Se kildekoden til Odden kirke

[[Fil:Odden kirke.JPG|500px|thumb|right|Odden kirke anno 2011. - Foto: SOC.]]'''Sjællands Odde kirke'''

Odden kirke er i Roskildebispens jordebog ansat til 1 mk. En sognepræst er nævnt 1507. 1567 talte sognet 46 tiendeydere, og patronatsretten var kongelig (ifølge en klokke støbt 1599 og en altertavle), indtil kirken 1673 blev tilskødet rentemester [[Henrik Müller]]. Efter den 1683 var hjemfaldet til kronen fik kgl. ekvipagemester Claus Gyntelberg 1699 skøde på jus patronatus et vocandi med kirkens korntiende og gods.

I 1700-tallet tilhørte kirken skiftende private ejere, således 1736 Peter Kellinghuusen, borger og handelsmand i København, mens præsten i Kundby, Iver Iversen Brinck, nævnes som ejer 1772 og 1776. 1791 ejedes kirken atter af kongen og lå nu som domænekirke under det kgl. odsherredske gods ([[Dragsholm Slot]]), indtil den 1873 var solgt til 42 beboere i sognet.

Overgangen til selveje fandt sted den 7. september 1911.

Kirken synes at være opført tidligst omkring år 1300, og er bygget i etaper, idet koret, der næsten helt blev ombygget 1834, en tid har stået alene. I løbet af middelalderen blev den udvidet med fire tilbygninger, af hvilke sydsidens våbenhus antagelig er ældst, mens nordkapellet og et sakresti tilhører 1500-tallets første årtier. Endvidere opførtes et tårn i vest, hvortil sekundært er føjet et trappehus.


== Kalkmalerier: ==

1870 fremdroges på triumfvæggen i forbindelse med korbuens udvidelse levn af en efterreformatorisk billedudsmykning, som dog atter tildækkedes. 1897 undersøgte Jacob Kornerup spor af kalkmalerier på skibets hvælv, men konkluderede efter et par timers arbejde på stigen, "at det ikke var muligt at få noget frem og, at billederne har været uden værd samt malede efter reformationen". Under kirkens restaurering 1966-67 fandt man levninger af kalkmalerier fra flere perioder, herunder den udsmykning, som var påtruffet ved de to tidligere registrerede afdækninger. Kun udsmykningen af skibets vesthvælv fra 1576 blev restaureret ved Eleonora Fenneberg Grandt.


== Altertavle: ==

Altertavlen med malet årstal 1632 på postamentet, og 1638 i topgesimsens frise. Tavlen er opbygget efter renæssancen arkitektoniske skema med benyttelse af bruskbarok ornamentik. På postamentfremspringene ses våbener mod nord for [[Claus Daa]] til Ravnstrup, der var lensmand på [[Dragsholm Slot]], og mod syd for hustruen Ingeborg Parsberg. Øverst har den Christian IV.s kronede monogram.



== Døbefonten: ==

Den forhuggede Romanske døbefont af granit, er ældre end den nuværende kirke, og består af to dele, som ikke syntes at høre sammen fra begyndelsen. Foden er af rødlig sten ca. 45 cm høj, tvm. 55 cm. Det er en mislykket, ufuldendt fontekumme. Den er nærmest skålformet med tre afsæt, det midterste højest. Ovenpå står kummen, med lodrette sider og tovstav under mundingsranden. Det ser ud som om kummens nederste del er hugget bort, hvilket bekræftes af de indvendige siders nyere behugning. Nuværende højde er 28-30 cm, tvm 70 cm. 


== Stolestader: ==

Stolestaderne er fra 1834, da de ganle ikke var reparation værd. Ifølge præsteindberetning midt i 1700`erne læstes"på den stol, der bruges af præstens folk: Ao 1584 H.C.H. Ao. 1603 H.P.AH. Ao. 1632 H.M.HK., tre sognepræsters navne", sandsynligvis som anført - trods mindre uoverensstemmelser - for sognepræsterne hr. Christen Fynboe (1602), hr. Peder Andersen Samsing (1631) og hr. Mikkel Kraft (1660). I 1816 indsatte murermester Hans Jensen i Store Egebjerg nogle nye Fruentimmerstole, og reparerede nogle gamle.

== Maleri: ==

Maleriet er fra omkring 1875, malet af Ziegler i Rom, skænket til kirken af William Henry Musk, fabriksejer i Wellington i Hull, på hans bryllupsdag 27. februar 27. februar 1878. Olie på træ 131x92,5 cm, i enkel, profileret ramme. Kristus er gengivet knælende i Getsemane have.


== Kirkeskib: ==

Kirkeskibet er ophængt 1915, orlogsskibet "Prinds Christian Frederik". Model af Danmarks sidste linieskib af samme navn, ødelagt ved kampen ved Sjællands Odde. Bygget af modellerer Otto Dørge, Holmen, skænket af Søe-Løjtnant-Selskabets Willemoes Fond som tak til sognets beboere, der værnede om heltegravene.


== Kirkens ejere: ==

Der opholdt sig mange fremmede på [[Sjællands Odde]], hvilket også afspejledes af kirkens forskellige ejere. De havde tilsyneladende ingen tilknytning til Odden, men rådede alligevel over sognets kirke, og kunne afhænde den efter forgodtbefindende. Den tidligst kendte kirkeejer var kgl. sekretær, Claus Mortensen, som fik kirken i 1597, og havde den til sindød i 1638, horefter den overgik til:[[Fil:Ove Kristian Karup.png|150px|thumb|right|Sognepræst Ove Kristian Karup 1912-1923.]]

1. Biskop Christian Madsen Tausen 1638-1680.

2. Kgl. sekretær Claus Tausen 1680-1696.

3. Etatsråd Christian Tausen 1696-1733.

4. Urtekræmmer og sukkerbager Peter Kellinghausen 1733-1736.

5. Ekvipagemester Svend Svendsen 1736-1752.

6. Kavallerioberst Adam Otto von Rohweder 1752-1758.

7. Pastor Henning Knudsen Trochman 1758-1767.

8. Pastor Ivar Iversen Brinch 1767-1776.

9. Kong Christian VII og staten 1776-1872.

Med en enkelt undtagelse boede ingen af disse ejere på Odden. Men Claus Mortensen, Claus Tausen og Adam von Rohweder og hustru blev dog stedet til hvile i kirkens åbne gravkammer. På grund af kisternes brøstfældighed blev de i 1918 nedsat i kirkegårdens nordvestlige hjørne. Ellers var biskopperne bosat i Norge, de næstfølgende i hovedstaden, kavalleriobersten i Jylland, og så fremdeles.

Det indebar dog også retten til at ansætte præster. Således blev pastor Trochman 1734 kaldet til kirken af sin svoger, sukkerbager Kellinghausen i København, men allerede 1735 blev han suspenderet fra embedet "af den sædvanlige grund" (fordi hans hustru nedkom for tidligt efter brylluppet. Året efter fik han dog lov at blive i embedet, og 1758 blev han ejer af kirken. Han og hans første hustru blev begravet på kirkegården. Hans efterlevende enke købte på auktion kirken for 2075 rigsdalere, og solgte samme dag til pastor Brinch til Hagested og Gislinge for 2150 rigsdalere.

Det var først i 1872 kirken kom på lokale hænder, idet den blev solgt til 42 hartkornsejere i [[Odden sogn]] for 7000 rigsdaler.

== Gravminder: ==

Mindetavle over Anna Helene Trochmann født 28. februar 1738 i Odense præstegård, gift 19. maj 1756 med Hans Thonebye, sognepræst til Nykøbing og Rørvig, moder til to sønner og en datter, som døde i barselsseng her hos sin fader hr. Trochmann, 21 år, 2 måneder og 16 dage gammel. Gravvers af ægtemanden.

Der kan også nævnes en mindetavle over faldne fra Linieskibet [[Prins Kristian Frederik]], der sank i søslaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808.

Kirkegårdsmonument 1809-10 udført efter tegninger af Peder Friis til minde om de faldne fra Orlogsskibet "[[Prins Kristian Frederik]]" der blev ført af den kække Jessen og kæmpede ved Oddens kyst 22. marts 1808 i tre timer mod to engelske linieskibe. Willemoes, Kongedybets helt, Dallerup og Soland med 69 af menigmand faldt. Rothe, Top, Ferry, Thostrup og 132 såredes. Vraget blev erobret, men Danmarks søhæder stadsfæstedes. Under indskriftens vers af N. F. S. Grundtvig:

[[Fil:Odden kirke (2).JPG|300px|thumb|right|Kirkegårdsmonument til minde om de faldne fra Linieskibet Prins Kristian Frederik.]]

De snekker mødtes i Kveld på Hav

Og luften begyndte at gløde

De leged alt over den aabne grav

Og bølgerne gjordes så røde.

Her er jeg sat til en Bautasten

At vidne for slægt i Norden

Danske de vare hvis møre Been

Under mig smuldre i Jorden

Danske af Tunge af Æt og Id

Thi skal de nævnes i løbende Tid

Fædrenes værdige sønner.


Indskriften med Grundtvigs berømte vers er anført med fordybede, forgyldte versaler på hvid marmorplade. På postamentets bagside læses med tilsvarende skrift indhugget direkte i den rødlige sandsten: "Rejst 1810 af [[Lorentz Fribert]], [[Anneberg]]". Godsejer Lorentz Fribert til Anneberg fik tegningen til monumentet udført af arkitekten Peder Friis, mens stenhuggerarbejdet gjordes hos billedhugger C. F. Køppen i København.

Stele af natursten rejst over løjtnanterne Willemoes og Dalleru af søetaten og løjtnant Soland af landetaten, omgivne af 29 nmand, alle af linieskibet [[Prins Kristian Frederik]]s besætning, rejst af Søe-Løjtnant-Selskabet 11. maj 1883, hundredårsdagen efter at Peter Willemoes fødtes.

Søe-Løjtnant-Selskabet har siden hvert år markeret årsdagen for Slaget ved Odden med en højtidelighed i kirken og på kirkegården.

Mindesten over de engelske flyvere ("[[Flyvergraven]]") der mistede livet, da deres maskine blev skudt ned 10. april 1944 under Danmarks besættelse af Tyskland. I juli måned blev to af besætningsmedlemmerne fundet drevet i land på Sjællands Odde, idet gårdejer Alex Rasmussen, Søndervang, ud for deres gård, "Brandtoftegaard", fandt sergent navigator J. M. MacCallum, Canada. Gårdejer Ove Nielsen fandt på Sønderstrand på Overby Lyng sergent flight engineer F. G. Shilds, England. Det tredie besætningsmedlem, pilot officer P. H. Donstan, Skotland, blev formentlig fundet længere inde i bugten. Andre besætningsmedlemmer er sikkert drevet i land på Sejerø, og ligger begravet der.

Den først begravede flyver blev lagt i kiste og begravet under meget stor deltagelse af den lokale befolkning. De andre to blev begravet uden offentligheden vidste det, og ihvertfald den ene (Shilds) blev begravet uden kiste eller anden form for dækning.

Efter krigen blev flyverne flyttet fra de oprindelige grave til pladsen under den nuværende mindesten.

== Møntfund: ==

På kirkegården opgravedes 1886 en lille dødegave, omfattende 44 mønter fra midten af 1400-tallet.


== Sognepræster i Odden kirke: ==

Omkring 1507 Hans Jensen.

1536 Laurits Olufsen.[[Fil:Hans Christian Petersen 1902-1911.jpg|150px|thumb|right|Sognepræst Hans Christian Petersen.]]

1572 Christen Hansen Fyenboe.

1603 Peder Andersen Samsing.

1635 Mikkel Hansen Kraft.

1660 Peder Christensen Wivild.

1687 Rasmus Samuelsen Winding.

1699 Peder Andersen.

1705 Christen Jensen Spend.

1710 Christopher Christophersen Wegener.

1720 Anders Grønberg.

1734 Henning Knudsen Trochmann.

1766 [[Johan Grundtvig]].

1776 Joachim Friderich Horster.

1780 Christopher Christophersen Nyholm.

1783 Thomas Martinus Braëm Galskjøt.

1784 Jørgen Westergaard.[[Fil:Emil Halling.jpg|150px|thumb|right|Carl Emil Jørgen Halling 1911. – Foto:: Atelier Populær, Kbh.]]

1798 Elias Christian von Hauen.

1814 Johan Christian Østergaard.

1848 Morten Peter Hansen.

1860 Jacob Ludvig Ferdinand Holm.

1869 Johan Carlsen.

1876 Carl Frederik Nielsen.

1889 A. Chr. H. T. Schou.

1902 Hans Christian Pedersen.

1911 [[Carl Emil Jørgen Halling]].

1912 Ove Kristian Karup til 1923.

1924 Skifter-Andersen.

1933 Fritz Henneke til 1941. Død 19. december 1979 i Mariager.

1942 [[Børge Petri]].

1977 Jens Lyster fra 1. juni til 1988.

== Ringer og Gravere: ==

1953 til 1. april 1961 Viggo Petersen i 8 år.


== Kildemateriale: ==

''Kilde: Kirker i Landdistrikterne udg. af Nationalmuseet. - Odsherred under besættelsen udg. af boghandler Knud Lundberg 1985. - Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982. - Rettelser til præstelisten: Morten Møller Hansen 2012. - Trundholm lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 1999.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 27. okt 2012, 00:39 (CEST)

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Mindesmærker]]