Se kildekoden til Lynghusene

Lynghusene i Grevinge sogn blev udlagt til husmandsbrug.

Efter at jorden i Grevinge var blevet delt mellem de bestående gårdbrug, var der i Strubhulevangen et betydeligt areal tilbage. En del af denne jord blev udlagt som enghave til hver enkelt gård. Det skete så tidligt - ca. 1750 - at de udskiftede tvillingegårde vist nok ikke fik del deri.

Der lå 7 enghaver umiddelbart nord for bygrænsen, resten lå længere nord på.

Hvad der ikke herude blev brugt til enghave, blev anvendt til fælles byoverdrev, hvor kreaturerne kunne gå i løsdrift, og hvor hver mand havde ret til at skære græstørv til at rygge huse med.

Da nu beslutningen om jord til husmænd skulle realiseres, afgav 7 gårde en jordlod på 3-4 tdr. land fra deres tildelte mark.

De øvrige 12 gårde - [[Grevinge Præstegård]] indbefattet - ordnede problemet på en anden måde. De opførte 12 sammenbyggede huse ude på den nordre enghave.

Sådan et hus - sagde man - var lønnet sammen, d.v.s. der var kun een rygning (lønning) og to gavle. Derfor kaldtes det "[[Lønhuset]]".

Hver mand har haft sit jordlod at dyrke, men de blev ikke skilt fra gårdene før 1844, der var den sidste frist for den ny matrikelsordnings ikrafttræden.

"Lønhuset" vedblev at bestå, men husmændne rykkede tid efter anden - sandsynligvis i 1830-erne - ud og byggede eget hus på jordlodden. 

Det gamle overdrev blev købt af husmændene, og flere af de ældre brug er nu nedlagt som landbrug.

Bebyggelsen herude blev noget spredt, og har givet det gamle overdrev præg af en koloni, mere end en by.


''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 20. jan 2012, 12:33 (CET)

[[Kategori: Steder]]
[[Kategori: Byer]]