Forside
Indholdsfortegnelse
Ugens artikel: Kongsøre Skov
Kong Øres grav i Kongsøre skov ligger på Sandskredsvejen en halv kilometer inde i skoven.Det er en en langdysse fra den yngre stenalder, som kaldes Kong Øres grav, og den skulle have fået navnet efter en "kong Øre", som man ikke ved andet om end hvad et gammelt sagn, eller myte, fortæller.
Der er ikke noget historisk om "Kong Øre". I oldtidsskrifter var "Øre" et stednavn for halvø, så det er tvivlsomt, om en person har haft det navn. I en ældre beskrivelse over konger, fra før vor tids kongerække, findes navnet slet ikke.
Myten eller sagnet fortæller om en betydelig person, en krigshelt, som havde underlagt sig store områder i Odsherred, der gjorde ham meget populær.
Det har måske givet ham lyst til at erobre endnu mere land, og det skulle være fra landet syd for Draget (ved Fårevejle), som hørte under en konge i Kalundborg. Da han med sin hær drog i krig mod Kalundborg, mødte han modstand ved Draget, som han slog ned, og red videre.
I et slag mod kongen i Kalundborg blev han dræbt. det har nok gjort ham til martyr, og det har været med til, at han skulle have et kongeligt mindesmærke, som blev langdyssen "Kong Øres grav".
Men der er noget, som ikke stemmer. Sagnet om "Kong Øre" kan ikke være fra før vors tidsregning, og slet ikke fra dengang dyssen blev bygget for 5000 år siden, for dengang havde man ikke en hær, og der var ikke noget Kalundborg.
Hvad er så forklaringen på stendyssen med gravhøjen, hvad har den været opført til?
Vi ved nogenlunde hvor gammel den er, og vi ved, at man på det tidspunkt opførte den slags gravminder for højtstående personer som konger. En fornuftig teori kan være, at den selvfølgelig er opført som mindesmærke for en berømt konge, der er blevet begravet der.
Den blev restaureret i 1937 hvor den bl.a. fik nye dæksten.
I en af de sydlige randsten kan man finde "skåltegn", som formodentlig havde et kultisk formål. På den nordlige randsten er indhugget et cirkelformet mærke, men det er dog af nyere dato, og er lavet af Geodætisk institut for opmåling af landet.
Sagnet om Kongen af Øre kan man læse under "Kongsøre skov".
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 9.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.