Hamlets Grav

Langdysse i Grevinge Skov. Langdyssen består af 61 randsten og et dyssekammer med 4 bæresten. Dækstenen til dyssekammeret mangler. Randstenskæden er 9 meter bred og 39 meter lang.

Langdyssen ligger i den del af Grevinge Skov, som kaldes Lykkens Hegn. I 1808 indberettede pastor Biilmann til Nationalmuseet, at et sagn fortæller, at en vis Peder Lykke har givet navn til skovstykket.

Biilmann fortæller også, at Peder Lykke skulle være begravet i langdyssen. Men han nævner, at det er mere troligt, at det er en vis kæmpe - Hamle - som er gravlagt på stedet. Kæmpens hoved skal have ligget ved de østlige endestene og fødderne ved de vestligste. Og kæmpen skulle så have været 48 Alen lang (?).

Ovenstående oplysninger stammer fra bogen "Grevinge Sogn" af Ferdinand Petersen-Blidstrup. I hans "Grevinge Sogn" lyder det videre:

Hamlets grav er en langdysse. Der findes forøvrigt her i landet flere steder, som hævder at eje Hamlets grav. I Forsinge ved Kalundborg er der en Hamlets Høj og Amleds Mose, og i Virring sogn ved Århus er en høj, der kaldes Amleds Høj. Endvidere findes et Amlund i Lindeballe Sogn ved Jelling og et Amledsbo. Dette tyder på, at både Sællandsfar og Jyde har villet eje Hamlet. Et af stederne må vel være den ægte Hamlets Grav og den i Grevinge sogn har i alt fald bedre krav på troværdighed end det gravsted, som en entrepenant badebestyrelse for sentimentale turister har ladet indrette på Marienlyst ved Helsingør. Navnet Hamlet er den engelske digter William Shakespeares betegnelse for den danske sagnfigur Amled. Sagnet om Amled er et af de bedst kendte nordiske heltesagn. Det skyldes, at Shakespeare ca 1601 skrev skuespillet "Hamlet", som bygger på Saxo Grammaticus's beretning om den danske sagnhelt.

Saxo henlægger sagnet til Jylland. Det foregår på den tid, da Rørik var konge i Danmark. Han indsatte sine brødre Ørvendel og Fenge som landeværnsmænd i Jylland. Ørvendel var en vældig kæmpe og færdedes meget i viking. Af byttet udvalgte han det bedste og gav det til Rørik. Denne lønnede ham for venskabet og gav ham sin datter Gerud til ægte. Deres søn var Amled.

Amled gik så gruelig meget igennem i sit fædreland. Men ved at opføre sig som en tåbe og i øvrigt bruge al den kløgt, han var i besiddelse af, reddede han livet i mange år. Efter en tur i Skotland og England vendte Amled tilbage til Jylland med dronning Ermundtrud, som han havde giftet sig med i det fremmede.

Efter hjemkomsten til Jylland kom Amled i strid med kong Røriks efterfølger Vigleik. Enden på det hele blev Amleds død. Saxo slutter beretningen om Amled sådan:

Saa døde da Amlet, end veed man i Jylland at vise hans gravnhøj og en mark, som bærer hans navn; og det skal være hans eftermæle., at han kunnet leve sin alder ud med Lykken i følge, da vilde hans herlige anlæg udviklet sig i mer Herkuliuske bedrifter og smykket hans tinding med Halvgude-kransen.

Kilde: Oldtidsminder i Grevinge Skov/af Søren Gregersen. Dragsholm Lokalhistoriske Forening, 1986.