Nykøbing Sj. Bibliotek
Før 1873 var der ikke gjort forsøg på at etablere et bibliotek eller en folkebogsamling i Nykøbing. I stedet havde man læseselskaber og boghandler med tilhørende lejebiblioteker, hvor man mod et mindre beløb kunne læse udvalgte nye bøger. I Nykøbing havde Niels Peder Christian Hornum i 1854 begyndt en boghandel. og han fik snart gang i et simpelt lejebibliotek for borgerskabet. Da byens første avis begyndte at udkomme (1858) kunne man jævnligt se hans små annoncer med anbefalinger af lejebibliotekets muligheder.
Boghandlerens beskedne udvalg af ny litteratur var naturligvis forbeholdt et betalingsdygtigt publikum. Det havde ikke til hensigt at tilgodese behovet for almindeligt oplysende bøger om alle emner, som kunne dygtiggøre den brede befolkning.
Den 5.september 1873 besluttede en lille kreds af prominente borgere at skaffe folk adgang til en større bogsamling. De indrykkede få dage efter en bekendtgørelse i Nykjøbing Avis, hvori det bl.a hed at "undertegnede have tænkt at det'ville være til ikke liden gavn, dersom der her i byen fandtes et bibliotek, hvor den ubemidlede, navnlig arbejderen, uden nogen bekostning kunne få en god bog til gennemlæsning". Det sociale sigte med et sådant bibliotek var sáledes åbenbart; men der var heller ikke tvivl om at initiativtagerne forestillede sig at biblioteket skulle have oplysende formål. Deres bevæggrunde var utvivlsomt de samme som førte til oprettelsen af almuebiblioteker på landet.
Initiativtagerne var byens borgmester N E Muus, købmændene Jacob L Brønniche og Carl G F Petersen samt førstelærer J R Møller, der i avisen meddelte at "vi have derfor forenet os om at virke for at få et sådant bibliotek oprettet og tillade os at bede dem, der ville støtte sagen med gaver enten af bøger eller penge, at indsende disse til en af undertegnede. Populære bøger af underholdende eller belærende indhold, ligesom også bøger med billeder ville være meget kærkomne".
Anledningen til at disse borgere fandt sammen om at danne et bibliotek kendes ikke. Hvad gav stødet til det? På det tidspunkt havde byens nye industrielle foretagender formentlig tiltrukket, en kreds af brave håndværkere og arbejdere, som imidlertid ikke havde økonomisk mulighed for at skaffe sig læsning og oplysning i fritiden. De havde lært at læse, men savnede noget at læse i. Det var utvivlsomt denne situation som bibliote- kets ophavsmænd ville afhjælpe. Man bør ikke tviv- le om deres uegennytte og storsindethed, endsige fremsynethed.
På den tid havde man næppe nogen tilsvarende forbilleder at eftergøre. I de nærmeste købstæder
