Se kildekoden til Næbbekroen

[[Fil:Næbbekroen.JPG|400px|thumb|left|Næbbekroen nymalet og vedligeholdt. - Foto: Poul Kristiansen.]]Tidligere færgekro på Kongsøre Næbbe - dengang der var færgefart mellem Kongsøre i [[Odsherred]] og Kisserup på Tuse Næs. Kroens adresse var Næbbevej 22, matr.nr. 4d, [[Bråde]]. 

Færgekroen blev bygget i 1804. Byggeriet var finansieret af gårdejer Niels Andersen fra [[Unigård]] i nærheden af Kongsøre Næbbe. Men færgefarten og driften af færgen blev varetaget af Færgelauget fra Kisseup på Tuse Næs. På Næbbekroen ansatte lauget et bestyrer- eller forpagterpar, som udover kro-drift også drev en høkerforretning.

Der fandtes ikke ferskvand på Næbbet, det skulle igennem alle årene hentes fra "[[Kilden på Kongsøre Næbbe]]", der lå ved [[Kildehuset]] godt 1 km fra Næbbekroen.

Det var en bebyggelse med 3 sammenbyggede længer i U-form. Stuehuset lå øst-vest, med de to helt ens indrettede udlænger vinkelret på stuehusets sydside. Der lå et lille udhus for enden af udlængerne, der kunne tænkes at have været et skr for fiskerne og deres redskaber.

Bestyrerne havde privat høkerforretning og krobeværtning, hvor der var noget at spise, og der blev udskænket øl og brændevin. Udlængerne blev brugt til lager og brændsel, den ene beregnet til at rejsende kunne leje og benytte den til opbevaring af deres varer og overnatning.

Fra 1850'erne begyndte det dog at gå nedad for færdriften til Kisserup og behovet for en færgekro. Dels betød det en del at [[Siddinge Dæmning]] blev åbnet for trafik i 1847. Og især da [[Audebodæmningen]] blev åbnet i 1875 blev ruten Kongsøre Næbbe-Kiserup kun benyttet af få rejsende.[[Fil:Peder og Kirsten Jensen.JPG|300px|thumb|right|Næbbekroens andet bestyrerpar Peder Jensen og Kirsten Jensen, født Olsdatter. - Billederne er fra omkring 1850.]]

Den faste færgefart blev derfor nedlagt i 1888. I en årrække efter var det dog muligt at tilkalde en båd til overfart mellem de to steder. I Kisserup var ansat en bådsmand, som  tog turen, når der var behov for det. 

Med [[Odsherreds Jernbane]]s indvielse i 1899 var det helt slut med færgefarten mellem Kongsøre Næbbe og Tuse Næs. Dermed var der heller ikke længere brug for en kro på Næbbet, og krodriften blev indstillet i 1904.

Den første forpagter i 1804 kom fra Hørby på Tuse Næs. Han var både kro- og færgemand, men hans navn kendes ikke?

Det næste forpagterpar var Peder Jensen, gift med Kirsten Jensen, født Olsdatter i Nørre Jernløse, som datter af Ole Christensen. Peder Jensen formodes at være søn af den første bestyrer. De havde en datter, Else Christine, som er født 1854, og som voksede op på Næbbekroen.

Kroen fik midt i 1840-erne en ny ejer, skovridderen på [[Mantzhøj]], [[Hans Christian Eggert Wellendorf]], der ved købet af [[Unigård]], som han rev ned, og i stedet byggede [[Brådegård]], også overtog Næbbekroen.

Han byggede nye bygninger, der blev grundmuret og fik cementgulve. Bygningerne blev adskilt da de blev bygget op.

For at få bevilling til færgefart og udskænkninger skulle man i 1850-erne søge om lov, og en sådan blev udstedt til cand. polit Phil. E. Wellendorf, søn af skovrider Wllendorf, og det var en bevilling til at drive gæstgiveri, og bevilling til brændevinshandel, som blev fornyet igen i 1862. På det tidspunkt har gæstgiveriet åbenbart haft større betydning end færgefarten.

Da [[Hans Christian Eggert Wellendorf]] døde 1859 overtog hans søn [[Brådegård]]en, og også ejerskabet af Næbbekroen. Da han solgte gården og kroen 1895 havde ejerskabet været i familien Wallendorfs besiddelse i ca. 50 år

Forpagterens datter, Else Christine, blev gift med en søn fra [[Maglegård]]en, Peder Christian Pedersen, født 1850. Han var kro og færgemand efter hendes forældre indtil 1888, hvor den faste færgerute blev nedlagt. Han købte "Skovgaard", der senere skiftede navn til [[Unnerødgård]]. Han døde 1901.
 
Kroen fortsatte som gæstgiveri, og forpagter blev Peder Sivart Christiansen, født 1845, død 1898. Han var søn fra Vejlehøjgård, [[Underød]], og gift med Mette Marie. Han var kromand fra 1888 til 1894. Der var stadig bådfart over fjorden, men kun nård der var brug for den.

Næste kromand fra 1894 til 1898 var Lauritz Michael Monrad, som 1894 fik ny bevillig til at føre kroophold.

Fra 1898 til kroen lukkede som gæstgiveri i 1904 var den sidste kromand Rasmus Jørgensen. Han fik i 1898 bevilling til kroophold, som blev fornyet 1900.

I 1898 blev der også udstedt et næringsbevis som gæstgiver til Niels Peter Nielsen.

Det ser ud som om de to sidste har drevet hver sin forretning, Niels Peter Nielsen fik sit bevis udstedt til Færgehuset. Det er et spørgsmål om Færgehuset har været det lille hus, der ligger på højre vejside før Næbbekroen, nu kaldet "[[Trines Hus i Bråde]]".

 1911 og et par år frem havde Kirsten og [[Jakob Larsen]] også Næbbekroen iflg. Holbæk Amts Venstreblad 6. december 1960 og 1. april 1966.<br>I hvert fald påstår Holbæk Amts Venstreblad i anledning af deres diamantbryllup den 24. februar 1961, at de var det sidste værtspar på Næbbekroen.

De følgende år skiftede kroen, sammen med [[Brådegård]], ejer flere gange, bl.a. Sofie og [[Marius Pedersen]].

Da L. W. Bollhorn i 1912 købte [[Brådegård]], overtog han også ejerskabet af kroen, og den har siden tilhørt familien Bollhorn.

I Kisserup blev der ansat en bådsmand, Frede Jensen, der havde et hus på stranden, ved siden af færgekroen. Han gravede sand og sten fra stranden, som han solgte til huse og gårdene, samtidig med han passede bådfarten til Næbbet. Når de på Næbbet skulle bruge en båd, signaliserede de til ham ved at åbne en lem i gavlen.

Bådfarten blev overtaget af hans søn, Jens Jensen.

Da [[Odsherreds Jernbane]] åbnede i 1899 var det slut med at rejse denne vej, og der blev ikke mere brug for kroens gæstgiveri.

Næbbekroen blev lukket i 1904, og alle dens funktioner nedlagt.

Den blev så lejet ud til lokale fiskere og arbejdere, og gik mere og mere i forfald.

Fra sidst i 1930-erne blev den lejet ud til feriegæster som sommerhus, og den første, der lejede kroen som sommerbolig, var læge Effersøe fra København. Hans første kontrakt med Bollhorn var på 10 år, hvor han skulle bo gratis mod at sætte den i stand. Senere lejede han den for en periode på 20 år, hvor der med i lejemålet var, at han skulle vedligeholde bygningerne, hvilket han siden gjorde upåklageligt.

After dette lejemål, lejede han den igen for en årrække, og efter hans død overtog en af hans sønner den. 

 Det fortælles, at Effersøe`s børn havde fået en gammel barnevogn af tømrer Illemann i Bråde, hvor de med junger og dunke hentede vand fra kilden.

Næbbekroen er endt op med at blive privat beboelse for L. W Bollhorns efterkommere. Efter hans død blev huset og skoven overtaget af hans ældste søn, Erik, der flyttede ud i huset da han gik på pension.

Det blev derefter overtaget af hans søn Ralph Bollhorn.


''Kilde: Historie og Fortælling fra Hølkerup og Bråde/af Poul Kristiansen, 2003. - Torben Jensen, Frostrup 2012 - Holbæk Amts Venstreblad 1. april 1966.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. nov 2012, 01:00 (CET)

[[Kategori:Kroer og Hoteller]]