Se kildekoden til Lammefjordens Dige- og Pumpelaug

Lammefjordens Dige- og Pumpelaug, [[Lammefjorden]], [[Odsherred]].[[Fil:Christian Jens Hansen.jpg|200px|thumb|left|Christian Jens Hansen ca. 1930.Medlem af Lammefjordens Lodsejerlaugs bestyrelse 1924 og formand fra 1925.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]

1879 den 8. december var Lammefjordens Lodsejerlaug blevet dannet.

1909 til 1912 og 1921 til 1926 var formanden proprietær Andreas Jensen Wiuff.

Jens Madsen var i bestyrelsen fra 1924, og formand 1925 til 1945.

1938 skrev Venstrebladet, at nu skulle [[Lammefjorden]]s lodsejere til et meget betydningsfuldt valg, og det er uden tvivl det mest betydningsfulde i laugets historie.

Der skulle vælges 3 medlemmer til bestyrelsen for det pumpelaug, der fremover skulle lede og styre det store udtørringsprojekt.

Pumpelaugets bestyrelse - "anlægsbestyrelsen" - fik 7 medlemmer. Amtsrådet udpegede Ulrik Olsen, Føllenslev, som sin repræsentant, søejerne repræsenteredes af direktør Poul H. Larsen, Frederikssund, nu Holbæk, mens bestyrelsen for lodsejerlauget havde udpeget Hans Peter Andersen, [[Hørve]], og proprietær Frede Berntsen, Sølyst, og så manglede man kun at udpege de sidste 3.

Der var mødt over 200 andelshavere op på [[Hørve Hotel]], og her valgtes [[Christian Jens Hansen]], [[Aavang]], Theodor Nielsen, [[Fårevejle]], og Chr. Tøgersen, Hørve Lammefjord.

Arbejdet kom til at strække sig over 7 år, men så var opgaven også løst. Man havde fået udtørret søen, hvilket bragte 1.000 tdr. land frem, men især de østlige dele er ikke meget bevendt.

Derimod havde man fået sænket vandstanden over hele [[Lammefjorden]] med et par meter, så de ialt 9.000 tdr. land, man havde indvundet i forvejen, fik meget større værdi, da mange slet ikke kunne dyrkes, selv ved de vindmøller, som dengang karakteriserede [[Lammefjorden]].

Der forestod i denne forbindelse også et meget stort arbejde med at uddybe kanalerne over hele [[Lammefjorden]], så de svarede til den nye vandstand, ligesom pumpestationen blev udbygget.

Oprindelig var projektet beregnet til at koste en halv million kroner, men da det stod færdigt i 1945 havde det kostet 1,2 millioner kroner.

Samtidig med at arbejdet var færdigt, trak [[Christian Jens Hansen]], Åvang, sig tilbage som formand for lauget.

1945, samme år, tog lauget navneforandring til Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

I stedet blev proprietær Frede Berntsen ny formand.

1950 var der kraftige diskussioner om bevarelse af "Skibbroen" ([[Lammefjordshavnen]]), som man ejer og som er ved at forfalde.

1963 er laugets opgave først og fremmest selve pumpningerne, samt renholdelsen af et halvt hundrede kilometer kanaler og grøfter, idet oprensningen af landvandskanalens 45 km er overtaget af stat og amt.

+

1960 den 1. juni kunne forretningsfører Johs. Bredum, [[Fårevejle]], holde 25 års jubilæum i Lammefjordens Dige- og Pumpelaug.

Kort efter sin indtræden i Lammefjordens Lodsejerlaug, som det dengang hed, fik han overdraget administrationen af den sidste søsænkning, der begyndte 1938 og først sluttede 1945.

Gennem 25 år har Johs. Bredum administreret op mod 10 millioner kroner. Alene regnskabet for 1959 balancerede med 523.000,00 kroner.


Se også: [[Lammefjorden]].


''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 30. maj 1960 og 2. maj 1963.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 10. sep 2014, 01:28 (CEST)

[[Kategori: Pumpe-, Ejer- og Digelaug]]