Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
−
= Udvalgt artikel: Odsherredhesten=
+
= Udvalgt artikel: Skolen ved Høve Strand=
−
[[Fil:10.png|400px|thumb|left|Odsherredhesten Fladså 1925. - Foto: L. P. Hansen, Nordgården.]]Odsherredhesten!
+
Skolen ved Høve Strand i [[Odsherred]].[[Fil:Høve Sanatorium ca. 1920.jpg|400px|thumb|right|Høve Sanatorium ca. 1920.<br>Sanatoriet ejet af Frederiksberg Kommune.<br>Bemærk vindrosen til højre.<br>Vejen i forgrunden er Høve Stræde.<br>Senere Skolen ved Høve Strand.<br>Lå hvor ejendomskomplekset Høve Klitbo er i 2011. Høve Klitbo 1, matr. nr. 5c, Høve by, Asnæs.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
  
−
"Der er et gammelt ordsprog, der siger: ''"Man skal hente sin hest og sin pige i [[Odsherred]]".''
+
Oprindelig var det "Høve Sanatorium", og var ejet af Frederiksberg kommune.
  
−
For flere år tilbage var der en "Odsherredhest" - som frederiksborgerne, som de lignede noget. - det var en god hest til markarbejdet, og en fortrinlig kørehest, samt meget udholdende",
+
Det blev også kaldt: "Høve Børnesanatorium".
  
−
"Odsherredhesten" eksisterer ikke mere som race, men ordsproget har holdt sig.
+
Det er opført omkring 1908, og taget i brug 1910.
  
−
Det beretter den i Lumsås 87-årige sognefoged Niels Jensen ifølge B. Rosenkilde Nielsen på et foredrag i [[Lumsås Forsamlingshus]].
+
Det var skoledirektør Sofus Franck, der 1910 tog initiativ til oprettelse af et sanatorium for kirtelsvage børn.
  
−
Odsherredhesten kunne kendes på den korte hals, lange krop, brede bringe, og et stangmål på omkring de 160 centimeter.
+
De første 8 år blev det drevet af skiftende ledere.
  
−
En årgang blev der blandet engelsk fuldblod ind i Odsherredhesten, men det var kun en sidegren.
+
1918 til 1947 var inspektør [[Oluf Larsen]] ansat som skolens leder, og det var ham, der fik sat nogenlunde system i skolen, med faste timeplaner, anlæggelse af have og legeplads m.m. Han flyttede til Bidstrup Hegn ved Birkerød.  
  
−
+
+
I de første mange år blev det kun drevet om sommeren.
  
−
''Peter Hansen, [[Kelstrup]], har sendt os denne reaktion på artiklen om "Odsherredshesten", og skriver følgende:''
+
Desværre blev det grundigt ødelagt, først af Tyskerne i krigen 1940-45, og siden af flygtninge efter krigen, så det var lige til at rive ned, hvilket gjorde man måtte næsten begynde forfra.
  
−
"Odsherreds Hesten" var en ikke så stor, men en sej lille Hest på ti kvarter og 2-3 tommer, som var målet vi brugte i min Hestehandlertid.
+
1947 efterfulgtes han af inspektør [[Gunnar Tornbjerg Larsen]], der havde været lærer fra 1940.
  
−
Min Far havde 2, og de var raske og stærke. Den ene blev 32 år gammel.
+
1948 den 2. marts vedtog man beslutningen om at bygge et nyt Høve Sanatorium som erstatning for den bygning, som tyskerne ødelagde ved halvandet års brug.
  
−
Det kneb for "Hvide" at tygge foderet, så hun blev mager, og blev aflivet i 1922, men hun var så ren af ben som en plag.  
+
Udgifterne bliver 1 million kroner. Bygningen bliver lidt mindre end den gamle, men til gengæld udnyttes den bedre. Man håber byggeriet kan påbegyndes til sommeren 1949.
  
−
Jeg kan huske i 1919 var der mejeribal i [[Høve skov]], og min mor og far kom kørende med hende. Da de kørte hjem om Natten, kom der et andet køretøj, og ville køre forbi, men de løb side om side længe. Far råbte så til den anden kusk: Vil du omkring, så kør dog omkring. Så han måtte tage pisken og sætte sine heste i galop for at komme forbi.
+
1950 den 17. maj var der igen rejsegilde på Frederiksberg kommunes børnesanatorium. Der var ganske vist kun genrejst 5 bygninger og der mangler to, som ventes rejst indenfor en halv snes dage.
  
−
Sådan var den rigtige Odsherredshest, hun var faldet efter en Odsherredshingst, som kaldes Rørvighingsten.  
+
Men indtil 1951 var der nærmest tale om en udvidet feriekoloni, hvor der var 130 drenge i 10 måneder, og 130 piger i 10 måneder, og med en begrænset form for undervisning.
  
−
Jeg vil tro de stammede fra de små bondeheste som de havde i stavnsbånds-tiden.
+
Men så besluttede Frederiksberg kommune at bygge et stort nyt og moderne sanatorium.
  
−
+
+
1951 den 30. oktober ved indvielsen, efter en større ombygning og renovering, oplystes det at kommunens egen udgift til byggeriet ventes at blive på 1.176.628 kr., og det er 242.500 kr. mere end beregnet, bl.a. på grund af prisstigninger og ønskede forandringer. Da det nye blev taget i anvendelse, og nomineret til 72 børn, har man fortsat satset på det helbredsmæssige.
  
−
Odsherredhesten må antages at være af tatarisk oprindelse. Men efterhånden som agerbrugeret er gået fremad, har den kantede form, som er ejendommelig for Odsherredhesten, lidt efter lidt givet plads for en mere trivelig og buttet form.
+
[[Fil:Høve Sanatorium ca. 1930.jpg|400px|thumb|left|Høve Sanatorium - spisesalen - ca. 1930.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Og så gik man væk fra sommerdrift til helårsdrift.
  
−
Formentlig har det dog været af omtrent samme type som den øvrige danske landrace, men på grund af Odsherreds ret isolerede beliggenhed, og mangel på herregårde, har typen muligvis holdt sig ret længe i Odsherred, end i andre egne.
+
1951 indrettede man en vævestue med 5 væve, og ansatte [[Gudrun Kramer]], [[Nykøbing Sjælland]], som vævelærerinde 3 dage om ugen fra 1. september.
  
−
Odsherred kom først i 1826 i direkte forbindelse med Frederiksborg Stutteri, men gennem tiden indtil 1840 blev der kun udstationeret hingste af den gamle stutteritype.
+
1969 ændrede den navn til "Støtte- og Rekreationsskole for samspilsramte børn".
  
−
Større betydning for Odsherreds hesteavl med disse udstationerede hingste har det haft, at Odsherreds opdrættere har indkøbt hopper fra Frederiksborg-egnen på Frederikssund marked.
+
Derefter gik skolen helt og holdent over til at være observationsskole med specialundervisning, og samarbejdede med skolepsykologer og socialforvaltninger.
  
−
Omkring 1830 omtales en jysk hingst i [[Asnæs Præstegård]], og den senere ret kendte Annebjerg-hingst, der var søn af yorkshire-hingsten "Dobson", mens moderen var en hoppe af blandet Odsherred- og stutteriblod. Disse to hingste blev i virkeligheden stamfædre til størstedelen af de hingste, der i den følgende menneskealder blev benyttet i Odsherred.
+
Fra 1940 var skolens leder [[Gunnar Tornbjerg Larsen]]  
  
−
Man må selvfølgelig tilskrive hopperne af den gamle lokale race den indflydelse, der i denne forbindelse tilkommer dem.
+
Han er født 1912.
  
−
Asnæs-hingsten gav med en Odsherredhoppe sønnen "Bulcepalos", der igen gennem sine sønner "Odin 1" og "Siddinge" fra 1856 fik stor betydning. Men også sønner af "Thor" på Knabstrup.
+
Han var i 12 år medlem af Asnæs Sogneråd for de konservative. Han var i en årrække formand for Skolekommissionen. Han var med i Ligningskommissionen.
  
−
"Læssøe" og Peter Nielsens spættede hingst i [[Vig]] fra 1855, samt hingste fra Frederiksborg Stutteri, har medvirket ved dannelsen af Odsherredhesten.
+
Ægteparret bor i en villa tæt ved skolen.
  
−
Til trods for denne vidt forskellige oprindelse, fandt Odsherredhesten efterhånden alligevel sin specielle type, som, da den lokale hingstelinie uddøde, afgav et særdeles godt grundlag for hingste af den nuværende Frederiksborgrace at arbejde med.
+
1978 den 1. oktober stopper [[Gunnar Tornbjerg Larsen]] som leder af skolen efter 38 år.
  
−
Begrebet Odsherredhest var anerkendt og kan træffes i mange stamtavler i [[Odsherred]].
+
I stedet er ansat konsulent i specialundervisning i Høng, Friis Jensen.
  
−
+
 
  
−
I 1850 var der af og til svært liv og røre i brændevinsbrænder Jensens gård i [[Nykøbing Sjælland]]. Heste strømmede til fra nær og fjern, som til et marked.
+
Se også: [[Høve Sanatorium 1924]].
  
−
Marked var det dog ikke. Det var fynboer, der var kommet til [[Odsherred]] for at købe heste, og efter endt handel samlede de høsten i Jensens gård, for at afskibe dem samlet, og de fleste var sønner og døtre af brændevinsbrænder Jensens hingst "Mads".
+
Se også: [[Ole Clausen]].
  
−
Odsherredhesten har to linier, der jævnligt løber sammen, for så atter at deles. Der er den lette linie, der nedstammer fra den føromtalte yorkshirehingst, og den svære stamme, hvis stamfader var jyden "Gamle Tanderhingst". "Mads" var sønnesøn af sidstnævnte.
 
  
−
Af samtidige omtales "Mads" som den stærkeste hest, der nogensinde var set i Holbæk amt. Da dertil kan føjes, at den foruden sin styrke, ejede udholdenhed, godsindighed, og smukke ideale former, burde den have forudsætningen for at blive matador, men det blev den dog ikke.
+
''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. maj 1950 og 20. august 1951 og 23. august 1960 og 13. april 1972 og 30. september 1978. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 2. oktober 1976. - Odsherred Tidende 2. marts 1948.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 15. aug 2013, 15:18 (CEST)
  
−
En del gode hopper efterlod "Mads" sig i Odsherred, men ingen hingste. Grunden er måske, at dens afkom var en meget søgt handelsvare. Men selvom den ikke havde sønner, så havde den brodersønner, der gennem generationer skabte respekt om den stærke Odsherredhest.
+
[[Kategori: Feriekolonier]]
−
 
 
−
Af efterkommere inden for denne stamme bør nævnes hingstene "Oddur" og "Braade". "Odur" var en brodersøn af "Mads", og far til "Braade". Det var tilfældigt at "Oddur" kom til at føre stammen videre. Egentlig var den kasseret. men dyrlæge Teisen i [[Nykøbing Sjælland]] købte den, og den opstaldedes senere forskellige steder som hingst. Den var for lille, og dengang tilstræbte man større heste, ligesom på dens skønhed kunne der også udsættes noget. Men det var en hest med egenskaber, som Odsherredbonden forstod at værdsætte.
 
−
 
 
−
Ved århundredskiftet 1800-1900 forsvinder stammen, og fremmede hingste fra Frederiksborg og Jylland bliver dominerende.
 
−
 
 
−
 
 
−
''Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistoriske blad nr. 2 1986 og nr. 1 1987 - Lisbet Krog, Søstrup 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 19. juli 1997.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 18. jan 2013, 14:17 (CET)
 
  
  

Versionen fra 15. jun 2021, 09:20

Udvalgt artikel: Skolen ved Høve Strand

Skolen ved Høve Strand i Odsherred.
Høve Sanatorium ca. 1920.
Sanatoriet ejet af Frederiksberg Kommune.
Bemærk vindrosen til højre.
Vejen i forgrunden er Høve Stræde.
Senere Skolen ved Høve Strand.
Lå hvor ejendomskomplekset Høve Klitbo er i 2011. Høve Klitbo 1, matr. nr. 5c, Høve by, Asnæs.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Oprindelig var det "Høve Sanatorium", og var ejet af Frederiksberg kommune.

Det blev også kaldt: "Høve Børnesanatorium".

Det er opført omkring 1908, og taget i brug 1910.

Det var skoledirektør Sofus Franck, der 1910 tog initiativ til oprettelse af et sanatorium for kirtelsvage børn.

De første 8 år blev det drevet af skiftende ledere.

1918 til 1947 var inspektør Oluf Larsen ansat som skolens leder, og det var ham, der fik sat nogenlunde system i skolen, med faste timeplaner, anlæggelse af have og legeplads m.m. Han flyttede til Bidstrup Hegn ved Birkerød.

I de første mange år blev det kun drevet om sommeren.

Desværre blev det grundigt ødelagt, først af Tyskerne i krigen 1940-45, og siden af flygtninge efter krigen, så det var lige til at rive ned, hvilket gjorde man måtte næsten begynde forfra.

1947 efterfulgtes han af inspektør Gunnar Tornbjerg Larsen, der havde været lærer fra 1940.

1948 den 2. marts vedtog man beslutningen om at bygge et nyt Høve Sanatorium som erstatning for den bygning, som tyskerne ødelagde ved halvandet års brug.

Udgifterne bliver 1 million kroner. Bygningen bliver lidt mindre end den gamle, men til gengæld udnyttes den bedre. Man håber byggeriet kan påbegyndes til sommeren 1949.

1950 den 17. maj var der igen rejsegilde på Frederiksberg kommunes børnesanatorium. Der var ganske vist kun genrejst 5 bygninger og der mangler to, som ventes rejst indenfor en halv snes dage.

Men indtil 1951 var der nærmest tale om en udvidet feriekoloni, hvor der var 130 drenge i 10 måneder, og 130 piger i 10 måneder, og med en begrænset form for undervisning.

Men så besluttede Frederiksberg kommune at bygge et stort nyt og moderne sanatorium.

1951 den 30. oktober ved indvielsen, efter en større ombygning og renovering, oplystes det at kommunens egen udgift til byggeriet ventes at blive på 1.176.628 kr., og det er 242.500 kr. mere end beregnet, bl.a. på grund af prisstigninger og ønskede forandringer. Da det nye blev taget i anvendelse, og nomineret til 72 børn, har man fortsat satset på det helbredsmæssige.

Høve Sanatorium - spisesalen - ca. 1930.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Og så gik man væk fra sommerdrift til helårsdrift.

1951 indrettede man en vævestue med 5 væve, og ansatte Gudrun Kramer, Nykøbing Sjælland, som vævelærerinde 3 dage om ugen fra 1. september.

1969 ændrede den navn til "Støtte- og Rekreationsskole for samspilsramte børn".

Derefter gik skolen helt og holdent over til at være observationsskole med specialundervisning, og samarbejdede med skolepsykologer og socialforvaltninger.

Fra 1940 var skolens leder Gunnar Tornbjerg Larsen

Han er født 1912.

Han var i 12 år medlem af Asnæs Sogneråd for de konservative. Han var i en årrække formand for Skolekommissionen. Han var med i Ligningskommissionen.

Ægteparret bor i en villa tæt ved skolen.

1978 den 1. oktober stopper Gunnar Tornbjerg Larsen som leder af skolen efter 38 år.

I stedet er ansat konsulent i specialundervisning i Høng, Friis Jensen.


Se også: Høve Sanatorium 1924.

Se også: Ole Clausen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 17. maj 1950 og 20. august 1951 og 23. august 1960 og 13. april 1972 og 30. september 1978. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 2. oktober 1976. - Odsherred Tidende 2. marts 1948.--SOC 15. aug 2013, 15:18 (CEST)




Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 12.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=81541"