Se kildekoden til Vig og Asmindrup Sogns Arbejderforening

Vig og Asmindrup Sogns Arbejderforening i [[Odsherred]].

''Forhandlingsprotokollen fortæller:'' 

Mandag den 21. februar 1887 samledes man efter indbydelse til møde i [[Vig Forsamlingshus]] (øvelseshus hed det dengang), hvor husmand Jørgen Rasmussen, Jyderup Lyng, bød velkommen, og pastor Jungersen valgtes til ordstyrer. Jørgen Rasmussen udviklede hvad en sådan forenings betydning ville blive, for den skulle hjælpe arbejderen til større kristelig, folkelig og politisk oplysning, den skulle hjælpe ham til at gøre sin indflydelse gældende ved politiske og kommunale valg, og den skulle af alle kræfter igennem foreningens udvikling værne om vor grundlov, frihed og selvstændighed.

Efter flere udtalelser vedtoges det at stifte en arbejderforening med navnet ”Vig og Asminderup Sognes Arbejderforening”. Der indmeldte sig 23 medlemmer, som tilsammen betalte et indskud på 9,55 kr. Til at udarbejde love valgtes følgende: Pastor Jungersen, bødker Petersen og Peter Nielsen, alle af [[Vig]], husmand Jørgen Rasmussen, Jyderup Lyng og træskomager Ludvig Akselbo, [[Svinninge]].

Søndag den 13. marts 1887 afholdtes den stiftende genealforsamling
i [[Vig Forsamlingshus]], hvor de udarbejdede love oplæstes og vedtoges, hvorpå nye medlemmer optoges. Der valgtes følgende bestyrelse: Husmand Jørgen Rasmussen, Jyderup (formand), bødker F. Petersen, [[Vig]](næstformand), lærer H. Sørensen, [[Vig]], (kasserer og regnskabsfører), træskomager Ludvig Akselbo, [[Svinninge]], indsidder Jens Jensen, [[Jyderup]], skomager Kristen Mortensen, Ulstrup, og husmand Lars Jakobsen, [[Skaverup]]. Til revisorer valgtes tømrer Peter Nielsen, [[Vig]], og kapellan G. Larsen, [[Vig]].

Nu var de ydre rammer for foreningen i orden, og det vedtoges at holde møder i alle kommunens skoler for at hverve medlemmer. Alle disse møder blev holdt, og medlemstallet steg til 225. Indskud og kontingent var frivilligt og varierede fra 10 øre ugentlig til 2 kroner. Man vedtog foreløbig, at af indtægten skulle kun halvparten være til hjælp for trængende medlemmer. Den anden del skulle bruges til andre af foreningens formål. Bestyrelsen foreslog at anskaffe en fane med indskrift "Frihed, Lighed og Fremskridt 1887", -"den skal være symbol på den håndsretning, som vi håber vil besjæle foreningen". Ved en senere generalforsamling vedtoges at anskaffe fanen og holde fest og faneindvielse i [[Vig Forsamlingshus]] den 28. december 1887.

Året efter i november 1888 stod sognerådsvalget for døren; der blev da afholdt møde for at tage stilling til valget. Ved dette møde vedtoges det at opstille kandidatliste med følgende navne: Boelsmand Niels Petersen, [[Hønsinge]], bager Mads Borup, Hestehaven, urmager Chr. Jensen, [[Vig]] og murer Niels Hansen, [[Svinninge]].

Grundlovsværneforeningen holdt møde samme dag og sted for at opstille kandidater til sognerådsvalget; der opstilledes følgende: Boelsmand Rasmus Nielsen, [[Jyderup]], boelsmand Niels Petersen, [[Hønsinge]], husmand Niels Rasmussen, [[Lille Egebjerg]], og parcellist Niels Larsen, [[Vig]]. Som følge af, at begge parter havde opstillet Niels Petersen, [[Hønsinge]], forlangte Grundlovsværneforeningen, at Arbejderforeningen skulle stryge murer Niels Hansens navn, men dette forkastedes med 29 stemmer mod 26. Man opfordrede medlemmerne til at møde talrigt til valget den 14. december 1888.  I regnskaberne ses, at sognerådet i nogle år bevilgede 50 kr. årligt til Arbejderforeningen.

I årene derefter optager foreningen forskellige spørgsmål til drøftelse, således husflidssagen, hvor der nedsattes udvalg; dette fik udarbejdet flere oplysninger, men udover dette ses ikke, at man er kommet videre.

Der blev holdt møder med talere om havedyrkning og huslodders rentable dyrkning. Hvert år holdtes sommerfest i [[Ulkerup skov]] eller i Jens Nikolajsens skov i [[Hønsinge]]; der var talere ved disse møder, således folketingsmand Peter Madsen, Eskildstrup, og landstingsmand Ole Johansen, Fyn. - Arbejderforeningen var nu blevet medlem af Dansk Arbejderforbund. Et af dagsordenens punkter i 1894 var, at forbundet skulle indmelde sig i Socialdemokratiet. Dette punkt affødte et ekstra møde, hvor spørgsmålet igen var på dagsordenen. Man valgte en repræsentant, men med den klausul, at han skulle stemme imod indmeldelsen.

Det politiske spørgsmål i de år var brændende og skilte medlemmerne i forskellige lejre, men samtidig formindskedes medlemstallet. 

I 1906 blev man enige om at give foreningen et nyt navn: Vig og Asmindrup Hundredsmandsforening, og om, at den for eftertiden skulle virke som understøttelsesforening. Herved undgik man det politiske, og foreningen gik atter frem i medlemstal. Dens formand var nu pensioneret landpost Peter Hansen, [[Vig]], og som regnskabsfører købmand Chr. Larsen, [[Vig]].

Under krigen 1914-18 begyndte en tilbagegang i medlemsantal. 

I 1917 drøftede man ophævelse, men dette forkastedes, og den siddende ledelse gik af på spørgsmålet. Til formand valgtes vejmand Jakob-Madsen, Hestehaven, og som regnskabs fører landpost Viggo Akselbo, [[Asmindrup]], til den øvrige bestyrelse valgtes murer Laurits Petersen, [[Kelstrup]], husmand L.P. Klink, Ulstrup og arbejdsmand Vilhelm Madsen, [[Vig]].

Foreningen gik indtil 1920, da det på grund af svindende medlemstal, og den deraf følgende økonomiske vanskelighed.

Der opnåedes ikke alt, hvad man i 1887 så som en skøn fremtidsdrøm, men spørgsmålet om arbejderens fribolig på hans gamle dage er dog løst i form af vore alderdomshjem.

Foreningens interessante protokoller er bevaret for efterslægten, de opbevares på [[Stenstrup Museum]].

''Kilde: FRA HOLBÆK AMT. Historiske årbøger 1945.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2013, 14:57 (CET)

[[Kategori: Foreninger]]