Se kildekoden til Arkitektur i Odsherred


Denne artikel omhandler noget af den arkitektur, der er blevet skabt i Odsherred efter ca 1880.<br>

== Arkitekter ==

''Einar Andersen'' (1881-1957)<br>
Einar Andersen var født i [[Stenstrup]] og slog sig efter afgangseksamen fra Kunstakademiet ned i Odsherred, hvor han tegnede mange bygninger både i og uden for byerne.<br>
I 1916 tegnede han beboelsesejendommen på hjørnet af [[Havnegade]] og [[Holsts Have]] i Nykøbing, og i de næste tyve år kom hans bygninger til at præge herredet, bl.a. en række villaer på [[Vesterbro]] (Nykøbing), på [[Grundtvigsvej]], herunder [[Grundtvigsskolen]] og en række byggeforeningshuse, på [[Algade]], bl.a. bygningen der rummer Danske Bank. Senere kom en række sommerhuse og større landhuse til. <br>
Kurt Sørensen skriver i ”Arkitektur i Odsherred”, s. 89: ”Allerede med sine tidligste byggerier blev Einar Andersen den, der sammensmeltede traditionel dansk provinsklassicisme med de nye strømninger i engelsk villabyggeri og udformede en nutidig bygningsstil, som senere skulle blive karakteristisk for bevægelsen Bedre Byggeskik.”<br>
[[Fil:BILD3291.JPG|200px|thumb|center|Grundtvigsskolen. Privatfoto]]

''Arne Jacobsen'' (1902-71)<br>
[[Arkitekt, professor Arne Jacobsen]] blev i 1938 den, der indførte funktionalismen i Odsherred. Han opkøbte et stort areal på vist nok 27 tønder land på [[Gudmindrup Lyng]] og designede dér sit private sommerhus i to niveauer.<br>
Under sine ophold kom han i kontakt med mange lokale og fik derigennem flere byggeopgaver, bl.a. [[fiskerøgeriet]] i [[Havnebyen]] (1943). <br> [[Fil:BILD3273.JPG|200px|thumb|left|Arne Jacobsens røgeri. Privatfoto]]
I 1957 føjede han en villa til fiskeeksportøren ind i røgeri-komplekset, ”det runde hus”, se [[Røgerivej 1]]. <br>
I 1953 byggede han en bondegård, [[Almegården]], ved [[Tengslemark]].<br>

Tre andre arkitekter:<br>

''Andreas Bentsen'' – se [[Vallekilde]] <br>
''Ivar Bentsen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>
''Marius Pedersen'' – se [[Bedre byggeskik]] <br>



== Enkelte bygninger og bydele ==


'''Vallekilde'''<br>
I 1868 besluttede [[Ernst Trier]] at oprette en højskole i [[Vallekilde]], tilskyndet af N.F.S. Grundtvig.<br> 
[[Andreas Bentsen]] forestod højskolens håndværkerafdeling og blev ligeledes inspireret af Grundtvig til at skabe en national arkitektur. <br>
Højskolens bygninger, valgmenighedskirken og en række beboelseshuse i Vallekilde er eksempler på den nationalromantiske arkitektur og skaber et unikt, sammenhængende landsbymiljø.<br> 
Andre eksempler er [[Øvelseshuset]] i Stenstrup og [[Lumsås Kirke]].<br>

'''Psykiatrisk hospital Nykøbing'''/ nu Annebergparken
Byggeriet af sindssygehospitalet, som det kaldtes, senere [[Amtshospitalet]] begyndte i 1913.<br>
Hovedarkitekten var [[Kristoffer Varming]], som var inspireret af engelsk arkitektur i de såkaldte Havebyer.<br> 
Bygningerne blev opført efter de idealer, som den engelsk Arts and Craft-bevægelse stod for, og som også dannede grundlag for [[Bedre byggeskik]].<br>
Varmings nærmeste medarbejder var arkitekt [[Einar Andersen]] (se ovenfor).<br>

'''Herregården Anneberg og Hempels kulturhus'''<br>
[[J.C. Hempel]] (1894-1986) købte i 1947 herregården [[Anneberg]]. Nogle år senere byggede han en privatbolig i engelsk herregårdsstil.<br>
[[Kulturhuset]]/ [[Hempel Glasmuseum]] blev opført i 1964 og var muligvis tænkt som en kirkelig bygning for alle trosretninger. Det store glasparti mod øst åbner sig mod fjordlandskabet, og bag den bygning giver en slank kampanile med kors og klokkespil yderligere præg af en katedral.<br>
Hempel ønskede at bruge en del af bygningskomplekset til sin private glassamling, og det store rum bruges også til koncerter og foredrag.<br>
I kælderetagen og på terrassen mod øst er der restaurant.<br>

'''Fri og Fro/ Under Himlen''' <br>
Økolandsbyen [[Under Himlen]] blev etableret i Egebjerg i 2004. Alle husene er individuelt udformet af genbrugsmaterialer, halm, ler og med muslingeskaller som tagdækning. <br>
Under Himlen bygger på inspiration fra Christiania i København og Økolandsbyen Torup ved Hundested.<br>
Kurt Sørensen kalder det ”en glad arkitektonisk naivisme”. (Arkitektur i Odsherred s 158)<br>



== Gennemgående karakteristiske bygningstyper ==

 
Her omtales: stationsbygninger, sommerhuse, badepavilloner, huse på havnen.<br>

'''Stationerne''':<br>

Alle stationsbygninger på [[Odsherreds Jernbane]] og Høng-Tølløse Jernbane blev tegnet af statsbanernes overarkitekt [[Heinrich Emil Charles Wenck]] (1851-1936).<br> 
Man ønskede fra Holbæk Amtsråds side, at stationsbygningerne skulle præsentere sig med værdighed blandt stationsbyernes øvrige bygninger. Man ønskede to bygningstyper, én for de egentlige stationer, [[Hørve]], [[Asnæs]] og [[Vig]], og én for holdepladser, Mårsø, Gislinge, [[Fårevejle]], [[Grevinge]], [[Asmindrup]] og [[Højby]].<br>
En helt anden stationstype blev udformet til Svinninge og Nykøbing, hvor der også skulle være plads til postkontorer.<br>
De gennemgående arkitektoniske træk var hvidkalkede bygninger med røde murstenssokler og røde tegltage eller sorte skifertage.<br>
Ud over de nævnte stationer tegnede Wenck også ledvogterhuse ved Allerup, [[Kelstrup]] og [[Nyled trinbræt]].<br>
Fra 1950’erne til 1970 foretog man omfattende ombygninger og moderniseringer af stationsbygningerne. Desværre blev nogle af bygningerne skæmmet af dette.<br>
Fra 1990’erne blev de fleste stationer udsat for omfattende og tilbagevendende hærværk, bl.a. graffiti. Nu, i 2021, er samtlige stationer lukket, en del er solgt til andre formål.<br>

'''Sommerhusene'''<br>

''Strandvillaer''<br>

Rørvigs romantiske ry og vilde natur trak allerede omkring århundredeskiftet sommergæster til, og de mest velhavende lod bygge deres egne strandvillaer, både langs Isefjorden og Kattegat.
Arkitekterne lagde stor vægt på at indpasse husene til naturen og omgivelserne. De fleste blev bygget med stråtag, nogle træbygninger, andre i sten.<br> 
Husene var store, så de kunne rumme familien og tjenestefolkene. Derved kunne man videreføre den bekvemme livsførelse, man havde i byen. Et eksempel er [[P.V. Jensen-Klint]]s trelængede villa fra 1917.<br>
I området mellem [[Dybesø]] og [[Rørvig kirke]] kan man se andre eksempler på disse klassiske sommerhuse.<br>

''Mindre sommerhuse''<br>

I 1920’erne og 30’erne ser man en helt ny type meget enkle sommerhuse, som udtrykker en primitiv og interimistisk livsform med gammeldags das og vaskemuligheder under åben himmel, og selvfølgelig uden elektricitet og centralvarme. Denne minimalisme fortsatte op til 1950’erne.<br>
I 1934 skabtes Danmarks første ferieby, [[Kosmos Ferieby]], med ganske små ensartede sommerhuse og en foredragssal som det samlende punkt.<br>

''De store udstykninger''

I 1940’erne og 50’erne begyndte de store udstykninger, som kaldte på seriefremstillede huse.<br>
Samtidig opførte forskellige arkitekter også større, originalt udformede huse, fx arkitekt [[Svenn Eske Kristensen]], der opførte et sommerhus til sig selv og familien kaldet [[”Esken”]] ved [[Kårup Skov]], og arkitekt [[Gerhdt Bornebusch]]'s krumme hus på [[Overby Lyng]]. <br>

En anden tendens i tiden var at opkøbe ''husmandssteder'' og istandsætte dem. Et eksempel er [[Ulkerup Urtegård]] ved [[Ulkerup Skov]].<br>

''Modernisme''<br>

I 1970’erne viste sig en ny stilretning med utraditionelle former og materialer som fx gasbeton og eternit. Samtidig blev husene større, mere villaagtige og dækkede dermed ønsket om flere bekvemmeligheder også i fritidshuset. På den måde kan man sige, at ringen sluttes til 20’ernes herskabs-strandhuse.<br>

'''Huse på havnen'''<br>

I takt med at mange danske havne blev tømt for deres oprindelige formål som arbejdsområder, hvor  skibe blev lastet og losset, blev havnearealerne udnyttet til bebyggelse for velhavere, der krævede vandudsigt fra boligen. Nye typer huse opstod, i Nykøbing med referencer til forskellige stilarter: rød- og hvidmalede træhuse à la Bindesbølls fiskepakhuse i Skagen, modernistiske rækkehuse langs kunstigt anlagte kanaler og husbåde, som man kender det fra storbyer.<br>


Kilder: Kurt Sørensen: Arkitektur i Odsherred; Ole-Chr. M. Plum: Odsherreds Jernbane 1899-1999, udgivet 1999)