Helenehøj Teglværk

Teglværk mellem Højby og Stårup (matr.nr. 13a, Højby) - oprettet 1874-75 af prokurator E. Clausen, Nykøbing, som også i 1869 havde med til at igangsætte inddæmningen af øen Ringholm. Teglværket ophørte sandsynligvis omkring 1909.

Der havde tidligere været teglværk på egnen:, ved den nedlagte landsby Ubberup på den modsatte side af Stårup, hvor Anneberg-skoven leverede brændslet til brændingen.

Imidlertid kender man intet til det nye teglværk ved Helenehøj; ingen optegnelser eller oplysninger er tilbage om selve værket og dets produktion. Der eksisterer kun angivelser på et kort fra den tid og et utydeligt fotografi og nogle annoncer i lokale aviser. Men modellen har utvivlsomt været som andre af datidens værker, bygget op omkring en kulfyret rundtræksovn, hvorover var bygget en tørrelade som udnyttede ovnens spildvarme. Tilsyneladende har en dampmaskine leveret energi til teglpressen, for det hed sig at denne maskine senere flyttedes til et nyoprettet savværk i forbindelse med Peter Ulstrup Hansens bygmestervirksomhed i Højby og dér kom til at drive byens første elektricitetsværk.

I 1877 overdrog E Clausen værkets administration til købmand C Nielsen, prokurator E Olsen og sagfører Schou i Nykøbing. I de efterfølgende år producerede man drænrør i mange forskellige størrelser, fliser og mursten af alle slags, fremgik det af annoncer i de lokale aviser. Formentlig udskibedes en del af produktionen til hovedstaden, hvor man var i gang med at bebygge de nye brokvarterer, idet brændte sten da var stærkt efterspurgte og en stor eksportvare til Tyskland. Helenehøj teglværk havde næppe vanskeligt ved at afsætte sine mursten.

Muligvis fremstillede man også tagsten, for en undersøgelse af den tids byggeri på Højby-egnen nævnte at ”lokale teglværker udviklede især på romerteglet egne prægninger; i Højby ses flere tage med en ophøjet sparformet dekoration midt i stenen". Denne dekoration syntes at have været Helenehøjs varemærke.

I 1893 kom teglværket på andre hænder, idet det da blev tilskødet Hans Peter Petersen, mens værkets inventar "løst og fast af enhver art" blev overdraget til Bondestandens Sparekasse. Selve værket fortsatte, fra l903 med Andreas Abel Ørum som ny ejer og frem til 1909, hvor det ved udlægsforretning gik videre til L Frandsens jernstøberi i Holbæk. Endnu samme år kunne købmand C Nielsen på Vesterbro i Nykøbing annoncere med "drænrør i alle dimensioner og til teglværkets priser", idet han formentlig havde opkøbt teglværkets restparti.

På den tid var produktionen af brændte sten på sit højeste og antallet af teglværker større end nogen sinde. Nye værker var mere effektive, og formentlig bukkede Helenehøj teglværk under i konkurrencen. I de femogtredive år værket havde eksisteret havde den tekniske udvikling overhalet det. Alt tyder på at ovnene slukkedes for stedse i 1909 og smeltedes om af jernstøberiet, mens øvrige maskiner og løsdele solgtes fra.'

Kilde: "Det gamle Teglværk"/af Kurt Sørensen - baseret på oplysninger indsamlet af Harild O. Christensen - udgivet på Forlaget Engel, 2000.