Forskel mellem versioner af "Forside"
Odswiki (diskussion | bidrag) |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| (27 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | = Udvalgt artikel: | + | = Udvalgt artikel: Klintsøgård= |
| − | [[Fil: | + | [[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.<br>Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Klintsøgård, Klintevej 71, [[Klint]], [[Odsherred]]. |
| − | + | Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole. | |
| − | + | I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål. | |
| − | + | I 1852 solgte staten ved en auktion på [[Nykøbing Sjælland]] Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen. | |
| − | + | Jürgensen ejede dog kun [[Klinte Sø]] i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler. | |
| − | + | På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt. | |
| + | Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909. | ||
| − | + | Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev [[Klinte Sø]] solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt [[Ellingegård]]. Denne sammenhæng mellem [[Ellingegård]] og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger. | |
| − | + | Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat [[Niels Bundgaard]] fra Vejle. [[Niels Bundgaard]] blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde. | |
| + | Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver. | ||
| + | Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen. | ||
| − | + | Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra. | |
| − | + | Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.[[Fil:klintesø.jpg|200px|right|thumb|Klinte Sø på et kort fra 1855.]] | |
| − | + | I 1915 købte [[Niels Bundgaard]] det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. [[Niels Bundgaard]] satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner. | |
| + | P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård. | ||
| − | |||
| − | + | '''Klintsøgård fra 1930:''' | |
| − | + | Klintsøgård er beliggende i [[Klint]] by, [[Højby sogn]], [[Odsherred]], med 6 km til [[Nykøbing Sjælland station]], matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark. | |
| − | + | Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads. | |
| − | + | Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården. | |
| − | + | Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen [[Klint]]-[[Nyrup]] nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle. | |
| − | + | Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler. | |
| − | + | Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|400px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935.<br>Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.<br><br>Personerne er fra venstre i bageste række:<br>1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest<br>2. Hans Nielsen.<br>3. Herman Andersen.<br>4. Johannes Jørgensen.<br>5. Ukendt.<br>6. Erling V. Petersen.<br>7. Ukendt.<br><br>Personerne i front er fra venstre:<br>1. Niels Bundgaard, senior.<br>2. Niels Bundgaard, junior.<br>3. Svend Svendsen.<br>4. Villy Olsen.<br>5. Svend Nielsen.<br>6. Christian.]] | |
| − | + | Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl. | |
| − | + | De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst. | |
| − | + | Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv. | |
| − | + | Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946. | |
| − | + | Se: [[Klintsø udstykkes.]] | |
| − | + | Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg. | |
| + | Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension.. | ||
| − | + | Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem. | |
| − | + | Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. [[Georg Schad]]s Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til [[Nykøbing Sj. Sygehus]]. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter. | |
| − | + | 1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i [[Nykøbing Sjælland]], hvor de før har været på [[Amtshospitalet]]. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954. | |
| − | + | 1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige [[Odsherred]]. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| + | 1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. [[Georg Schad]]s fødselsdag. | ||
| + | Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard. | ||
| + | En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i [[Odsherred]]. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999. | ||
| + | Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2025. | ||
Nuværende version fra 22. apr 2025, 13:02
Indholdsfortegnelse
Udvalgt artikel: Klintsøgård
Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.
Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.
Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Historien om Klintsøgård er også historien om Odsherreds største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.
I et topografisk værk fra 1832 beskrives Klinte Sø som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.
I 1852 solgte staten ved en auktion på Nykøbing Sjælland Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.
Jürgensen ejede dog kun Klinte Sø i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.
På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt. Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.
Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev Klinte Sø solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt Ellingegård. Denne sammenhæng mellem Ellingegård og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.
Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat Niels Bundgaard fra Vejle. Niels Bundgaard blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde. Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver. Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.
Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.
Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.
I 1915 købte Niels Bundgaard det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. Niels Bundgaard satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner. P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård.
Klintsøgård fra 1930:
Klintsøgård er beliggende i Klint by, Højby sogn, Odsherred, med 6 km til Nykøbing Sjælland station, matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark.
Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads.
Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården.
Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen Klint-Nyrup nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle.
Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.
Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til Andelsmejeriet Søbjerg, Tengslemark. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.
Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.
Personerne er fra venstre i bageste række:
1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest
2. Hans Nielsen.
3. Herman Andersen.
4. Johannes Jørgensen.
5. Ukendt.
6. Erling V. Petersen.
7. Ukendt.
Personerne i front er fra venstre:
1. Niels Bundgaard, senior.
2. Niels Bundgaard, junior.
3. Svend Svendsen.
4. Villy Olsen.
5. Svend Nielsen.
6. Christian.
Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.
De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst.
Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.
Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.
Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg. Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..
Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.
Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. Georg Schads Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til Nykøbing Sj. Sygehus. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.
1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i Nykøbing Sjælland, hvor de før har været på Amtshospitalet. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954.
1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige Odsherred. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.
1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. Georg Schads fødselsdag.
Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.
En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i Odsherred. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999.
Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. Idrætsefterskolen Klintsøgård havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2025.
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.
