|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| | == Ugens Artikel: Klintsøgård== | | == Ugens Artikel: Klintsøgård== |
| − | [[Fil:Klintsøgård.jpg|200px|thumb|left|Klintsøgård 1957]]Historien om Klintsøgård er også historien om Odsherreds største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole. | + | Hørve-Værslev Jernbane var i drift fra 1919 til 1956.[[Fil:HVJ.jpg|500px|thumb|right|Hørve-Værslev Jernbanes 25 års jubilæum i 1944.]] |
| | | | |
| − | I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.
| + | Der var et tæt samarbejde med [[Odsherreds Jernbane]]. |
| | | | |
| − | I 1852 solgte staten ved en auktion på [[Nykøbing Sjælland]] Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.
| + | Ganske vist havde de to jernbaner hver sin administration, men direktøren for [[Odsherreds Jernbane]] var også direktør for Hørve-Værslev Jernbane. |
| | | | |
| − | Jürgensen ejede dog kun [[Klinte Sø]] i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.
| + | Da [[Odsherreds Jernbane]] begyndte busdrift, næsten samtidig med Hørve-Værslev Jernbane, denne dog i mindre målestok, udvekslede man også busser efter behov. |
| | | | |
| − | På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt.
| + | Remisen lå på adressen Nørregade 26, [[Hørve]], og da jernbanen blev nedlagt fik [[Lykkeberg Konservesfabrik]] til huse her. |
| − | Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.
| |
| | | | |
| − | Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev [[Klinte Sø]] solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt [[Ellingegård]]. Denne sammenhæng mellem [[Ellingegård]] og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.
| |
| | | | |
| − | Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat Niels Bundgaard fra Vejle. Niels Bundgaard blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde.
| + | Billedet til højre er foran remisen i [[Hørve]] hvor en motorvogn er udsmykket i anledning af Hørve-Værslev Jernbanes 25 års jubilæum i 1944. |
| − | Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver.
| |
| − | Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.
| |
| | | | |
| − | Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.
| + | |
| | + | ''Fra venstre er det:'' |
| | | | |
| − | Samme år blev Klintsøgaards hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.[[Fil:klintesø.jpg|100px|right|thumb|Klinte Sø på et kort fra 1855.]]
| + | Valdemar Jensen, motorvognsfører. |
| | | | |
| − | I 1915 købte Niels Bundgaard det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. Bundgård satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner.
| + | Christoffer Pedersen, lokomotivfører. |
| − | P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels Bundgaard som bestyrer af Klintsøgaard.
| |
| − | Niels Bundgaard købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.
| |
| − | Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.
| |
| | | | |
| − | Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.
| + | Mikael Nielsen |
| − | Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..
| |
| − | | |
| − | Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrettede Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem. Læs mere om[[ Klintsøgård]].
| |
| | | | |
| | == Søg på Odsherred Wiki == | | == Søg på Odsherred Wiki == |
Ugens Artikel: Klintsøgård
Hørve-Værslev Jernbane var i drift fra 1919 til 1956.
Hørve-Værslev Jernbanes 25 års jubilæum i 1944.
Der var et tæt samarbejde med Odsherreds Jernbane.
Ganske vist havde de to jernbaner hver sin administration, men direktøren for Odsherreds Jernbane var også direktør for Hørve-Værslev Jernbane.
Da Odsherreds Jernbane begyndte busdrift, næsten samtidig med Hørve-Værslev Jernbane, denne dog i mindre målestok, udvekslede man også busser efter behov.
Remisen lå på adressen Nørregade 26, Hørve, og da jernbanen blev nedlagt fik Lykkeberg Konservesfabrik til huse her.
Billedet til højre er foran remisen i Hørve hvor en motorvogn er udsmykket i anledning af Hørve-Værslev Jernbanes 25 års jubilæum i 1944.
Fra venstre er det:
Valdemar Jensen, motorvognsfører.
Christoffer Pedersen, lokomotivfører.
Mikael Nielsen
Søg på Odsherred Wiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, nærmere sig de 3.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L
M
N O
P Q
R S
T U
V W
X
Y Z
Æ
Ø
Å
Alle Artikler fra A til Å
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Søg på kategori / emne
Se de 10 mest læste artikler
Se seneste 10 artikler
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
