Forskel mellem versioner af "Vig Kirke"
Odswiki (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Hvornaar Vig Kirke er bygget ved vi ikke; men dens nuværende Skikkelse er ikke dens oprindelige lig. Den østlige Del, det nuværende Kor, er senere tilbygget, og Aarstallet 1...') |
Odswiki (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Af Præster, der har virket i Kaldet, kan nævnes: Provst Bloch fra 1868-81, den kendte senere Valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91, J. J. V. Prytz, der først var Kapellan her fra 1875-79 og siden Sognepræst fra 1891-1916. Da han tog sin afsked, blev den nuværende Præst, Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev Student 1890, cand. Theol. 1896, var derefter Kapellan paa Samsø fra 1897-1901, Sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig. | Af Præster, der har virket i Kaldet, kan nævnes: Provst Bloch fra 1868-81, den kendte senere Valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91, J. J. V. Prytz, der først var Kapellan her fra 1875-79 og siden Sognepræst fra 1891-1916. Da han tog sin afsked, blev den nuværende Præst, Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev Student 1890, cand. Theol. 1896, var derefter Kapellan paa Samsø fra 1897-1901, Sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig. | ||
| − | + | Da Arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to Kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende Kaldskapellan er C. Dragsdahl. | |
Versionen fra 25. feb 2011, 21:58
Hvornaar Vig Kirke er bygget ved vi ikke; men dens nuværende Skikkelse er ikke dens oprindelige lig. Den østlige Del, det nuværende Kor, er senere tilbygget, og Aarstallet 1787, som findes paa Taarnet, henviser til en Restauration af dette, hvorved det er blevet gjort større og maaske højere. I Taarnet findes 2 store Malmklokker, af hvilke den ene er fra 1605, den anden fra 1649. I Koret, som ligger lidt skævt for Kirkens Længdeakse, staar det store Egetræsalter, med en meget stor og pragtfuldt udskaaret Altertavle, ligeledes af Egetræ. Den centrale Udskæring forestiller Paaskemaaltidet, og under den er Sakramentets Ordlyd skrevet med Guldskrift. Baade Altertavlen, som er fra 1650, og Klokken fra 1649 er skænket af Rigskansler Christopher Urne og hans Hustru Sophia Lindenow. Døbefonden, som er en vældig, tilhugget Granitblok, er forsynet med et Blybækken fra 1818, som bærerfølgende Indskrift: Wiigs Kiercke Til - Hørrer Dette Becken. Paa en gammel Indsamlingsbøsse af Træ fra 1702 findes en Udskæring, der skal forestille den fattige Lazarus. I Aaret 1902 blev der dels ved Indsamling, dels ved en Bazar skaffet Midler til Veje til Anskaffelse af et Kirkeorgel. I 1910 blev der indlagt elektrisk Lys og i 1916 Centralvarmeanlæg.
Som tidligere omtalt er Præstegaarden afsat paa Kortet fra 1786, men det sidste halve Aarhundredes Præster har ladet foretage en eller anden Ombygning og Forbedring. Til den hører en stor Have med mange prægtige, gamle Træer. Oprindelig var Præstegaarden paa Størrelse med Byens Bøndergaarde, men efterhaanden er der solgt Jord fra, saa at der nu kun er en Snes Tdr. Land tilbage, som er bortforpagtet til Parcellist Laurits Jensen.
Af Præster, der har virket i Kaldet, kan nævnes: Provst Bloch fra 1868-81, den kendte senere Valgmenighedspræst i København, Fr. Jungersen fra 1881-91, J. J. V. Prytz, der først var Kapellan her fra 1875-79 og siden Sognepræst fra 1891-1916. Da han tog sin afsked, blev den nuværende Præst, Jørgen Rasmussen, Vig, kaldet. Han er født i Nøttrup 1869, blev Student 1890, cand. Theol. 1896, var derefter Kapellan paa Samsø fra 1897-1901, Sognepræst i Stadil fra 1901-10 og fra 1910-17 i Brørup og Holsted, hvorfra han kom til Vig.
Da Arbejdet i Vig-Asmindrup Pastorat med de to Kirker blev for stort, blev der 1875 oprettet fast Kapellani. Den nuværende Kaldskapellan er C. Dragsdahl.
