Se kildekoden til Anneberg mark

Anneberg Mark - eller rettere "Annebjerg Mark" - [[Asmindrup sogn]], [[Odsherred]].

Kører man fra [[Asmindrup]], ad Skaverupvej, drejer til venstre ad Skovlundevej, og straks efter til højre ad Annebjergvej, kommer man til Annebjerg Mark.

Der ser man ned over grønne 'marker, en række hvide ejendomme med røde tage og Annebjerg Skov i baggrunden. - Et syn så skønt og dejligt, så dansk.

Vejen følger skovgærdet, man kommer forbi Frøknernes Skov, og kører langs et hegn ud til Annebjerg Stræde.

Før 1924 var området her store marker, der hørte til Annebjerggården. I 1919 blev der vedtaget en ny lov, hvor store gårde m.v. ved handel skulle afgive noget jord til udstykning.

Baronierne Gavnø og Stampenborg i Sydsjælland skulle ifølge denne lov afgive 61 ha. For at blive fri for at afgive jord fra baroniernes egne besiddelser, søgte de Statens Jordlovsudvalg om de kunne købe jord et andet sted til udstykning og tillægs jord.

Det blev bevilget, og man købte jorden på Annebjerggård. Gården havde ca. 10 år før solgt 100 tdr. land (56 ha) til Staten, som byggede "Hospitalet", S.N.S., nu Amtshospitalet.

Det blev de to yderste marker ved Annebjerg Skov, Lillevang og Storevang, der skulle udstykkes. Jorden blev delt op i 9 selvstændige husmandsbrug fra 5,3 ha til 6,6 ha og 5 tillægsparceller til bestående husmandsbrug i Stårup i Annebjerg Huse.

De indstillede ansøgere til husmandsbrugene, yngre mænd fra omegnen, som blev indbudt til fordelingsmøde. Kun i to tilfælde blev der foretaget lodtrækning, ellers fik hver især den jordlod, de ønskede. De 9 ansøgere modtog af Staten 12.000 kr. som byggelån. De 6.000 kr. skulle forrentes med 41 % p.a. Resten var rentefri, men i løbet af••tre år skulle man afdrage med ½ pct. af de 12.000 kr.

Der var bopælspligt på ejendommen, og pligt til at have storm-og haglskadeforsikret. Husene var arkitekttegnede. Der var forskellige tegninger at vælge imellem. De 8 valgte samme tegning. En valgte en tegning, hvor stuehuset var adskilt fra staldbygningerne. Hustruen var fra København. (Folk for sig og dyr for sig). I dette hus kom der også fløjdøre mellem stuerne.

Nybyggerne foretog selv meget af arbejdet ved byggeriet. De fleste af cementstenene blev støbt på stedet. Granstanuner blev hugget til med økse og skåret til spær til taget. Grundene til bygningerne og udgravning til ajlebeholder blev gravet med hånden og skovl. Kalk blev læsket på stedet.

Det trak ud med byggeriet. Der var mangel på murersvende i Odsherred. Ifølge planen skulle husene stå færdige til 1. oktober, men kun 3 var under tag på dette tidspunkt. De fleste stod dog færdige, så familierne kunne holde jul i deres nye hjem.

Udstyknings jorden var ikke vinterpløjet, det var stubjord de nye husmænd overtog. Og den var temmelig rå og Annebjerggården ligger jo nede ved Isefjorden, og de marker, der lå længst væk fra gården, der blev udstykkket - Det var op ad bakke hele vejen, så det var leret. Det var ikke ret meget staldgødning, der kom op til de to marker.

For nybyggerne var der ikke mange penge til rådighed. Der skulle købes heste og besætning, markredskaber, håndredskaber og vogne. De havde svært ved at låne og købe på kredit.

Høsten var ikke stor de første år på grund af den manglende gødning. - De høstede med le og bandt neg med hånden. Der var mange tidsler og lidt korn. Senere købte de en slåmaskine med aflægger, men negene skulle stadig bindes med hånden. Flere gik sammen om at købe selvbindere. Det høstede korn blev sat i stakke tæt ved så halmen, når den var tærsket, ad en sliske kunne føres ind på staldloftet i ejendommene.

Det foregik med tærskeselskab, som de var medejere af. Det tærskede korn blev båret op på loftet i stuehuset, og de kørte det til Højby og Asmindrup mølle, når det skulle males.

Der blev gravet brønde i gården, på alle ejendommene i1924, men der var for lidt vand, da der blev fuld besætning. 4 steder måtte der graves ny brønd.

Johannes Hansen, Annebjergvej 9, kørte mælken fra udstykningen til mejeriet i Højby.

I 1930'erne, da der var kommet liv i jorden, var priserne på landbrugsvarer meget små; en slagterigris kostede 32 kr. og der kom svinekort og andre problemer.

Der var et godt samarbejde mellem dem. De lånte af hinanden, skrev under på veksler for hinanden. Nogle fik også henstand med terminerne i 30'erne. Overgår ejendommen til anden mands eje, kan staten helt eller delvis forlange indbetalt de renter, der er givet henstand med. Det gælder dog ikke fra forældre til børn. Det var kun en enkel ejendom, der blev handlet indenfor de første år.

Først i 1948 blev der skiftet ejere. For 3 ejendommes vedkommende var det en søn, der overtog ejendommen. I 1964 skete den første sammenlægning af to ejendomme.

Efterhånden er der sket flere ændringer, således at de 9 ejendomme er blevet til 4.

Først omkring 1950 blev der ført elektriske ledninger til området. Nogle elektrikere sendte bil ud og hentede beboerne, så de kunne købe lamper m.v., der var jo mange, der samtidig skulle etablere sig med elektriske ting.

I 1984 blev der holdt 60 års jubilæum. Alle daværende og tidligere beboere var indbudt. To af nybyggerne fra 1924 deltog i festen, Jensine Olsen, der stadig boede på ejendommen og Kristine Jensen, der solgte ejendommen i 1971 og flyttede til Nykøbing, hvor hun 12.03.97, stadig bor.

''Kilde: Bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 – 1997.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 5. feb 2013, 15:30 (CET)

[[Kategori: Steder]]