu fysisk adskiltes fra skolevirksomheden.

Konkurrerende bogsamling på Teknisk Skole

Muligvis havde kombinationen af bibliotek og skole vist sig mindre heldig, for tilsyneladende var der inden da oprettet et andet bibliotek i byen. Det var formentlig sket, fordi biblioteket i skolebygningen efterhånden var blevet utilstrækkeligt. Således var her ikke plads til nogen læsestue, og i det hele taget var forholdene nok uhensigtsmæssige, idet bibliotekslokalet først og fremmest skulle tjene undervisningsformål.

Byens andet bibliotek havde dog også sine begrænsninger. Det var indrettet i et værelse i Håndværkerforeningens tekniske skole på torvet, hvor der var læsestue og bogsamling til udlån. Læsestuen var opvarmet, og her kunne unge mennesker, fortrinsvis lærlinge, tilbringe fritiden. Mange havde dårlige boligforhold, men lørdage og søndage var dette lokale et tilholdssted, hvor man kunne læse og underholde sig med forskellige slags spil, dog ikke kortspil. Til at begynde med var her desuden foredrag om litteratur og oplæsning, og bl.a. var folkebibliotekets leder Carl Steincke mellem dem der førte opsyn med læsestuen.

Håndværkerforeningens lille bibliotek har sikkert eksisteret i århundredets begyndelse. Den tekniske skole blev opført i 1894, og bogudlånet og læsestuen ophørte først, da der i 1921 indrettedes nyt folkebibliotek i den gamle skolebygning på Holtets plads.

Folkebibliotek i eget hus

Nyindretningen af folkebiblioteket i den gamle skolebygning skete på initiativ af Andreas Bjørnsgaard, der i september 1920 fremsendte forslag herom til byrådet. Her stillede man sig skeptisk til tanken om at bygningens underetage skulle ombygges til et tidssvarende bibliotek med læsestue og udlånslokale, bl.a fordi man så i øjnene at det kunne medføre øgede udgifter for kommunen. Det kommunale tilskud til biblioteket havde i en årrække været 50 kr om året, hvortil kom et lige så stort tilskud fra staten samt kontingenterne fra bibliotekets lånere.

Imidlertid inviterede bibliotekets leder måneden efter byens borgere til møde om sagen, med landets nyudnævnte biblioteksdirektør Thomas Døssing som indbudt taler. Resultatet blev at der dannedes en biblioteksforening og at der blev nedsat et agitationsudvalg der skulle søge sagen fremmet. Udvalget, der bestod af et par byrådsmedlemmer og af folk fra erhvervslivet med Andreas Bjørnsgaard i spidsen, satte et opråd i byens blade og foretog en indsamling blandt borgerne, som indbragte 4200 kr. Beløbet afspejlede folks velvilje og smittede af på byrådets holdning, så man nu lod arkitekt B. Andersen indrette bibliotek i lokalerne. Et splinternyt bibliotek blev åbnet den 4.okt0ber 1921.

Foruden læsestue og udlånslokale rummede biblioteket også et studieværelse, samt garderobe og toilet, mens der på loftet var indrettet arkiv. Møblementet var tegnet af arkitekten og udført af byens snedkermestre. Samtidig indkøbtes nye bøger til samlingen, så der alt i alt skete en kendelig modernisering og forbedring af byens bibliotek. Det var biblioteksforeningen der nu stod for driften, og selv om kommunen havde bekostet selve indretningen af lokalerne og ydet et starttilskud på 1600 kr, havde foreningen dog haft mærkbare udgifter. Statens starttilskud på 1600 kr og det indsamlede beløb på 4200 kr var ikke tilstrækkeligt, for indkøb af nye bøger, indbinding og nyt inventar havde kostet 8000 kr. For at få gælden bragt ud af verden arrangerede man i november 1924 en vellykket bazar, som indbragte 3400 kr, og dermed var økonomien i orden.

Moderniseringen og den almindelige velvilje gav naturligvis bibliotekets virksomhed et opsving. I 1924 oprettede man udlånsstationer på skolerne i Nakke og Rørvig, hvortil der sendtes bogkasser med jævne mellemrum, og i de efterfølgende år steg udlånet til fjorten tusinde 'bøger årligt, mens læsestuen blev besøgt af mere end syv tusinde voksne.

Man udgav i 1934 en trykt bogfortegnelse over bibliotekets 36oo bøger. På daværende tidspunkt var det årlige budget på 5-6000 kr, hvor 2100 kr anvendtes til lokaleudgifter og 1600 kr til lønninger, og Andreas Bjørnsgaard fandt at han havde lov at sige, at biblioteket med de forholdsvis beskedne midler der stod til rådighed, løste sin opgave på tilfredsstillende måde.

Nykøbing Bibliotek i 1940'erne og 1950'erne

Der er kun få efterretninger om bibliotekets videre virksomhed i l930'erne og 40'erne. Tiden var præget af krig og knaphed, men det betød ikke i sig selv at bibliotekerne stod ubenyttede hen. Tværtimod blev samlingerne ofte slidt af flittige læsere, samtidig med at indkøbene af nye bøger faldt kendeligt: ved krigsafslutningen i 1945 var det årlige udlån stadig på tretten tusinde bøger. Man véd ikke hvem der i disse år havde ansvaret for bogudlånet, kun at en lærer Nissen midt i l940'erne virkede som byens bibliotekar. Han efterfulgtes i begyndelsen af l950'erne af Jenny Schacke, der forestod biblioteket frem til l965, hvor kommunen over tog driften.

Med Jenny Schacke kom der nyt liv i biblioteket Udlånsvirksomheden steg støt, og i 1954 påbegynd- tes en opsøgende betjening, hvor bibliotekets leder med cykel og cykelkurve besøgte gangbesværede lånere i og uden for byen. Et par år senere passerede det årlige udlån de tredive tusinde bøger, og der indkøbtes ca fire hundrede bøger om året, heriblandt også børnebøger.

Imidlertid fulgte driftsbudgetterne ikke med den øgede virksomhed, og følgen var at indkøbet af nye bøger faldt samtidig med at samlingerne blev mere og mere slidte. De bestod efterhånden mest af gamle bøger, der ikke blev udskiftet fordi man manglede penge til indkøb af det fornødne antal nye. Og det kom til at betyde at folk svigtede biblioteket og udlånet faldt. Man kom ind i en ond cirkel, og til sidst opgav biblioteksforeningen at videreføre virksomheden.

På det tidspunkt var biblioteket slidt helt ned. Ikke blot var bogsamlingerne kassable, men lokalerne stod omtrent som i 1921. og biblioteksteknisk var man uhjælpelig bagud. De omliggende sognebiblioteker var langt mere moderne og tidssvarende. Det var nærmest som et arbejdende museum, med mørktbejdsede reoler, sparsom belysning, en skranke løftet et trin over gulv og dørtræk, og om vinteren med en overophedet og petro- leumsfyret kakkelovn der nødtørftigt opvarmede rummene.

Særpræget kom også til udtryk i bogsamlingerne, der for en stor dels vedkommende også var gengangere fra det trykte bagkatalog fra 1934. Her var nu ukendte romanforfattere fra den gang og faglitteratur som tiden var løbet fra (blandt titlerne huskes for eksempel Det nye Japan, fra 1922), en laset samling billedbøger i et dystert hjørne, gamle lovsamlinger i læsestuen, der ganske manglede tidsskrifter osv. Bogsamlingen var på omkring syv tusinde bind, men kun en brøkdel af dem havde aktualitet. Det årlig udlån var på en snes tusinde bøger.

Kommunalt bibliotek med faguddannet bibliotekar

Imidlertid havde kommunens overtagelse af biblioteksvirksomheden også at gøre med vedtagelsen af en ny bibliotekslov, som pålagde landets kommuner at drive biblioteker, undertiden for en væsent- lig større udgift end man var vant til. I Nykøbing skulle bibliotekets budget mange-dobles, før man kunne siges at leve op til lovgivningens krav.

Resultatet blev at man i 1966 ansatte Kurt Sørensen, der var faguddannet bibliotekar, til at lede biblioteket. De gamle bøger blev nu erstattet med nye, og i 1967 blev lokalerne i bygningens stueetage og førstesal ombyggede og renoverede med nyt intentar og møblement. Hele stueetagen blev omdannet til udlånslokele og ekspedition, mens der på førstesalen blev indrettet læsesal og kontorer med personalerum.

Moderniseringen og det stærkt forøgede indkøb af nye bøger til voksne og børn resulterede i en hastigt stigende udlånsvirksomhed. Nye lånere kom til, også blandt det voksende antal sommergæster i området, og desuden kom nye aktiviteter i gang. Et lokalhistorisk arkiv blev oprettet som en del af biblioteket, der kom depoter i byens arrest og på sygehuset - lige som der etableredes skolebibliotek i tæt samarbejde med biblioteket, og der fandt arrangementer sted for både børn og voksne.

I 1970 begyndte man indkøb af musik og der påbegyndtes udlån af plakatkunst og grafik. Samtidig blev åbningstiden udvidet kraftigt, og der indrettedes filialbibliotek i det da nedlagte komunekontor i Rørvig. Det årlige udlån havde allerede passeret 100.000 bind, og biblioteket var nu det bedst benyttede i landet i forhold til indbyggertallet. Blandt andet blev bibliotekets lille læsesalon med sofaer, varmdriksautomat, aviser og tidsskrifter på mange sprog samt muligheder for at lytte til musik og se tv overordentlig populær. Det satte præg på det øvrige bibliotek, der de efterfølgende år blev omtalt i talrige aviser og ugeblade som ”et af landets mest spændende biblioteksmiljøer'.

Vokseværk og pladsmangel

Kulturelt smittede aktiviteten af på byens liv, hvor adskillige borgergrupper omkring husets Miljøråd og Biblioteksbiograf var initiativtagende. ”Der sker ikke så forfærdelig meget i Nykøbing-Rørvig uden at biblioteket er indblandet" skrev en københavnsk avis i 1974. De små lokaler var myldrende fulde af mennesker til langt hen på aftenen, og i 1973 måtte en lille tilbygning tages i brug med en nyindrettet børneafdeling. Udlånsvirksomheden steg og steg og var i løbet af ti år blevet mere end ti-doblet. I 1982 måtte der_påny ske udvidelse og udflytning, idet den bibliotekstekniske afdeling og en del af det lokalhistoriske arkiv nu overførtes til en bag ved liggende bygning, hvor der hidtil havde været brandstation og beboelse. Behovet for en ny biblioteksbygning var åbenlys, fordi biblioteksbenyttelsen efterhånden var massiv med et årligt udlån der nærmede sig 300.000. Det gamle bibliotekshus kunne ikke rumme mere, hverken når det gjaldt mennesker eller materialer.

Flytning til nyt kulturhus på Vesterbro Torv

Den kulturelle aktivitet med udstillinger, foredrag og film, musik, politik, debataftener, lokalhistorie osv., der opstod omkring biblioteket, gjorde det selvfølgeligt at planlægge vide rammer for virksomheden. Bibliotekaren foreslog at man opførte nyt bibliotek og kulturhus i forbindelse med kunstudstillingsbygningen Pakhuset, som netop var blevet etableret på privat basis, eller at der blev indrettet bibliotek og medborgerhus i byens gamle hotel på torvet, som pa det tidspunkt stod tomt. Den første idé slog an, især da kommunen nogle år senere overtog udstillingsbygningen. Byggeriet blev vedtaget, og i 1989 flyttede biblioteket ind i kulturhuset. Man havde da drevet biblioteksvirksomhed i det gamle hus på Holtets Plads i 116 år.

I det nye hus tilstræbte man at overføre nogle af den gamle bygnings kvaliteter: kringelkrogene, niveauforskellene, intimiteten og hyggen. Foruden bøgerne, båndene, bladene og billederne var det fremdeles samværskulturen og dagligstue-stemningen der var bærende. Hensigten med kulturhuset var at skabe et mødested for byens borgere og feriegæster. Det skulle være et sted for oplevelse, inspiration, kontakt og kom unikation, hvor man kunne se, lytte, læse og møde andre mennesker.

Sådan blev det. Og derved blev hensigten i grunden den samme, som den altid havde været.

Gengivet efter: "Til ikke liden gavn: Historien om et bibliotek i Nykøbing Sj. fra 1873 til i dag"/af Kurt Sørensen, 1991. (gengivet med forfatterens tilladelse)