|
|
(105 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 1: |
Linje 1: |
− | = Ugens artikel: Restaurant Kongsørehøj= | + | = Udvalgt artikel: Kakkelovnskrogen= |
| + | [[Fil:Kakkelovnskrogen.jpg|400px|thumb|left|Jyderup Skov ved "Kakkelovnskrogen", ca. 1910. Nykøbing-Slagelsevej set i retning mod Høve. Fotograf: Søren Bay]]Betegnelse for en del af Nykøbing-Slagelsevej, hvor denne ved [[Vig]] strejfer kanten af [[Jyderup skov]], før vejen fortsætter mod [[Høve]]. |
| | | |
− | [[Fil:Restaurant Kongsørehøj.jpg|350px|thumb|left|Restaurant Kongsørehøj 1930. – Fotograf: Ukendt.]]Restaurant Kongsøre Høj, Grønlandsvej 12, [[Hølkerup]], [[Egebjerg sogn]], [[Odsherred]].
| + | På dette sted har vejforløbet i sin tid været et nærmest vinkelret sving med ikke få ulykker til følge. Kakkelovnskrogen kan altså være et såkaldt sammenligningsnavn, hvor man har associeret stedet med hjørnet, hvor kakkelovnen stod. |
| | | |
− | Den benævnes med to stavemåder nemlig Kongsørehøj og Kongsøre Høj, men i daglig tale kaldtes den bare "Højen".
| + | På Odsherred Lokalarkiv har vi dog også hørt en lidt anden forklaring på navnet. Engang skulle [[Lars Kinimond]] (som beplantede lyngområderne på Vig Lyng og Hønsinge Lyng i 1920’erne og 1930’erne) sammen med sin familie have holdt rast i skovkanten, hvor vejen drejer. Solen skinnede, og Kinimond fik det efterhånden varmt. Hvorfor han på et tidspunkt smed jakken med en bemærkning om, at her var ligeså hedt som i en kakkelovnskrog. Og den betegnelse skulle så have hængt ved siden. |
| | | |
− | Den lå ved [[Kongsøre skov]]s nordvestlige hjørne ud mod Grønland. Arealet var på 1 ha med 45 meter høj bakke, der næsten fyldte hele arealet.
| + | Det er da muligt, at historien om Kinimond bare er en skrøne, som aldrig har fundet sted. Men den er da noget mere farverig og charmerende end andre forklaringer, vi indtil nu har hørt. |
| | | |
− | Det var en parcel, der i 1860-erne var solgt fra [[Dalsbakkegård]] til en privat ejer. Bakken blev lagt an som en park, med stier og trapper, og mellem de store gamle bøge, der stod spredt rundt omkring på bakken, blev der plantet buske og blomster, og langs arealets yderkanter blev der plantet piletræer som læ. Der blev sat bænke op, hvor folk kunne sidde og nyde en betaget udsigt over [[Hølkerup]], [[Egebjerg]], Grønland, og den nordlige del af [[Isefjorden]], hvor man kunne se Hornsherred og Lynæs.
| |
| | | |
− | På sydsiden af bakken, hvor der var et fladt stykke jord, blev der bygget et stuehus med en café, hvor der blev serveret øl, snaps, sodavand og kaffe. Det blev et yndet udflugtssted for egnens beboere, som kom for at nyde naturen og udsigten.
| + | Se også: [[Jyderup skov]]. |
− | | + | |
− | Der blev også bygget en restaurant ved stuehuset med dansegulv, som trak de unge til lørdag aften.
| |
− | | |
− | 1908 blev den forpagtet af [[Olaf Christiansen]], [[Abildøre]], men det blev han hurtigt træt af.
| |
− | | |
− | Efter åbningen havde ejeren nogle gode år, men i begyndelsen af 1900-tallet var der ikke mere økonomi i det, og da han ikke kunne vedligeholde det, gik det i forfald.
| |
− | | |
− | 1915 blev det købt af en pensioneret skolelærer, Martorne, fra [[Egebjerg]], som restaurerede det hele, og en murermester Skov byggede et nyt stort stuehus. Han nedlagde restauranten og dansegulvet, og kørte det i nogle år kun som udflugtssted, og det havde en kort opgangsperiode.
| |
− | | |
− | Da han ikke mere kunne klare det, blev det solgt omkring 1930-erne til redaktør V.E.A. Møller, der var bror til John Christmas Møller.
| |
− | | |
− | Han åbnede igen restauranten, og en overgang var det populært at komme på "Højen" igen, det var "fint" at komme der, fordi det var ejet af ministerens bror.
| |
− | | |
− | Dengang gik der en velholdt sti fra "Højen" langs gærdene op til møllegården i [[Hølkerup]], som folk benyttede meget når de skulle på "Højen", og den blev også benyttet som "Skolesti". Christmas Møller havde to drenge, der sammen med naboens børn spadserede af denne sti til Bråde Skole.
| |
− | | |
− | 1932 blev den købt af handelsgartner [[Kristian Petersen]] fra [[Lindely]] gartneriet i [[Nykøbing Sjælland]]. Han brugte mange penge og tid på at restaurere huset, og anlægge bakken hvor han plantede nyt, og plantede frugttræer.
| |
− | | |
− | Han byggede en stor hal af træ, lidt ind i bakken, på højre side af vejen, når man kommer fra Grønlandsvejen. Den havde en 1 m ophævet terrasse på hele langsiden ind mod bakken med borde og stole, hvor folk kunne sidde og skue ud over dansegulvet. Hallen kunne rumme et par hundrede mennesker.
| |
− | | |
− | På toppen af bakken blev der sat borde og stole op, hvor folk kunne spise deres medbragte mad mens de nød udsigten, og ved stuehuset var der café med kaffe og kager, og noget koldt at drikke. Det blev igen et tiltrækkende sted at komme, og folk strømmede til, til fods, på cykel og i hestevogne. Til cyklisterne blev der indrettet en åben cykelstald, hvor det kostede 25 øre at parkere. Hestekøretøjerne staldede deres vogne og heste op på [[Dalsbakkegård]]. Da denne parkering hørte op, blev der i stedet sat nogle primitive skure op på højre side af Grønlandsvejen, hvor hestene kunne staldes op, og senere blev der også lavet plads til parkering af biler.
| |
− | | |
− | Der blev holdt høstfester, grundlovsfester, fester med Holger Fællessanger og andre entertainere, private fester og Biograf. Der blev holdt "gammeldavs aften" med den velkendte personlighed, Frede Andersen, en gårdejer fra Svinninge.
| |
− | | |
− | En stor privat fest, der blev talt meget om var, da alle beboerne holdt afskedsfest for deres gennem mange år kære postbud Beck Olsen, der kom fra [[Nykøbing Sjælland]] i sin hestevogn til købmand Christiansen, hvor han staldede hestene op.
| |
− | | |
− | [[Kristian Petersen]] forsøgte sig også med en bowlingbane, som han stillede op mellem stuehuset og gærdet, men det var ingen succes., så den måtte lukke igen.
| |
− | | |
− | Efter at have kørt etablissementet meget vellykket i 10 år døde [[Kristian Petersen]] 1942.
| |
− | | |
− | Det blev ovetaget af hans datter Lilly, og svigersønnen Ejner Pedersen med stor succes. Flere af egnens folk havde ekstra arbejde på "Højen", og mange varer blev leveret af de lokale handlende, så det var godt for byen.
| |
− | | |
− | Det helt store var - Bal på Højen - hver lørdag aften, som trak et større publikum, end der var plads til.
| |
− | | |
− | Der var et orkester af lokale spillemænd: Den lange Villy fra [[Kildehusene]] spillede klaver - Kristian Hansen fra [[Strandhusene]] spillde harmonika. - Fløjtelaurs fra [[Kollekolle]] spillede på et blæseinstrument. - File George, skomageren i [[Glostrup]], spillede på violin.
| |
− | | |
− | Disse drabelige baller var rygtedes viden om, så der kom mange udensogns unge mænd, der kom efter de lokale piger, som ikke passede de lokale unge mænd, men det endte altid med slagsmål og ballade.
| |
− | | |
− | Sidst i 1940-erne blev [[Kongsøre Torpedostation]] bygget færdig, hvilket bevirkede der kom flere og flere marinesoldater på "Højen", og til sidst var det kun på grund af dem, det kunne holdes kørende.
| |
− | | |
− | Men det kunne ikke bæres af soldaterne alene. En overgang prøvede man med pensionat, men det gik ikke, så sidst i 1950-erne måtte "Højen" lukkes.
| |
− | | |
− | 1963 den 15. oktober har ejendomshandler Poul Jensen, Nr. [[Asmindrup]] købt restauranten af Ejner Pedersen, og har samtidig solgt grøntforretningen "[[Bellis]]", [[Algade]] i [[Nykøbing Sjælland]] til fru Lilly Pedersen, [[Hølkerup]], og overtagelsen er sket..
| |
− | | |
− | Den blev lejet ud flere gange til beboelse, men der var ingen, som kunne holde ud at bo der eller passe den.
| |
− | | |
− | Den sidste som boede der, inden den blev helt forladt, var en godt 60-årig ungkarl under forsorgen. Han jagede folk væk, og opførte sig så underligt, at han begyndte at blive farlig, så han blev fjernet.
| |
− | | |
− | Huset kom til at stå tomt, og det kom til at ligge hen som ruin i flere år.
| |
− | | |
− | Da restauranten blev nedlagt blev dansesalen købt af Thorvald Jensen, [[Balslevgård]], der tog den hjem til gården, og indrettede den til lade.
| |
| | | |
| + | ''Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv'' |
| | | |
| == Søg på Odswiki == | | == Søg på Odswiki == |
| | | |
− | Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu næsten 8.000. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her. | + | Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her. |
| | | |
| Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her]. | | Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:S%C3%B8gning&fulltext=S%C3%B8g&ns0=1&redirs=1&search= her]. |
Linje 85: |
Linje 37: |
| | | |
| == Andre søgemåder i Odsherred Wiki == | | == Andre søgemåder i Odsherred Wiki == |
− | [http://odswiki.bibod.dk/index.php/Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne'''] | + | [https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Speciel:Kategorier '''Søg på kategori / emne'''] |
| | | |
| [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler'''] | | [http://odswiki.bibod.dk/index.php?title=Speciel:Popul%C3%A6re_sider&limit=10&offset=1 '''Se de 10 mest læste artikler'''] |
Udvalgt artikel: Kakkelovnskrogen
Jyderup Skov ved "Kakkelovnskrogen", ca. 1910. Nykøbing-Slagelsevej set i retning mod Høve. Fotograf: Søren Bay
Betegnelse for en del af Nykøbing-Slagelsevej, hvor denne ved
Vig strejfer kanten af
Jyderup skov, før vejen fortsætter mod
Høve.
På dette sted har vejforløbet i sin tid været et nærmest vinkelret sving med ikke få ulykker til følge. Kakkelovnskrogen kan altså være et såkaldt sammenligningsnavn, hvor man har associeret stedet med hjørnet, hvor kakkelovnen stod.
På Odsherred Lokalarkiv har vi dog også hørt en lidt anden forklaring på navnet. Engang skulle Lars Kinimond (som beplantede lyngområderne på Vig Lyng og Hønsinge Lyng i 1920’erne og 1930’erne) sammen med sin familie have holdt rast i skovkanten, hvor vejen drejer. Solen skinnede, og Kinimond fik det efterhånden varmt. Hvorfor han på et tidspunkt smed jakken med en bemærkning om, at her var ligeså hedt som i en kakkelovnskrog. Og den betegnelse skulle så have hængt ved siden.
Det er da muligt, at historien om Kinimond bare er en skrøne, som aldrig har fundet sted. Men den er da noget mere farverig og charmerende end andre forklaringer, vi indtil nu har hørt.
Se også: Jyderup skov.
Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv
Søg på Odswiki
Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.
Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.
Odsherred Wiki fra A til Å
A B C D E F G H I JK L
M
N O
P Q
R S
T U
V W
'X
Y
Z
ÆØÅ
Alle Artikler fra A til Å
Andre søgemåder i Odsherred Wiki
Søg på kategori / emne
Se de 10 mest læste artikler
Se seneste 10 artikler
Bliv Wiki-Skribent !
Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.
Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.
Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.
OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.