Se kildekoden til Brdr. Olsens Maskinfabrik

[[Fil:42.jpg|300px|thumb|left|Her er en rutebil, Opel Blitz, ved at være færdigbygget på Asnæs Karosserifabrik sidst i 40-erne.<br>Bemærk træskelettet som udgør passagerkabinen, og som var almindeligt helt op til vore dage.<br>Foto: SOC. ]]Brdr. Olsens Maskinfabrik, [[Asnæs]], [[Odsherred]].

Blev også kaldt "Volvo i Asnæs"!

AK blev stiftet i 1915 af karetmager [[Alfred Olsen, Asnæs]], og lå på Toftegårdsvej 6, [[Asnæs]], hvor karosseriarbejdet til en start bestod af arbejder med hestevogne. 

[[Alfred Olsen, Asnæs]], tog sin lillebror [[Valdemar Olsen, Asnæs]], i lære, og sammen opbyggede de virksomheden.

1915, samtidig med firmaet blev stiftet, blev Alfred Olsen gift med [[Kristine Olsen]].

I 1935, hvor Valdemar blev kompagnon, var pladsen blevet for trang og den tidl. Peder Madsens Maskinfabrik på Storegade 46 i [[Asnæs]] opkøbtes.

Fra 1937 suppleredes med Volvo Automobilforretning.

Brdr. Olsen byggede også en hel del busser til blandt andet "[[De Grønne Busser]] i [[Rørvig]]" og "[[Odsherreds Jernbane]]" da banen begyndte med busdrift sidst i 40-erne.

1952 den 5. marts døde [[Alfred Olsen, Asnæs]].

1954 den 18. september indviede man en ny udstillingshal med to salgskontorer for de svenske Volvo-vogne, som firmaet i en årrække har haft forhandling af. Nybygningen har kostet ca. 50.000,00 kr.

Desuden har fabrikken udvidet med en samlefabrik for Volvo-vogne. I øjeblikket har man en serie på 46 lillebiler i gang. Der går tre ud om ugen, og endvidere har man førerhuse til lastvogne i seriefabrikation. 

I 1977 delte man virksomheden, så Valdemar Olsens søn Egon overtog AK og
videreførte den frem til 1990, hvor Egon Olsen afhændede virksomheden til en
gruppe medarbejdere, hvilket slutteligt førte til, at fabrikken i dag er ejet af Niels E. Hansen.


== Erling Olsen, Asnæs fortæller: ==

Ejendommen på Toftegårdsvej 6 er en ejendom jeg kender særdeles godt. Huset er bygget 1906, med butik i hjørnet ud mod vejen, og var antagelig bygget til slagterforretning med slagtehus i gården. Det blev købt af slagter Chr. Larsen i 1909, og i 1915 købte min far, karetmager Alfred Olsen, ejendommen.

Der blev forlangt 7.000,00 kr. for den, men så hårdt turde min far ikke sætte sig. Jeg ved ikke hvor meget han gav, men med venners hjælp lykkedes det at købe ejendommen. Han indrettede slagtehuset til værksted med el-motor, og de mest nødvendige maskiner, blandt andet en båndsav, hvorpå han har skåret mængder af brænde til folk. Det var under første verdenskrig med mange restriktioner, bland andet måtte der kun bruges el til maskiner fra klokken fire til seks om morgenen.

Butikken blev lejet ud, men alligevel var det en start under meget trange kår.

I september blev min far og mor gift. Det kunne lade sig gøre, fordi min mor havde sparet godt syv hundrede kroner op, og det kunne de stifte bo for. der var kommet gang i forretningen, og fra november tog min far sin yngre bror, Valdemar, i lære.

de første år var stadig en barsk tid, kontant betaling var næsten ukendt - tre måneders kredit var almindelig, og nogle regninger blev først sendt ud til nytår. 

Fra 1920 begyndte der at komme gang i bilerne, og det var et helt nyt arbejdsfelt, som straks blev taget op.

det begyndte med at bygge de åbne biler, som var de mest almindelige, om til lukkede vogne, som passede bedre til det danske klima, men de blev også bygget om til lad- og varevogne. Nye biler var der ikke mange af de første år, da bilerne holdt deres indtog i Asnæs, men de kom i løbet af 20-erne.

Slagtehuset var for længst blevet for lille, og der blev bygget et stort værksted, men også dette blev snart for lille, så der blev foretaget yderligere to udvidelser. Efter den alvorlige økonomiske krise 1930-33 var overstået, hvor der havde været beskæftiget 10-15 medarbejdere med produktion af af karosserier til lastbiler, rutebiler og varebiler, blev der skabt kontakt til en stor bilimportør i København. Det udviklede sig til en større leverance af specielle droskekarosserier og luksusbiler til København.

Ekspansionen fortsatte, men nu var der ikke mulighed for at udvide mere på Toftegårdsvej. Det var da så heldigt, at Peter Madsens Maskinfabrik, hvor Karosserifabrikken tidligere havde lejet lokaler, kunne købes meget fordelagtigt.

Der blev derfor i 1935 dannet et Interessentselskab, og Valdemar Olsen blev optaget som medejer. Dermed var virksomhedsnavnet "Brdr. Olsen" etableret, og maskinfabrikken blev købt og overtaget samme år.


== Nye tider: ==

Som ovenfor nævnt købte brødrene Alfred og Valdemar Olsen i 1935 hele virksomheden med inventar, tre lagerhaller og beboelse for 30.000,00 kr.. Kort tid efter blev den ene lagerhal og grunden fra Solsortevej og ned til banen solgt for 3.000,00 kr. 

Der var endvidere mulighed for at sælge seks byggegrunde fra, så det var et meget acceptabelt køb der blev gjort, selvom købesummen med den stigende inflation siden da skal ganges med mindst 100.

Fabrikken var velegnet til karosseriproduktion, og der blev i årene indtil 1940 fremstillet karosserier i serieproduktion. Der var i en periode beskæftiget 50 medarbejdere.

Dengang kunne der indføres chassiser fra USA, hvorpå der fra bagkanten af motorhjælmen blev påbygget danske karosserier til for eksempel person, ambulance-, vare-, taxa- og rustvogne.


== Volvo lasbiler bygges: ==

1937 fik virksomheden forhandlingen af Volvo lastbiler.

Det gav nye muligheder for fabrikken med salg og opbygning af lastbiler og busser til hele Sjælland, men da anden Verdenskrig brød ud, og den tyske besættelse kom i 1940, og bilkørsel blev kraftigt reduceret, gik det hele - karosseriproduktionen og automobilhandelen - i stå.

Ganske vist troede man ikke, at krigen kunne vare ret længe, men man tog fejl. Der måtte en omstilling til, og der blev fremstillet gasgeneratorer til lasbiler og traktorer, flere tusinde "sparekogere", et lille brændefyr til at sætte på et brændekomfur til erstatning for det meget almindelige "primusapparat", som der ikke mere kunne fås petroleum til.

Der blev hentet brænde hjem fra skoven, som blev skåret op i små klodser til generatorbrændsel, og i Åmosen blev der skåret tørv, som blev kørt hjem på en lastbil og solgt i Asnæs-området.

Beskæftigelsen faldt betydeligt, men økonomisk gik det faktisk ret godt under besættelsen.


Se også: [[Alfred Olsen, Asnæs]].

Se også: [[Valdemar Olsen, Asnæs]].


Se videre om historien her: [[Erling Olsen]].


''Kilde: Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 18. september 1954 og 9. februar 1962.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 11. jan 2012, 17:08 (CET)

[[Kategori: Industri]]
[[Kategori: Maskinfabrikker]]
[[Kategori: Bilfabrikker]]