Harald Gunnar Buus

Rutebil- og Turist-vognmand i Nykøbing Sjælland

Fil:Filnavn.png

Alternativ tekst

Harald Gunnar Buus kom oprindelig fra København, men havde prøvet lidt af hvert inden han kom til Nykøbing. Som 20-årig havde han en lille købmandsforretning ved siden af Vor Frue kirke i Roskilde, og han kørte også en overgang fragt med hestevogn for en fragtmand Rasmussen i Roskilde. Men da bilerne efterhånden blev udviklet til at kunne tage flere og flere passagerer, fik han et sådant eksemplar at køre med. Og sidst i 20-erne kom han til Holbæk, hvor han kørte for Holbæk Omnibiler. I 1930 fik han jobbet med at køre ruten fra Holbæk til Nykøbing, da Valdemar Nielsen, der havde ruten dengang, var blevet syg og manglede en chauffør, som var bosiddende i Holbæk, så spurgte han Buus om han ville have jobbet, og denne slog straks til.

En dag Buus så holder og venter ved Rørvig Færgekro på, at det skulle blive køretid tilbage til Holbæk, så hører han helt tilfældigt, at ruten fra Nykøbing via Asnæs til Kalundborg var blevet ledig. Han søgte den ledige koncession, som han fik. Buus flyttede derfor til Nykøbing, og begyndte at drive ruten fra den 1. februar 1930.

Buus nøjedes dog ikke med at drive denne rute, der med hans egne ord: "Var Odsherreds dårligst betalte rute". Han forsøgte sig også med en rute fra Nykøbing til Klint fra den 1. januar 1932. Denne rute havde dog ikke så mange afgange - men han drev den indtil Anden Verdenskrigs begyndelse, hvor de mange restriktioner satte en stopper for kørselen. Ruten blev i 1949 genoptaget af Odsherreds Jernbane, der startede den som en af de såkaldte "Strandruter".

Derudover opbyggede Buus igennem årene en stor og blomstrende Turistvognmandsforretning, og det var for at få kørsel til sine turistbusser, at Buus begyndte at spekulere i en rute mellem København og Odsherred. Men Buus, hvis forretning i 30-erne ikke gik så overvældende godt - for man skal blandt andet huske på, at dengang var der meget mere fattigdom i landet, end der er i dag (krisen i 30-erne). Men han havde erhvervet en landbrugsejendom på Ellinge Lyng, som han måske kunne tjene lidt på at udstykke.

Nu var det tilfældigvis sådan, at en vis Chr. Petersen også havde købt en ejendom på Ellinge Lyng, som han agtede at udstykke. Og for at få sine grunde solgt foreslog han Buus, at hvis denne opgav sin udstykning, så ville han samle landliggerne sammen inde på sit kontor i København - og så fylde dem på Buus's busser.

Buus opgav sin udstykning, og Chr. Petersen, der senere fik opkaldt en vej efter sig - nemlig "Chr. Petersens vej" midtvejs mellem Nykøbing og Rørvig - ja, han fik nu rivende afsætning på sine grunde, da han nu kunne reklamere for den nye busrute Det skal lige med, at Chr. Petersen senere købte "Jagtborg" på Rørvigvej til udstykning - og så fik Buus's "Hurtigrute" endnu flere kunder.

Buus havde imidlertid ikke søgt koncession på denne rute - og de andre vognmænd, der mente det var illoyal konkurrence, meldte ham for ulovlig kørsel, og sagen endte i retten. Buus førte sin sag frem som "Kundeservice". Idet han ikke mente han drev en fast rute, men en form for turistkørsel med turister til Sommerlandet. Hvilket han mente især var til gavn for de næringsdrivende. Sagen var ret så indviklet, men til sidst fik han dog rettens dom for, at hans rute var "Kundeservice", og han fortsatte derfor kørselen lige indtil Anden Verdenskrigs restriktioner satte en stopper for kørselen, som herefter lå stille i nogle år.

Straks efter krigens ophør henvendte mange af dem, som før krigen havde købt sommerhus i Odsherred, sig igen til Buus. Og spurgte om han dog ikke ville begynde at køre igen. Nu var der bl.a. kommet en grundejerforening på Ellinge Lyng, og formanden C. C. Larsen spurgte ham også, om han ikke kunne få ruten i gang igen, hvilket Buus gik med til, og forretningen gik straks strygende. Det var jo en stor fordel for sommerhusejerne. Så alene af den grund gik det helt af sig selv med at få fyldt busserne op.

De 5 busser OHJ overtog fra H. G. Buus i 1954 er her fotograferet ved fodboldbanerne på Egebjergvej, og er fra venstre mod højre en Diamond, nr. 2 en FORD V8, nr. 3 en Opel Blitz, nr. 4 en Chewrolet, og helt til højre en lille Ford Køhln, som fik nummeret OHJ vogn 13.

En dag foreslog C. C. Larsen, at de skulle lave fast rutefart. Men det ville Buus i starten ikke være med til. Først efter mange overtalelsesforsøg sagde Buus: "Okay Larsen, men vi kan kun køre til vi bliver stoppet ... for stoppet bliver vi sgu"! Det kom også til at holde stik, for i 1951 måtte Buus så i retten igen. Og hele sagen kørte forfra med en massiv mediedækning i både lokale og landsdækkende medier, hvor landliggerne med Grundejerforeningerne i spidsen talte Buus's sag. Dommeren sagde næsten ingenting under fremlæggelserne - før til sidst hvor han sagde til Buus: "Du ved jo godt det er ulovligt! Ja, svarede Buus, det kan jo ikke hjælpe at sige andet!" Så fik Harald Gunnar Buus 100 kroner i bøde og stoppede kørselen.

Den 23. maj 1954 solgte Buus ruten Nykøbing-Asnæs Kalundborg samt sine 4 turistbusser til Odsherreds Jernbane og Hørve-Værslev-Jernbane, der ganske vist havde 2 administrationer, men den samme direktør. Bussen til Kalundborg blev stationeret i Hørve, mens de fire sidste blev stationeret i Nykøbing.

Kildemateriale: Efter båndet interwiev juni 1987 med Harald Gunner Buus.