Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(43 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Vig-Asmindrup Håndværker- og Borgerforening=
+
= Udvalgt artikel: Klintsøgård=
−
[[Fil:Vig-Asm Håndværkerforen 1.jpg|400px|thumb|rightt|Vig Håndværkerforenings optog i anledning af 25-års jubilæet foran Vig Hovedgade 27-31.<br>Musikanten længst til venstre er Nikolaj Petersen, der boede Vig Hovedgade 33, og var arbejdsmand hos tømrer Oluf Larsen, Vig Hovedgade 22.<br>Musikanten længst til venstre med kasket er kontrolassistent Christensen, og musikanten i midten er Lauritz Hansen, Kollekolle (Fløjte-Lauritz).<br>Manden bag Nikolaj Petersen er Frede Andersen, Svinninge Møllegård, Nr. Asmindrup.<br>Pigerne ved masten til højre er Ebba Petersen, Vig Hovedgade 33, og dernæst til venstre Karen Larsen, Vig Hovedgade 22. (Datter af tømrermester Oluf Larsen).<br>Huset til højre er Vig hovedgade 31, hvor Radmers Boghandel havde til huse, og dernæst ses Vig Hovedgade 29, der rummer ”Kontantforretningen” ved J. M. Jepsen, og til venstre er Vig Hovedgade 27, der var Vig Afholdshotel.]]Stiftedes i 1900 som Vig-Asmindrup Haandværkerforening i [[Odsherred]] med det Formaal, at støtte unge Haandværkeres Uddannelse ved teknisk Aftenskole og lade afholde oplysende Foredrag og at fremme det indbyrdes Sammenhold mellem Haandværkerne.  
+
[[Fil:Klintsøgård.jpg|400px|thumb|left|Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.<br>Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.<br>Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.<br>Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.<br>Foto: Søren Bay, Asnæs.]]Klintsøgård, Klintevej 71, [[Klint]], [[Odsherred]].
  
−
Den første Bestyrelse bestod af Murer O. Pedersen, [[Jyderup]], Murer P. Nielsen, [[Kollekolle]], Smed Rasmussen, Gartner Petersen og Bødker Petersen, [[Vig]], med sidstnævnte som Formand. Samtidig stiftedes [[Vig Tekniske Skole]], der fik Lokale i Skolestuen, senere eget Lokale paa første Sal i den ny Skolebygning.
+
Historien om Klintsøgård er også historien om [[Odsherred]]s største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.
  
−
Medlemstallet 1918 er ca. 50.  
+
I et topografisk værk fra 1832 beskrives [[Klinte Sø]] som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund  med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.
  
 +
I 1852 solgte staten ved en auktion på [[Nykøbing Sjælland]] Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.
  
−
''Senere har følgende fungeret som Formænd:''
+
Jürgensen ejede dog kun [[Klinte Sø]] i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.
  
−
Tømrer Olaf Larsen.
+
På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt.
 +
Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.
  
−
Skræder C. Jensen.
+
Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev [[Klinte Sø]] solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt [[Ellingegård]]. Denne sammenhæng mellem [[Ellingegård]] og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.  
  
−
Maler Jørgensen.
+
Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat [[Niels Bundgaard]] fra Vejle. [[Niels Bundgaard]] blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde.
 +
Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver.
 +
Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.  
  
−
Murer [[Andreas Hansen]], [[Vig]] fra 1914.
+
Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.
  
 +
Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.[[Fil:klintesø.jpg|200px|right|thumb|Klinte Sø på et kort fra 1855.]]
  
−
Foreningen er den eneste af sin Art paa Landet i [[Odsherred]], skønt en lignende har været forsøgt forskellige andre Steder.  
+
I 1915 købte [[Niels Bundgaard]] det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. [[Niels Bundgaard]] satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner.
 +
P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård.
  
−
Den faar aarligt Tilskud fra Staten, Holbæk Amts Skolefond, Holbæk Amts økonomiske Selskab og Varelotteriets Midler.
 
  
−
Mange af Medlemmerne er Leverandører til Varelotteriet.
+
'''Klintsøgård fra 1930:'''
  
−
1925 var formanden tømrermester [[Jens Laurits Larsen]].
+
Klintsøgård er beliggende i [[Klint]] by, [[Højby sogn]], [[Odsherred]], med 6 km til [[Nykøbing Sjælland station]], matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark.
  
−
Formand for [[Vig Tekniske Skole]], som blev opført i 1929 var [[Jens Laurits Larsen]].
+
Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads.
  
−
1934 er formanden murermester Andreas Hansen.
+
Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården.
  
 +
Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen [[Klint]]-[[Nyrup]] nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle.
  
−
''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 17. juni 1950.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. okt 2011, 16:17 (CEST)
+
Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.
  
 +
Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til [[Andelsmejeriet Søbjerg]], [[Tengslemark]]. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.[[Fil:Klintsøgård 1935.jpg|400px|thumb|left|Folkeholdet på Klintsøgård 1935.<br>Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.<br><br>Personerne er fra venstre i bageste række:<br>1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest<br>2. Hans Nielsen.<br>3. Herman Andersen.<br>4. Johannes Jørgensen.<br>5. Ukendt.<br>6. Erling V. Petersen.<br>7. Ukendt.<br><br>Personerne i front er fra venstre:<br>1. Niels Bundgaard, senior.<br>2. Niels Bundgaard, junior.<br>3. Svend Svendsen.<br>4. Villy Olsen.<br>5. Svend Nielsen.<br>6. Christian.]]
  
−
+++++
+
Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.
  
 +
De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst.
  
−
''I Vig-Asmindrup Håndværker- og Borgerforenings jubilæumsskrift 1900-1950 kunne man læse følgende:''
+
Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.
  
−
En dag i efteråret 1900 var en del håndværkere kaldt sammen for at undersøge muligheden for stiftelse af en lokal håndværkerforening for Vig-Asmindrup sogne. Der blev nedsat et udvalg, bestående af murer P. Nielsen, [[Kollekolle]], smed Rasmussen, [[Vig]], gartner Pedersen, [[Vig]], og bødker Petersen, [[Vig]].  
+
Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.
  
−
Den 20. oktober blev den første generalforsamling holdt, hvor ovennævnte udvalg blev valgt til bestyrelsen; til formand valgtes bødker Petersen.  
+
Se: [[Klintsø udstykkes.]]
  
−
Foreningens første opgave var at oprette en tegneskole. Denne blev oprettet samme efterår med et elevantal på 10, og med hjulmand Oluf Larsen som tegnelærer. Lønnen var 1,00 kr. pr. aften og af dette beløb måtte han til dels selv levere tegnerekvisitter til eleverne.  
+
Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg.
 +
Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..
  
−
Den 21. marts blev der afholdt et medlemsmøde, hvor man vedtog at holde en håndværkerudstilling. Man indhentede tilladelse til at afholde lotteri og tombola, hvilket også blev givet, dog med forbehold af, at lodsedlerne kun måtte sælges på selve festdagen. Til denne blev der imidlertid så ringe tilslutning, så det kun blev til en udstilling af tegneskolens arbejder fra den forløbne vinter.  
+
Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.
  
−
Den 25. oktober blev murer Andreas Hansen valgt ind i bestyrelsen. En mand, der kom til at betyde så uhyre meget for foreningen. Fra 15. oktober 1902 blev han desuden ansat som tegnelærer, en stilling, han beklædte i 42 år, man kan vel uden at overdrive sige, at arbejdet som tegnelærer blev Andreas Hansens hjertebarn, derfor kunne han ofre sig så meget som han gjorde. Mangen en gammel elev står i dyb taknemlighedsgæld til denne mand for det han gav dem, og for det han lærte dem på forskellig måde.  
+
Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. [[Georg Schad]]s Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til [[Nykøbing Sj. Sygehus]]. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.
  
−
Den 16. november 1902 havde foreningen selskabelig sammenkomst med oplæsning af skuespiller Neumand. Entreen var 25 øre. Efter oplæsningen var der bal og fælles chokoladebord, hvortil betaltes l kr. pr. par.
+
1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i [[Nykøbing Sjælland]], hvor de før har været på [[Amtshospitalet]]. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954.
−
 
 
−
Samme år blev tømrermester [[Oluf Larsen, Vig]] valgt til formand.
 
−
 
 
−
1905 var foreningens formue vokset til 300 kr., og man vedtog at udbyde mindre lån til foreningens medlemmer, imod atder blev stillet den fornødne sikkerhed.
 
−
 
 
−
1906 begyndte man aftenskoleundervisning med lærer Sørensen som lærer.
 
−
 
 
−
1908 blev skrædder Carl Jensen valgt til formand og i 1911 maler Jørgensen. I 1914 blev murer Andreas Hansen valgt til formand, en stilling han med stor dygtighed varetog tillige med sin lærergerning i samtlige 31 år. Mange af sine bedste kræfter viede denne mand i håndværkerforeningens tjeneste. Meget blev udrettet i hans regeringstid, et synligt bevis herfor er Vig tekniske skole. lokalerne i Vig gamle skole, og loftet på den ny kommuneskole var efterhånden for trange, og man syslede derfor stadig med den tanke at bygge en teknisk skole, men til en sådan skulle bruges mange penge.
 
−
 
 
−
1920 blev det første fremstød gjort. Der blev dengang holdt en indendørs basar. Dengang som ved senere afholdte festligheder, gik håndværkere og borgere ind for opgaven med fuld musik. Alle løftede i flok efter bedste evne. Da festen den første dag var til ende, var alt i tombolaen og boder revet væk, og man måtte bruge natten for at fremskaffe nye forsyninger til næste dag. Fundamentet til den nye skole blev en kendsgerning
 
−
 
 
−
1925 havde foreningen bestået i 25 år, og man besluttede ved denne lejlighed at holde en større festlighed, for målet var stadig den samme, nemlig at skaffe penge til den nye skole. Der blev denne gang lagt an på et noget større gear. Man vedtog at holde en to dages udendørs folkefest med alt mulig tilbehør. Man valgte murer Niels Hansen til præsident; han valgte selv sine "ministre", formænd for de forskellige udvalg, og disse igen deres medhjælpere. Også denne fest fik stor succes, og igen blev der lagt et større pengebeløb hen til byggefonden, man turde endnu ikke påbegynde byggeriet. Man ville have bedre bund under fødderne.[[Fil:Vig-Asm Håndværkerforen 2.jpg|400px|thumb|left|Foto fra optoget gennem Vig By i forbindelse med Vig-Asmindrup Håndværkerforenings 50-års jubilæum 1950. - Til venstre ses gårdejer Hans Jensen og til højre skrædder Svend Skov. - Fotograf: Ukendt]]
 
−
 
 
−
1929 blev den sidste store indsats gjort for at skaffe de fornødne midler. Man gik frem på samme måde som i 1925. Niels Hansen valgtes igen til præsident. Hans medhjælpere var væsentlig de samme som i 1925, enkelte nye var naturligvis kommet til, men for dem alle gjaldt det, at de trak i skaglerne, ja, man kan næsten sige, så det knagede, for der blev virkelig gjort en indsats på forskellig måde. Uden at forklejne nogen skal nævnes det uforglemmelige H. C. Andersen optog, dengang noget ganske nyt, arrangeret af barber Engels og alle hans mange medarbejdere. Dette optog var ubetinget festens clou. Det blev en stor oplevelse for de tusinder af mennesker, som hin dag var stævnet til Vig. Festen fik da også en meget smuk omtale af den samlede presse. Man havde nu en egenkapital på 30.000 kr.
 
−
 
 
−
Den 16. maj nedlagdes grundstenen til den ny skole, ved hvilken lejlighed der blev nedlagt et blyrør indeholdende et dokument med oplysninger om foreningens virke ide forløbne 29 år. Vig teknisk skole er en af de få skoler, der er bygget uden statstilskud.
 
−
 
 
−
1945 trak Andreas Hansen sig som formand, og i hans sted valgtes skolens mangeårige forstander, tømrermester Laurits Larsen.
 
−
 
 
−
Til skolen har gennem årene været knyttet em dygtig lærerstab, og selvom lønnen nu er betydelig større end for 50 år siden, så må man erkende, at der bliver udført et stort og godt stykke arbejde til gavn for de mange unge mennesker, der nu søger teknisk skole. Den nye opgave, som Vig-Asmindrup håndværker-og borgerforening har sat sig som mål, er opførelse af en borgerstiftelse.
 
−
 
 
−
Tanken er gentagne gange udkastet af murermester Niels Hansen, Vig, og endelig i året 1944, blevet beløb på 5000 kr. af foreningens midler båndlagt som begyndelse til et byggefond.
 
−
 
 
−
Da foreningen i fejrede sit 50 årsjubilæum blev dette fejret ved en 2 dages folkefest, og man satte alt ind på, at denne fest kan overgå sine 3 forgængere.
 
−
 
 
−
+
 
−
 
 
−
 
 
−
Asmindrup:
 
−
 
 
−
Da håndværkerforeningen i 1900 blev stiftet, hørte Vig og Asmindrup sogne sammen, og først i 1923 blev de skilt, og kom under selvstændig styrelse.
 
−
 
 
−
En stor talsmand herfor var daværende stationsforstander [[Niels Larsen]], [[Asmindrup]]. Ved århundredskiftet var han karetmager i Vig, hvor han tillige havde brevsamlingssted. Stationsforstander Larsen kom på forskellig måde til at betyde meget for sit sogn, han var således
 
−
medvirkende til, at man fik bygget præstegård i [[Asmindrup]], hvorefter sognet fik sin egen bosiddende præst. [[Byens Bakke]], som i dag er meget berømt, er et af de mange beviser for denne mands enestående indsats. For kort tid siden rejste sognets beboere en statue af denne mand, som man syntes havde udrettet så meget ide forløbne 50 år.  
 
−
 
 
−
Af gamle håndværkere i [[Asmindrup]] skal nævnes tømrer Eriksen og smed Larsen; begge var de i bestyrelsen i den periode ”Vig Tekniske Skole” blev til, og hver for sig har de øvet deres gerning.
 
  
 +
1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige [[Odsherred]]. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.
  
 +
1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. [[Georg Schad]]s fødselsdag.
  
 +
Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.
  
 +
En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i [[Odsherred]]. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999.
  
 +
Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. [[Idrætsefterskolen Klintsøgård]] havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2025.
  
  
 
== Søg på Odswiki ==
 
== Søg på Odswiki ==
  
−
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
+
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.  
  
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
 
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her].
Linje 116: Linje 94:
  
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
 
== Andre søgemåder i Odsherred Wiki ==
−
[http://odswiki.bibod.dk/index.php/Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
+
[https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne''']
  
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']
 
[http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler''']

Nuværende version fra 22. apr 2025, 13:02

Udvalgt artikel: Klintsøgård

Klintsøgård 1957, Klintvej 71, Klint, Nykøbing Sjælland.
Fotoet har været brugt til et postkort med teksten: Dr. Schads Rekonvalescenthjem, ”Klintsøgård”, Nykøbing Sj.
Hjemmet blev købt af Martinis Center, og indrettet i 1953.
Det lukkede 1990, hvorefter der blev Idrætshøjskole på stedet.
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Klintsøgård, Klintevej 71, Klint, Odsherred.

Historien om Klintsøgård er også historien om Odsherreds største sø, der først blev udtørret til agerland og siden tjente i sundhedens interesse – fra rekreationshjem til idrætsefterskole.

I et topografisk værk fra 1832 beskrives Klinte Sø som værende 463 tdr. land stor og næsten kredsrund med en dybde fra 2 til 6 alen foruden mudderet. Søen var meget fiskerig – især på ål.

I 1852 solgte staten ved en auktion på Nykøbing Sjælland Rådhus søen til partikulier Jürgensen fra København. Prisen var 25.600 Rdl. Efter købet begyndte Jürgensen udtørringen af søen.

Jürgensen ejede dog kun Klinte Sø i ca. 3 år, da han i 1859 solgte arealerne til kammerherre C. van Deurs, hofjægermester Schönheider van Deurs og kammerassessor C.P. Berthelsen, alle København. Købesummen var denne gang på 52.000 rigsdaler.

På tidspunktet for salget var vandstanden i søen sunket 2 fod og en del af søen var inddraget til dyrkning af raps. Men de nye ejere ville gerne effektivisere processen og søgte derfor råd på Polyteknisk Læreanstalt. Af bygninger var der ved Klinte sø kun opsynsmandens bolig og en lille stråtækt lade, hvor Klintsøgaards hovedbygning ligger nu. Denne lade blev revet ned i 1909.

Da hofjægermester van Deurs døde i 1868 blev Klinte Sø solgt igen. Denne gang til proprietær, cand. Jur. Jacob Holm, som også i 1843 havde købt Ellingegård. Denne sammenhæng mellem Ellingegård og Klintsø varede til 1912. Og konstellationen var ikke så ringe endda. Når Ellingegårds høstudbytte var lavt i tørre somre blev dette vejet op af et større udbytte fra Klintsø – og omvendt, når somrene var regnfulde. Holm videreførte udtørringen af Klintsø og ca. 1872 opførtes to staldlænger.

Efter Jacob Holms død overtog hans søn Viggo Holm begge gårdene og drev dem frem til sin død i 1907. Viggo Holms enke solgte gårdene til et konsortium fra Jylland. Det bestod af sagfører P. Vestergaard fra Århus, folketingsmand A. Chr. Jensen-Flø fra Brande og landbrugskandidat Niels Bundgaard fra Vejle. Niels Bundgaard blev driftsleder. Købesummen var 563.000 kroner – heraf 236.000 kroner for Klintsø. Konsortiet dannede ”Aktieselskabet Ellingegård og Klintsø” og igangsatte forbedringer af begge gårde. Af bygninger fandtes der på dette tidspunkt på Klintsø de to staldlænger, den lille stråtækte lade, opsynsmandsboligen og 4 arbejderhuse med to lejligheder i hver. Til udpumpning var der en dampmaskine og en hollandsk vindmølle. Disse viste sig at være for dyre og drift – og for ineffektive. De blev derfor i 1908 udskiftet med en 25 hk. Dieselmotor og en centrifugalpumpe med en ydeevne på 8.000 tdr. vand i timen.

Det gik dog stadig langsomt med forbedring af Klintsø’s høstudbytte og sagfører Vestergård blev efterhånden lidt utålmodig – og ville gerne ud af konsortiet. Hvilket han kom i 1912, ved at Ellingegård blev solgt fra.

Samme år blev Klintsøgårds hovedbygning opført – til en pris af 32.000 kroner. Da undergrunden var flyvesand kom bygningen til at hvile på en stor betonblok.
Klinte Sø på et kort fra 1855.

I 1915 købte Niels Bundgaard det andet medlem af konsortiet ud af aktieselskabet – og var dermed eneejer af Klintsø. Blandt andet på grund af 1. verdenskrigs knaphed på kunstgødning og brændselsolie, som jo skulle bruges til udpumpningen, gik økonomien dog ikke så godt. Niels Bundgaard satte derfor Klintsø til salg i 1918. Der meldte sig kun én køber, assistent i Privatbanken i København, P. Jørgensen, som overtog gården for 553.000 kroner. P. Jørgensen kunne dog heller ikke drive gården og i 1926/27 overgik gården – i en temmelig forfalden stand – til Hypotekforeningen, som ansatte Niels N. Bundgaard som bestyrer af Klintsøgård.


Klintsøgård fra 1930:

Klintsøgård er beliggende i Klint by, Højby sogn, Odsherred, med 6 km til Nykøbing Sjælland station, matr. nr. 7b m.fl. af Tengslemark.

Samlet areal 262 ha, deraf 253,5 ha ager, 6,5 ha skov og 2 ha have og gårdsplads.

Ejendomsskyld 234.100,00 kr. - Jordværdi 175.000,00 kr. - Bygningerne er fordikret i Landbygningernes Brandforsikring for 176.000,00 kr. og løsøret i Nye Danske af 1864 for 106.000,00 kr. Der er på dette tidspunkt ingen elektrisk installation på gården.

Klintsøgård ligger i den nordlige side af marken ved vejen Klint-Nyrup nær ved stranden ved Nyyrup Bugt. Jorden består hovedsagelig af dyndjord, en mindre del er dog sandjord. Terrænet er fladt, kultur og gødningskraft ret god, jorden er delvis drænet og afvandet ved pumpning, skovarealet er blandet skov, fra 30 til 50 år gamle.

Af jorden dyrkes ca. 110 ha med korn, ca. 45 ha med græs, som sælges på roden, ca. 55 ha er udlagt med vedvarende græs, og desuden avles der en del frø, roer og kartofler.

Kvægbesætningen består af 36 malkekøer og 32 stk. ungkreaturer, og er af rød dansk malkerace, der fornys ved eget tillæg. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er ca. 3.000 kg, med 169 kg smør. Mælken leveres til Andelsmejeriet Søbjerg, Tengslemark. Der holdes som regel 16 arbejdsheste (en blanding af belgier og jyder), og for tiden 4 plage og 1 føl af eget tillæg. Svinebesætningen er for tiden 25 tillægssøer. Der leveres 150 slagterisvin om året. Fjerkræholdet er på ca. 150 høns.
Folkeholdet på Klintsøgård 1935.
Proprietær Niels Bundgaard og hans medarbejderstab har taget opstilling foran Klintsøgårds hovedbygning.

Personerne er fra venstre i bageste række:
1. Martin på traktoren til højre, dernæst til hest
2. Hans Nielsen.
3. Herman Andersen.
4. Johannes Jørgensen.
5. Ukendt.
6. Erling V. Petersen.
7. Ukendt.

Personerne i front er fra venstre:
1. Niels Bundgaard, senior.
2. Niels Bundgaard, junior.
3. Svend Svendsen.
4. Villy Olsen.
5. Svend Nielsen.
6. Christian.

Hovedbygningen, der blev opført 1912, er stor, rummelig og anseelig. Den er af grundmur, har to hjørnetårne til gården, høj kælder, er hvidpudset og tækket med tegl.

De to lange avlslænger, som ligger overfor hinanden sydvest for hovedbygningen, er betonstøbt og tækket med pap, ligesom gårdens hjelm, der ligger mod syd-øst.

Niels N. Bundgaard var bestyrer af gården, og købte gården af Hypotekforeningen i 1934 – og blev dermed ejer af Klintsø for anden gang i sit liv.

Og sådan fortsatte det indtil 1942, hvor Bundgaard solgte til Brdr. Houlberg. Brdr. Houlberg gik i gang med store forandringer på gården – både hvad angik bygninger og besætning. Men efter ca. 4 år syntes brødrene Houlberg åbenbart, at de havde brugt rigeligt med penge på Klintsøgaard, som derfor igen blev sat til salg i 1946.

Se: Klintsø udstykkes.

Noget af gårdens jorder blev købt af de omliggende gårde, mens jorden nærmest gården samt staldlængerne blev købt af Anneberg. Hovedbygningen, havearealet og 13 tdr. land strandgrund blev overtaget af foreningen Kosmos, som i 1938 havde oprettet deres ferieby øst for Klintsø. Hovedbygningen blev nu en del af Kosmos ferieby – og blev drevet som hotelpension..

Kosmos ejede Klintsø’s hovedbygning frem til 1953, hvor den blev købt af den bornholmske læge Cai Ankerbye for 215.000 kroner. Doktor Ankerbye indrette Klintsøgaard til råkost-kuranstalt. Denne kunne dog tilsyneladende ikke løbe rundt økonomisk og kuranstalten holdt kun en enkelt sæson. Alligevel kan man sige, at allerede her begyndte Klintsø sin æra i sundhedens tjeneste. Sidenhen blev her indrettet rekreationshjem.

Dr. Ankerbye solgte 4. september 1953 Klintsøgaard til Holbæk Amt, for en kvart million kroner, som oprettede Dr. Schads Rekonvalescenshjem på Klintsø. Prisen var 250.000, som blev dækket af Dr. Georg Schads Legat, som siden 1908 havde sparet op til at etablere et rekreationshjem i tilknytning til Nykøbing Sj. Sygehus. På Klintsøgård blev der plads til 25 patienter.

1953 den 1. december er den 37-årige plejer Karl Anton Jensen og hans hustru, fru Ellen Jensen, Århus, ansat som bestyrerpar på det nye rekreationshjem. De er begge kendt i Nykøbing Sjælland, hvor de før har været på Amtshospitalet. Jensen er uddannet landmand, og var en tid medhjælper hos overgartner Carlsen, inden han gik over til at være plejer. Han skal først og fremmest passe haven og gartneriet, mens hans hustru der er uddannet som sygeplejerske, skal fungere som sådan. De tiltræder i begyndelsen i det nye år 1954.

1954 den 2. marts åbnede Rekreationshjemmet på Klintsøgård, der skal modtage patienter først fra Nykøbing Sjælland by, og dernæst fra det øvrige Odsherred. For sygekassemedlemmer er opholdte gratis, idet sygekassen dækker de 9 kroner pr. dag opholdet koster. Rekonvalescenter med højere indtægter skal betale 13.50 krone pr. dag.

1955 indviedes et nyt flag på afdøde dr. Georg Schads fødselsdag.

Efter 36 år besluttede amtet (Vestsjællands Amt) i 1990 under store protester at nedlægge rekreationshjemmet på Klintsøgaard.

En kreds havde siden 1980 arbejdet på at etablere en idrætshøjskole i Odsherred. Og dette projekt blev i 1993 realiseret ved køb af netop Klintsøgård. På grund af svigtende elevtal gik Odsherreds Idrætshøjskole dog konkurs i 1999.

Højskolen blev i januar 2000 købt af en gruppe lærere fra Ubby Fri- og Efterskole, som havde brudt med denne - og som ønskede at lave idrætsefterskole på stedet. Idrætsefterskolen Klintsøgård havde sit første hold elever efter sommerferien 2000 - og eksisterer stadig i bedste velgående nu i 2025.


Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=81817"