Forskel mellem versioner af "Forside"
Odswiki (diskussion | bidrag) |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | = Ugens artikel: | + | = Ugens artikel: Clemens Petersen= |
| − | [[Fil: | + | [[Fil:ClemensP.jpg|200px||left]]Dansk litteratur- og teaterkritiker, som stammede fra [[Odsherred]]. Fulde navn: Christoffer Mathias Clemens Petersen - også kaldet "Klemmen". |
| − | |||
| − | + | Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i [[Svinninge Møllegård]] i Nr. [[Asmindrup Sogn]] - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København. | |
| − | + | I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen: | |
| − | + | ''Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler. '' | |
| − | + | ''P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark. '' | |
| − | + | ''En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.'' | |
| − | + | ''Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.'''' | |
| − | + | I årsskriftet ''Odsherred: Fortælling og Skildringer'', 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård. | |
| − | + | Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| + | Kilder: ''Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).'' | ||
Versionen fra 19. mar 2018, 14:38
Indholdsfortegnelse
Ugens artikel: Clemens Petersen
Clemens Petersen blev født 2. oktober 1834 i Svinninge Møllegård i Nr. Asmindrup Sogn - som ældste søn af møller og kammerråd Peter Petersen og hustru Elisabeth Kirstine, født Bentzen. Han døde 21. maj 1918 i København.
I Salmonsens Konversationsleksikon (udg. 1915-1930) kan læses følgende om Clemens Petersen:
Clemens Petersen blev student 1851 (fra Roskilde Latinskole). Han lagde sig først et par år efter Teologien, forsøgte sig uden Held som Skuespiller ved det kgl. Teater og kastede sig derpaa med Alvor over Æstetikken, i hvilket Fag han 1857 tog Magisterkonferens. Kort efter blev han Lærer under Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen; allerede tidligere var han bleven knyttet som Litteratur- og Teateranmelder til »Fædrelandet«, hvor han, indtil han 1868 af Omstændighederne nødtes til at forlade Danmark, skrev en Mængde Artikler.
P. fik som Kritiker hurtig en betydelig Indflydelse, saaledes at hans Artikler for en væsentlig Del blev bestemmende for den offentlige Mening; tydeligere end nogen Sinde viste dette sig, da han først af alle slog til Lyd for Bjørnson og voldte, at han saa hurtig og saa let trængte igennem i Danmark.
En Del af P.’s Arbejder, deriblandt en interessant Analyse af »Kong Lear«,, foreligger samlet i hans »Dramaturgisk Kritik« (1860): senere udgav han bl.a. en aandfuld og livlig Undersøgelse over »Forholdet mellem det gamle og det ny ved Oehlenschläger’s Fremtræden«. P., hvis etiske Opfattelse paavirkedes af Rasmus Nielsen, maa som Æstetiker nærmest betegnes som Discipel af Heiberg, til hvem ham stod i et nært personligt Forhold; han manglede dog Mesterens grundige Kundskaber og evnede ikke altid at raade Bod paa denne Brist ved sin geniale Intuitionsevne og ved den Lethed, hvormed han skaffede sig et Overblik over de mest forsk. Forhold; et afgjort Fortrin for Heiberg havde han i større litterært Frisind og Rummelighed. I Formen er han frisk, fængslende og — undertiden indtil Manierisme og Paradoksmageri — original.
Efter at have forladt Hjemmet bosatte P. sig i Nordamerika, hvor han udrettede et omfattende og betydningsfuldt Arbejde, der dog ikke skaffede den ensomme og upraktiske Mand blot et sikkert Udkomme. Han har til amerikanske Blade og Tidsskrifter saavel som til et stort og betydeligt encyklopædisk Værk leveret en Mangfoldighed af Artikler om nordiske Forhold, Og som Medarbejder ved »Heimdal« i Chikago og navnlig ved »Nordlyset« i New York og tillige ved sin fængslende Personlighed bidraget meget til Sammenholdet mellem Dansk-Amerikanerne og til deres kulturelle Forbindelse med Moderlandet. 1904 bosatte han sig atter i Kbhvn, hvor Slægt og Ungdomsvenner skaffede ham en rolig og god Alderdom.''
I årsskriftet Odsherred: Fortælling og Skildringer, 1929, fortæller lokalhistorikeren Tage Christiansen grundigt om Clermens Petersen og hans forhold til egnen, samt Svinninge Møllegaard. Der fortælles hvordan Clemens Petersen inviterede fremtrædende forfattere og kritikere til at besøge Svinninge Møllegård. Den store norske digter Bjørnstjerne Bjørnson har i flere omgange opholdt sig på Svinninge Møllegård i 1850'erne og 1860'erne. Han skulle have skrevet sit store værk Synnøve Solbakken under et ophold på Svinninge Møllegård.
Clemens Petersens litterære karriere var på sit højeste, da han i 1868 blev anklaget for en "sædelighedsforbrydelse" (homoseksualitet) og i al hast måtte flygte til USA. Her boede Clemens Petersen i 36 år. Indtil han i 1904 flyttede tilbage til København. I mellemtiden havde Clemens Petersens navn været tabu i de litterære kredse. Og da han vendte hjem (med hjælp fra familie og venner) var han ukendt for de fleste.
Kilder: Salmonsens Konversationsleksikon (1915-30) og Odsherred: Fortællinger og Skildringer (1929).
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
