Nykøbing Sj. Bibliotek

Før 1873 var der ikke gjort forsøg på at etablere et bibliotek eller en folkebogsamling i Nykøbing. I stedet havde man læseselskaber og boghandler med tilhørende lejebiblioteker, hvor man mod et mindre beløb kunne læse udvalgte nye bøger. I Nykøbing havde Niels Peder Christian Hornum i 1854 begyndt en boghandel. og han fik snart gang i et simpelt lejebibliotek for borgerskabet. Da byens første avis begyndte at udkomme (1858) kunne man jævnligt se hans små annoncer med anbefalinger af lejebibliotekets muligheder.

Boghandlerens beskedne udvalg af ny litteratur var naturligvis forbeholdt et betalingsdygtigt publikum. Det havde ikke til hensigt at tilgodese behovet for almindeligt oplysende bøger om alle emner, som kunne dygtiggøre den brede befolkning.

Det første initiativ til et bibliotek

Den 5.september 1873 besluttede en lille kreds af prominente borgere at skaffe folk adgang til en større bogsamling. De indrykkede få dage efter en bekendtgørelse i Nykjøbing Avis, hvori det bl.a hed at "undertegnede have tænkt at det'ville være til ikke liden gavn, dersom der her i byen fandtes et bibliotek, hvor den ubemidlede, navnlig arbejderen, uden nogen bekostning kunne få en god bog til gennemlæsning". Det sociale sigte med et sådant bibliotek var sáledes åbenbart; men der var heller ikke tvivl om at initiativtagerne forestillede sig at biblioteket skulle have oplysende formål. Deres bevæggrunde var utvivlsomt de samme som førte til oprettelsen af almuebiblioteker på landet.

Initiativtagerne var byens borgmester N E Muus, købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte at "vi have derfor forenet os om at virke for at få et sådant bibliotek oprettet og tillade os at bede dem, der ville støtte sagen med gaver enten af bøger eller penge, at indsende disse til en af undertegnede. Populære bøger af underholdende eller belærende indhold, ligesom også bøger med billeder ville være meget kærkomne".

Anledningen til at disse borgere fandt sammen om at danne et bibliotek kendes ikke. Hvad gav stødet til det? På det tidspunkt havde byens nye industrielle foretagender formentlig tiltrukket en kreds af brave håndværkere og arbejdere, som imidlertid ikke havde økonomisk mulighed for at skaffe sig læsning og oplysning i fritiden. De havde lært at læse, men savnede noget at læse i. Det var utvivlsomt denne situation som bibliotekets ophavsmænd ville afhjælpe. Man bør ikke tvivle om deres uegennytte og storsindethed, endsige fremsynethed.

På den tid havde man næppe nogen tilsvarende forbilleder at eftergøre. I de nærmeste købstæder som Holbæk, Roskilde eller Kalundborg fandtes ikkeb iblioteker. Tanken var overhovedet så ny, at den, næsten synes opstået som en spontan idé hos initiativtagerne. Det eneste købstadsbibliotek på Sjælland lå i Sorø, hvor man en snes år tidligere var begyndt at aftage udlæste bøger fra et privat læseselskab for at gøre dem tilgængelige for almenheden

Ellers fandtes der i landets købstæder kun biblioteker i de jyske byer Randers, Århus, Ebeltoft og Skagen. Det er ikke sikkert at tilskyndelsen til at oprette bibliotek i Nykøbing kom ude fra. Som sagt lå tanken i tiden. Og i en lille by var den let at realisere. Der blev snart indsamlet omkring 6o bøger, hvorefter biblioteket kunne begynde sin virksomhed.

Nykøbing Lånebogsamlings opstart

Bogsamlingen fik til huse i Betalingsskolen på Holtets plads, hvor nævnte J R Møller var førstelærer. Han beboede bygningens førstesal, mens stueetagen rummede skolens klasseværelser og lærerværelse, og det var i lærerværelset at bøgerne blev opstillede

Den 15.november 1873 kunne man i byens avis læse at ”Nykjøbing Lånebogsamling har nu begyndt sin virksomhed med ca. 60 bind, der ved hjælp af de indkomne pengegaver efterhånden ville blive forøgede. Idet jeg på indbydernes vegne bringer en tak til enhver der har støttet vort foretagende,tillader jeg mig at tilføje, at dersom en eller anden af byens beboere har liggende en bog eller en årgang af et tidsskrift som de ikke satte videre pris på og derfor ikke ville lade indbinde, vil sådant med glæde og tak blive modtaget af lånebogsamlingen". Denne notits var undertegnet af J R Møller.

Neden under i avisspalten fandtes den officielle bekendtgørelse: ”Nykøbing Lånebogsamling. De arbejdere eller andre der ønske at låne bøger fra ovennævnte bogsamling, kunne henvende sig til førstelærer Møller, der er hjemme hver lørdag aften. Dels gudelige bøger, dels morskabsbøger forefindes".

Lånebogsamlingens første år

I de efterfølgende årtier øgedes bogsamlingen støt og måtte efterhånden overføres til et af skolens klasseværelser. Der findes ingen efterretninger om virksomheden, kun at J R Møller i 1882 afløstes af overlærer Carl Steincke, der forestod indkøb og udlån indtil 1917. I 1917 rummede bib- lioteket ca. to tusind bøger. Der var halvandet hundrede lånere, der årligt hjemtog ca. 3500 bøger.

På det tidspunkt havde man nogle år forinden oprettët en særlig læseforening ved Biblioteket hvor medlemmerne mod dobbelt kontingent (2 kr) først fik adgang til de nyeste bøger, inden de indgik i selve bogsamlingen.

Biblioteket havde fremdeles til huse i skolebygningen. Den var i 1891 overtaget af det kommunale skolevæsen, hvor Carl Steincke var leder, men i 1917 tog man en nybygget skole i brug, og udlånsvirksomheden blev nu overtaget af lærer Jørgen Meyer. Et par år senere ophørte skolens brug af bygningen helt, og i 1920 fik lærer Andreas Bjørnsgaard ledelsen af biblioteket, der nu fysisk adskiltes fra skolevirksomheden.

Konkurrerende bogsamling på Teknisk Skole

Muligvis havde kombinationen af bibliotek og skole vist sig mindre heldig, for tilsyneladende var der inden da oprettet et andet bibliotek i byen. Det var formentlig sket, fordi biblioteket i skolebygningen efterhånden var blevet utilstrækkeligt. Således var her ikke plads til nogen læsestue, og i det hele taget var forholdene nok uhensigtsmæssige, idet bibliotekslokalet først og fremmest skulle tjene undervisningsformål.

Byens andet bibliotek havde dog også sine begrænsninger. Det var indrettet i et værelse i Håndværkerforeningens tekniske skole på torvet, hvor der var læsestue og bogsamling til udlån. Læsestuen var opvarmet, og her kunne unge mennesker, fortrinsvis lærlinge, tilbringe fritiden. Mange havde dårlige boligforhold, men lørdage og søndage var dette lokale et tilholdssted, hvor man kunne læse og underholde sig med forskellige slags spil, dog ikke kortspil. Til at begynde med var her desuden foredrag om litteratur og oplæsning, og bl.a. var folkebibliotekets leder Carl Steincke mellem dem der førte opsyn med læsestuen.

Håndværkerforeningens lille bibliotek har sikkert eksisteret i århundredets begyndelse. Den tekniske skole blev opført i l894, og bogudlånet og læsestuen ophørte først, da der i 1921 indrettedes nyt folkebibliotek i den gamle skolebygning på Holtets plads.