Forskel mellem versioner af "Hjælp:Hjælp"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
 
[[Skriv Artikler]]
 
[[Skriv Artikler]]
 +
 +
[[Ophavsret]]
  
 
== Ophavsret ==
 
== Ophavsret ==

Versionen fra 6. feb 2011, 11:06

Skriv Artikler

Ophavsret

Ophavsret

Brug af tekster

Artiklerne i Odsherred Wiki skrives af brugerne. Artiklerne vil derfor ofte være skrevet af flere forfattere. Det betyder, at artiklernes ophav er diffust og umuligt at udrede. Derfor overgår retten til artikler, der lægges op på Odsherred Wiki til Odsherred Wiki og Odsherred Lokalarkiv.

Tekst der i forvejen er beskyttet af ophavsretten må ikke lægges op på Odsherred Wiki. Det er dog tilladt at citere eller bringe begrænsede uddrag så længe de overholder retningslinjerne i § 22 i Ophavsretsloven.

Der står: "Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet."

Citater og uddrag skal derfor altid bringes med tydelig angivelse af forfatter og hvilket værk det er taget fra.

Artiklerne Odsherred Wiki er skrevet med det formål at oplyse om historie i Odsherred, på det lokalhistoriske leksikon Odsherred Wiki. Siderne kan læses frit på siden. Ophavsretten til artiklerne haves af Odsherred Wiki.

Citater og uddrag af artikler fra Odsherred Wiki kan bringes frit, hvis der sker en tydelig kreditering af Odsherred Wiki samt oplysninger om hvilken artikel uddrag eller citat er taget fra.


Brug af billeder

Odsherred Wiki respekterer på enhver tænkelig måde ophavsretten til de anvendte illustrationer. Odsherred Wiki tillader kun, at du illustrerer en artikel med billeder, som du er sikker på ikke er beskyttet af Ophavsretsloven, eller hvor ophavsrethaveren udtrykkeligt har givet tilladelse til visningen.

Skulle Odsherred Wiki alligevel uberettiget vise et billede, hvor ophavsretten ikke er afklaret eller respekteret, fjernes det når vi bliver gjort opmærksom herpå.

Ophavsretsloven Ophavsretsloven indeholder to paragraffer, som beskytter fotografier - man skelner mellem fotografiske værker (§1) og fotografisk billeder (§70). Vær opmærksom på at rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, mens rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen.

Fotografiske værker For at et fotografi kan karakteriseres som et “værk”, skal det have en vis originalitet, det skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, så er det beskyttet i 70 år efter fotografens død. Det er en god tommelfingerregel, at alle billeder taget af en professionel fotograf under alle omstændigheder er et "værk". Har en fotograf været ansat på en avis vil rettigheden typisk være gået over til arbejdsgiveren ifølge aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden. "Værker" kan også være fotos, som af en eller anden årsag har fået ikon- eller kultstatus og indgår i offentlighedens hukommelse om en bestemt person eller begivenhed.

Fotografiske billeder Fotografiske billeder er så de resterende, altså de “tilfældige”, uprægnante optagelser - som oftest private optagelser. Et amatørfotografi vil være beskyttet efter ophavsretslovens § 70. Det betyder, at det er beskyttet indtil 50 år efter det blev fremstillet. Denne tidsfrist kan dog ikke anvendes på ”fotografiske billeder” fremstillet før 1.1.1970 (§ 91) - dvs. at en fotograf ikke kan gøre sine rettigheder gældende over for ”fotografiske billeder” optaget før 1970. I så tilfælde er fotografiet ikke beskyttet og kan frit benyttes, men fotografens navn skal stadig nævnes.


Politik for brug af billeder

Hovedreglen er: Upload kun billeder uden ophavsret, eller hvor opretshaveren har givet sin tilladelse.

Ophavsrettens § 1

Ophavsretsloven beskytter fotografier efter to paragraffer:

Fotografier, der opfylder et originalitetskrav, beskyttes efter ophavsretslovens § 1.

Originalitetskravet kan bl.a. være opfyldt, hvis fotografen var kreativ, da han valgte motivet, eller der kan ligge originalitet i hans valg af optagelsestidspunkt, dvs. i, at han på en kreativ måde ventede lige til det rette øjeblik, før han tog billedet. Beskyttelsen er en normal ophavsretlig beskyttelse, der varer i 70 år efter det år, hvor ophavsmanden er død.

Billeder, optaget af pressefotografer, skal altid betragtes som originale værker, og er som sagt beskyttet 70 år efter fotografens død.

Ophavsrettens § 70

§ 70 beskytter alle fotografier, uanset om de opfylder et originalitetskrav eller ej. Beskyttelsen varer i 50 år efter det år, hvor billedet blev taget.

På den måde beskytter § 70 alle fotografier, uanset om de er originale og kreative eller ej. Et originalt fotografi er derfor både beskyttet efter § 1 og § 70. Et fotografi, der ikke er originalt, er derimod kun beskyttet efter § 70.

"Almindelige" foto's fra før 1970

I § 91 Stk. 5 er der dog følgende undtagelse: Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970. Man kan altså frit anvende "almindelige" fotos taget før 1970.