Dramaet ved Hesselø

Fra odswiki
Version fra 8. feb 2022, 15:37 af Odswiki (diskussion | bidrag) Odswiki (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Dramaet ved Hesselø!
Postkort af Hesselø Fyr ca. 1910.
Hesselø Fyr, som også var brevsamlingssted.
For at komme på udflugt til øen benyttede man postbåden.
Øen var på dette tidspunkt ejet af E. v. Holstein-Rathlou, men blev i 1939 købt af koncernen F. L. Schmidt & Co., der brugte øen som sommeropholdssted for sit personale.
Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.

Skonnerten var på rejse fra Lapvik i Finland til Kolding med tømmer, og havde provianteret i Helsingør.

Kaptajnen og styrmanden, der druknede, var berusede. De drak når vejret var hårdt.

Som meddelt blev en russisk skonnert "Stahl" i går morges indbjerget til Helsingør af redningsdamperen "Bien", der havde truffet skonnerten mellem Sjællands Rev og Hesselø med nødflag oppe. Besætningen, der bestod af 5 unge mennesker, fortalte, at kaptajnen og styrmanden var faldet over bord.


Politiretten i Helsingør:

Mandskabet var i går i forhør i politiretten i Helsingør og forklarede ifølge "Helsingør Dagblad", hvorledes det var gået til. Kaptajnen og styrmanden havde begge været berusede. Styrmanden stod ved stormasten, da skibet ved 9-tiden skulle dreje, herunder blev han truffet i brystet af bommen og faldt over bord. I den høje sø var det næsten umuligt at anstille redningsforsøg, især da kaptajnen også var beruset. Når kaptajnen var ædru ville han i sådant vejr have rebet alle sejlene, medens han denne gang satte alle sejl til og erklærede, at han ville sejle alle masterne over bord.

De var alle bange for, at masterne skulle knække.

Kaptajnen og styrmanden drak kun når vejret var slemt. Under episoden med styrmanden ville kaptajnen gå nogle trin ned ad dækslasten, der lå nogle fod højere end rælingen, og her blev han af en sø slået over bord.

Det øvrige mandskab havde intet fået at drikke. De var misfornøjede med kosten de fik om bord, men ellers havde der ingen uoverensstemmelser været mellem de foresatte og mandskabet, udover at styrmanden på en tidligere rejse havde slået en af mandskabet med knyttet næve, så han fik lidt svimmelhed derved.

Efter forhøret blev skibet overgivet til den russiske konsul.


Søforhøret:

Af søforhøret i går eftermiddag fremgår det, at der dog blev foretaget redningsforsøg. Letmatros Brittwill forklarede om ulykken: Da styrmanden, hvis navn er Frits Damm, blev slået over bord, befalede kaptajnen, at redningskransene skulle kastes ud. Det skete også, og man så, at styrmanden fik fat i en af dem, og holdt sig oppe. Vejret var imidlertid slemt, så der måtte krydses en del, inden man kom hen til stedet hvor styrmanden holdende i kransen kæmpede for at holde sig oppe.

Da man efter ca. 15 min. nåede derhen, var han gået til bunds.

I mellemtiden var der gjort forsøg på at sætte redningsbåden ud, men det mislykkedes på grund af den høje sø.

Dette skete ved 9-tiden om morgenen.

Kaptajnen, hvis navn var G. Huewall, gik nu ned i kahytten og gav sig til at drikke. Ved 1-tiden kom han op på dækket stærkt beruset.

Mandskabet så ham gå hen over dækspladsen. Her enten gled han eller fik overbalance og styrtede i vandet. Der blev straks kastet redningskranse ud, ligesom man satte redningsbåden i vandet, men i løbet af få minutter forsvandt han fra vandets overflade.

Ifølge "Dansk Sø Ulykke-statistik" fandt ulykken sted den 1. 7. 1913 kl. 10 1/2, og søforhør afholdt dagen efter i Helsingør. Den tremastede skonnert ”Stahl” på 198 bruttoregistertons havde hjemsted i byen Windau i Letland. Tysk navn for byens nuværende navn Ventspils.


Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1991.--SOC 22. jan 2013, 22:11 (CET)